2005
Forslag til familieaften
Juli 2005


SÅDAN ANVENDER DU LIAHONA

Forslag til familieaften

Denne side kan hjælpe dig til at anvende Liahona til at berige din undervisning både i klasseværelset og derhjemme.

»En drøftelse om studium af skrifterne,« s. 8: Benyt nogle af spørgsmålene i denne artikel til at interviewe familiens medlemmer, som om du var journalist. Læs ældste Eyrings svar. Tal om, hvordan jeres familie kan forbedre jeres personlige studium og jeres familiestudium.

»Legemet, en hellig gave,« s. 16: Tal om det, som artiklens forfatter kalder verdslige måder at anskue vores krop på. Læs de tre sidste sætninger højt og bær vidnesbyrd om de sandheder, som behandles i denne artikel.

»Unge pionerer i Malaysia,« s. 38: Bed familiens medlemmer fortælle om tidspunkter, hvor de har følt sig som pionerer, og tal om, hvad det vil sige at være pioner i verden i dag. Tal om, hvad vi kan lære af de unge i Malaysia.

»På et bjerg,« s. L2: Lad familiens medlemmer tegne et billede af et tempel på et bjerg. Hvad synes I, der er inspirerende ved templer? Læs præsident Gordon B. Hinckleys oplevelse. Læs Matt 5:14-16 og bed familiens medlemmer fortælle, hvordan de kan være eksempler.

»Besvarede bønner,« s. L8: Læs Alma 37:37 sammen med familien og fortæl om oplevelser, hvor jeres bønner er blevet besvaret. Læs ældste Gerald N. Lunds oplevelse med bøn højt. Bær vidnesbyrd om bønnens velsignelser.

»Logans dåb,« s. L10: Lad familiens medlemmer fortælle, hvad de har følt ved deres egen eller andres dåb. Overvej at benytte aktiviteten med de farvede firkanter, som beskrives i artiklen. Bed familiens medlemmer om at stille sig på den firkant, som repræsenterer det sted, hvor de mener, at de befinder sig på vejen, og tal så om, hvad de skal gøre for at komme videre.