Strandet i Limon
Christina Wadley fra Missouri i USA
Illustration: Chris WORMELL
På en tur for at se vores slægtninge en sommer døde vores 12 år gamle minivan med rigtig mange kilometer på bagen, og bilen trillede kun ganske kort videre. Vi var strandet. Heldigvis var vi kun 8 km fra den lille by Limon i Colorado i USA.
Den lokale mekaniker gav os de dårlige nyheder. Vores gearkasse skulle udskiftes, og vi måtte vente mindst fem dage på reservedele. Vi havde ikke så mange kontanter, men vi havde vores telt og lidt campingudstyr, så vi valgte at bo på den lokale campingplads.
Hundredvis af kilometre fra familie og venner overvejede vi, hvordan vi kunne komme til en butik for at købe lidt mad for at overleve. Vi besluttede at finde den lokale grenspræsident i håb om at få lidt kørehjælp. Vi ringede til præsident Dawson, og i løbet af en halv time var vi blevet ringet op af to medlemmer af den lille grens Hjælpeforening. Vi fandt ud af, at en familie boede en halv kilometer fra campingpladsen. De kom og besøgte os nogle få timer efter vores opringning.
I løbet af den næste uge blev vi helt overvældet af den kærlighed og omsorg, vi modtog fra den lille gren på Colorados vindblæste sletter. Familien fra nabolaget inviterede os hjem til aftensmad den første dag, og vi nød en dejlig aften, hvor vi talte med forældrene, mens vore børn legede med deres datter. Den næste formiddag kørte et andet medlem os hen for at købe mad og andet til vores ophold.
Gavmildheden hos grenens medlemmer fortsatte ud over vores første anmodning. De hentede os til kirke om søndagen. De gav os nogle uforglemmelige minder på byens historiske togmuseum. Vore børn fandt ly i deres hjem under en haglstorm. Et af medlemmerne ansatte tilmed min mand i nogle dage som hjælp til at betale for bilreparationen.
Hver aften gav medlemmerne i den lille gren os mad og underholdt vore børn i deres hjem. Hen mod slutningen af vores ophold inviterede en anden familie os ud på deres ranch, hvor vore børn lærte at ride.
Da vi efter en uge forlod Limon, takkede vi i bøn for en ny gruppe gode venner, som tog imod os og fik os til at føle os hjemme i Limon.