På et bjerg

Jeg vil altid huske de dejlige oplevelser, som jeg havde i forbindelse med åbenthus-arrangementet inden indvielsen af templet i Washington D.C. Det meste af en uge stod jeg i døren til templet og tog imod særlige gæster. Disse gæster omfattede USA’s præsidents hustru, dommere fra USA’s højesteret, senatorer og medlemmer af repræsentanternes hus, ambassadører fra forskellige lande, præster, lærere og virksomhedsleder.

Næsten uden undtagelse var de besøgende meget positive og ærbødige. Mange blev dybt rørt af oplevelsen. Da den amerikanske præsidents hustru forlod templet, sagde hun: »Det har været en stor oplevelse … Det er en inspiration for alle.«

En dag, mens jeg kørte gennem Washinton D.C.’s trafik, så jeg med undren på Herrens hus’ glitrende spir, som hævede sig mod himlen fra et højdedrag i skoven. Jeg kom til at tænke på nogle ord fra skriften, ord, som Herren forkyndte, da han talte til folket. Han sagde:

»En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.

Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.

Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene« (Matt 5:14-16, fremhævelse tilføjet).

Hele dette folk er blevet en by, der ligger på et bjerg og som ikke kan skjules. Verden forventer noget bedre af os. Det er ikke altid let at leve i verden uden at være en del af den. Vi har et ansvar for at indtage vores plads i verden. Vi kan være høflige. Vi kan være forsonende. Vi kan undgå en selvretfærdighedens ånd eller indstilling. Vi kan værne om vore standarder.

Når vi efterlever de standarder, som Kirken forkynder, vil mange i verden respektere os og finde styrke til at følge det, som også de ved er rigtigt.

Fra »En by, der ligger på et bjerg«, Stjernen, november 1990, s. 2-8.