Legemet, en hellig gave

En grundlæggende evangelisk sandhed om legemet er det princip, at det er en guddommelig egenskab at have et fysisk legeme – man er mere som Gud, når man har et legeme, end når man ikke har det. Vores trossamfund er så godt som ene om at mene, at Gud har et fysisk legeme af kød og knogler, og at vores legeme bogstaveligt er skabt i hans billede. I Den Kostelige Perle kan vi læse, at »efter sit eget legemes billede skabte han dem, mand og kvinde« (se Moses 6:8-9). For at blive, som Gud er, skal man have et legeme, som han har, og lære at forstå og anvende det korrekt. De, der valgte ikke at følge Gud i forudtilværelsen, blev nægtet dødelige legemer. Profeten Joseph Smith sagde, at det, at Satan mangler et legeme, er en straf for ham.²

Legemet er altså en nødvendighed for at kunne udvikle sig og opnå en fylde af glæde. Det, at du har et jordisk legeme, viser, at du traf et retfærdigt valg i forudtilværelsen. Det jordiske legeme rummer kræfter og evner, som gør det muligt for dig at udvikle dig frem mod guddommelighed. Kroppen er ikke blot en transportenhed til hovedet eller en kødelig plage for ånden, som nogle tror. I stedet er det en integreret og afgørende del af sjælen, for »ånden og legemet er menneskets sjæl« (L&P 88:15). Det, at vi er så privilegerede at kende til Guds fysiske legeme og kroppens udviklingsevne, giver os en fordel, når det gælder om at forstå og glæde os over dens muligheder.

En anden sandhed, som skrifterne fortæller os om legemet, er, at de tydeligt viser, at den er en hellig gave fra Gud. Skønt vi alle skal dø i denne jordiske tilstand, skal vi, takket være Jesu Kristi forsoning, opstå og genforenes med vores legeme i al evighed (se 1 Kor 15:22). Faktisk er et af hovedformålene med Kristi forsoning at give os mulighed for at overvinde døden. I skærende kontrast til verdens definition på den fuldkomne krop står vores tro på en fuldkommengjort krop – en krop forenet med en ånd – som har overvundet både fysisk og åndelig død. En fuldkommen eller fuldkommengjort krop opnås i den sidste ende udelukkende gennem Jesus Kristus.

Skrifterne advarer os mod at tage let på det, der er helligt, og mod at behandle kroppen respektløst. Alma spørger:

»… kan I forkaste disse ting og træde den Hellige under fode? ja, kan I være opblæste i hjertets hovmod? ja, vil I stadig blive ved med at gå med kostbare klæder og sætte jeres hu til verdens tomme ting …?

Ja, vil I blive ved med at tro, at den ene af jer er bedre end den anden?« (Alma 5:53-54).

Sådanne skriftsteder bønfalder os om at overveje, hvordan vi ser på vores krop. Hvis du er optaget af at betjene eller udsmykke din krop, hvad benytter du så din gave til? Hvis du ikke tager ordentlig vare på din krop, i hvilket omfang begrænser du så din gave? Hvis du anvender din krop i modstrid med Guds bud, hvad tjener din gave så til? Skrifterne stiller et direkte spørgsmål: »Thi hvad gavner det et menneske, at der bliver tilbudt ham en gave, når han ikke vil modtage den?« Og det alvorlige svar lyder: »Se, han glæder sig ikke over det, der er givet ham eller over gavens giver« (L&P 88:33).

Formålet med legemet er at være en hjælp til at lære, udvikle os, tjene og herliggøre gavens giver: Gud. Men alt for ofte tror folk fejlagtigt, at legemet er til for at herliggøre en selv. At udvise manglende respekt for vores legeme på nogen måde – ved at stille det til skue, fornedre det, deltage i umoralsk adfærd eller misrøgte det – er at afvise gaven. En vis og kærlig Gud råder os til i stedet at være taknemlig for vores legeme og forvalte det klogt.

For at blive en taknemlig og klog forvalter af legemet er det ofte nødvendigt at give afkald på noget verdsligt for at opnå noget himmelsk. For nogle kan dette offer betyde, at man må opgive sin stræben efter at blive tynd som en fotomodel, mens det for andre kan omfatte det at opgive overdreven kropspleje og kostbar eller upassende påklædning. For atter andre kan det betyde, at man må give afkald på kortsigtede fornøjelser, såsom at spise for meget, undgå rimelig motion eller nydelsen af andres legemer som et middel til selvtilfredsstillelse. En sådan forsagelse af verdslige skikke giver en fantastisk åndelig gevinst. At kende og efterleve sandheden om legemet giver frihed – frihed fra forfængelighed, misundelse, overfladiskhed, selvkritik, sladder og alle de skadelige virkninger af grådighed, underernæring, begær, pornografi, stofmisbrug, tatoveringer og en myriade af andre verdslige byrder og pres.

En anden sandhed, som skrifterne forkynder om legemet, er, at det er et tempel (se 1 Kor 6:19). Et tempel er ikke blot helligt, det udstråler også lys og sandhed.

Da Herren sendte profeten Samuel ud for at salve en ny konge blandt Isajs sønner, fik Samuel øje på en af Isajs otte sønner, som hed Eliab, og antog, ud fra Eliabs fysiske fremtoning, at det var ham, der skulle salves til konge. Men Herren gjorde Samuel opmærksom på, at han havde taget fejl og gav ham dette råd: »Se ikke på hans udseende og højde … for det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet« (1 Sam 16:7).

Vi skal, ligesom Samuel, lære, at legemet og mennesket ikke skal bedømmes ud fra verdslige kriterier. Et menneskes værdi afhænger ikke af dets udseende. Det, der gør et tempel dyrebart, er det, som gør det muligt for os at lære og gøre. Mange bygninger ser smukke ud, men kun i templet findes storheden og pragten af Guds evige sandheder og løfter. På samme måde har legemet stor værdi i Guds øjne, men dets værdi udspringer af, hvad der gør det muligt for os at lære og gøre, og af hvad det udstråler indefra. Vi skal gøre vore tempellegemer i stand til at udstråle Kristi lys, kærlighed og sandhed. Alma spørger: »Er I blevet født åndeligt af Gud? Er hans billede prentet i jeres bevidsthed?« (Alma 5:14). Et kristuslignende billede, der udstråler sandhed, Kristi rene kærlighed og håb udgør sand skønhed – en skønhed, som den virkelige iagttager, Gud, nyder. Sand skønhed udspringer af den og det, som et menneske er. En sådan guddommelig skønhed fornemmes, snarere end ses, og den er ikke bundet af kultur, alder eller andre verdslige kriterier.

Fordi Satan blev nægtet et jordisk legeme, er han udmærket klar over, hvor dyrebare legemer er. Han prøver at forvirre og friste os til at misbruge legemet eller sågar forkaste det, så vi kan blive lige så ulykkelige, som han er (se 2 Nephi 2:27).

Alle kulturer vrimler med måder at vanrøgte kroppen på. Blandt alle disse påvirkninger kræver det moden overvejelse og indsats at behandle kroppen ordentligt.

Hvis du opdager, at du er optaget af din egen eller andres legemers udseende, eller hvis du kæmper med at finde fred med din egen krop, kan du spørge Gud, hvad du kan gøre for at få afklaret det. Hvis du spørger oprigtigt, kan du modtage den styrke og hjælp, du har brug for, gennem skrifterne, Helligånden eller andre midler. Vor himmelske Fader hjælper os i de kampe, som vi støder på med vores jordiske legeme. Han har skabt os og vores legeme, og han har sagt, at alt det, han har skabt, er godt (se Moses 2:31).

Hvis du har særlig svære kampe og døjer med problemer som anorexi, bulimi, svær overvægt eller stofmisbrug, kan det være nødvendigt med hjælp fra psykologer eller læger. Men en stræben efter at forstå legemets guddommelige natur og anerkende den heling, som udspringer af den forståelse, er de vigtigste midler til at overvinde de verdslige byrder, som knytter sig til kroppen – hvad enten de byrder så er af fysisk, ideologisk, følelsesmæssig eller adfærdsmæssig art.

Satan søger at få dig til at være utilfreds med og vanrøgte din egen og andres krop, men Gud indgyder os et andet syn på sagen. Takket være forsoningen kan Jesus Kristus helbrede dit sind og dit hjerte med hensyn til kroppen, hvis du ønsker det. Når du behandler din egen og andres krop på en måde, som er i overensstemmelse med skrifterne, ændres dit syn på kroppen. Du erkender verdens blændværk, og du oplever en frigørelse fra verdslige synspunkter og vaner. Tro på disse principper om legemet vil være med til at helbrede dig.

Diane L. Spangler er medlem af Cedar Hills 5. Menighed i Cedar Hills Stav i Utah.

Disse forslag kan være en hjælp til at lære dine børn at udvikle en sund kropsbevidsthed:

• Lær dine børn, at Gud værdsætter os for det, vi er, ikke for vores udseende.

• Hjælp dine børn til at forstå forskellen på verdens syn på kroppen og evangeliets syn på kroppen.

• Hvis dine børn kritiserer en andens udseende, så gør dem opmærksom på, at en sådan adfærd ikke er i overensstemmelse med evangeliets lære.

• Lær dine børn, at Gud har skabt vore legemer som en hjælp til at udvikle os og blive som ham. Spørg dem, hvordan deres krop gør det muligt for dem at lære og gøre.

• Lær dine børn, at vi kan vise Gud, at vi værdsætter vores krop ved at tage os godt af den og benytte den, som det er hensigten med den.