Jeg lyttede ikke

Da jeg var omkring 17 år gammel, tog jeg en dag med min fætter ned i den anden ende af byen for at se en film. Bagefter foreslog min fætter, at jeg kunne overnatte hos ham, men jeg sagde nej tak, fordi jeg gerne ville hjem.

Der var ingen gadebelysning, så jeg vandrede hjem i mørket. På det tidspunkt var jeg ikke særlig selvsikker. Så for at indgyde mig selv mod, begyndte jeg at synge stille, mens jeg gik. Jo længere jeg gik, desto mere bange blev jeg.

Da jeg gik forbi et fodboldstadion, hørte jeg en stille røst sige: »Thierry, gå over på det modsatte fortov!« Jeg nægtede at tro på, at det var andet end min frygt, så jeg ignorerede røsten. Da jeg havde gået flere meter, lød stemmen endnu tydeligere: »Thierry, gå over på det modsatte fortov!« Atter sagde jeg til mig selv, at jeg bare var bange. Jeg fortsatte ad samme fortov, men nu løb jeg næsten. Pludselig hørte jeg røsten for tredje gang: »Thierry, gå over på det modsatte fortov nu!« Jeg lyttede ikke.

Ved det næste gadehjørne fik jeg øje på fire eller fem personer. Jeg løb over på den anden side af gaden, men det var for sent. Gruppen fik øje på mig og overfaldt mig. De forlangte at få alt, hvad jeg havde i lommerne. Jeg prøvede at forsvare mig, men der var ikke meget, jeg kunne gøre. Til sidst faldt jeg om på jorden og lod, som om jeg var bevidstløs. Da de alle var gået, kom jeg med besvær på benene og skyndte mig hjem.

20 år efter denne oplevelse består mit arbejde i at beskytte andre. Jeg har befundet mig i værre situationer end denne, og jeg har igen hørt stemmen fortælle mig, hvad jeg skal gøre. Men jeg behøver næppe at sige, at jeg ikke mere skal have tre advarsler.

Jeg ved, at den oplevelse, jeg havde som ung mand, lærte mig høre Helligåndens stemme, selv om det var en smertefuld oplevelse. I dag er jeg godt kendt med den stemme.

Thierry Hotz er medlem af Vitrolles Menighed i Nice Stav i Frankrig.