Billede

Illustration depicting a young woman writing.

Vores skole afholdt en temamåned om værdier og uddannelse. Vores lærer bad os om at skrive en stil over emnet: »Hvorfor er jeg her?« Jeg skulle skrive 10 afsnit om vores formål i livet. Da jeg læste emnet på tavlen, følte jeg mig tryg og glad i hjertet. Som medlem af Kirken har jeg kendt mit formål som Guds datter i mange år. Men da jeg så på mine klassekammeraters ansigt, blev jeg meget trist. Hvorfor? Fordi de begyndte at beklage sig over det svære emne. De havde ikke den samme viden, som jeg havde.

Da jeg afleverede min stil, forstod jeg, hvor velsignet jeg er ved at være medlem af den eneste sande kirke. Fra den dag blev mit ønske om at tage på mission og fortælle andre om mit vidnesbyrd om Jesu Kristi evangelium styrket.

Jeg ved, at vor himmelske Fader elsker mig og ønsker, at jeg skal være sammen med ham en dag. Jeg ved også, at det er mit formål at tjene andre.

Mormons Bog inspirerer os, hver gang vi har brug for svar på spørgsmål, eller når vi har brug for at føle os nærmere på Herrens Ånd. Den indeholder profetier, der blev modtaget af personer, som var udvalgt af Faderen, fordi de var trofaste og retfærdige. Fra den bog modtager vi mere visdom om evangeliet, og vi kan se, at Herren altid vil være den samme.

Mormons Bog hjælper os nu, fordi mennesker i fortiden havde vanskeligheder, som kan ligne de vanskeligheder, vi møder i dag, lige fra familieproblemer til påvirkninger fra andre mennesker. Deres eksempel giver os styrken og ønsket om at gå videre i tro og retskaffenhed uden at miste modet. Som os gennemgik de fordums folk forskellige prøvelser, men sejrede derved, at modstanderen ikke kunne overvinde dem. Det giver os et større ønske om at forblive stærke og urokkelige i Jesu Kristi evangelium.

Billede

illustration of young man pointing at temple and teaching others about it

Lige før templet i San Salvador i El Salvador blev indviet, besluttede min familie og jeg at hjælpe til ved åbent hus og hjælpe dem, der ikke er medlemmer, til at blive bekendt med Jesu Kristi evangelium, når de besøgte templet. Jeg fik til opgave at være rundviser og tale med folk om hvert rum i templet, de hellige pagter, vi indgår der, og hvordan vores tilværelse forandres, når vi holder disse pagter.

Det blev min tur, og jeg begyndte min rundvisning. Jeg havde knap nok forladt lokalet, da nogen bad om en ekstra rundviser, fordi en stor gruppe lige var ankommet. Jeg blev bedt om at gå tilbage til modtagelseslokalet for at få tildelt en ny gruppe.

Da jeg kom derhen, blev jeg igen bedt om at ændre min opgave og vise en video for folk, der lige var kommet til templet. Jeg var lidt trist over, at jeg ikke kunne tale med folk og fortælle dem om templet.

Omkring en halv time senere kom en gruppe fra USA, hvor ingen talte spansk. Flere frivillige løb rundt og ledte efter nogen, som talte engelsk og kunne vise denne gruppe rundt. Da var det, at jeg forstod, at Herren sender os hen, hvor han har brug for os, ikke nødvendigvis, hvor vi ønsker at være. Jeg var den eneste, som vidste, hvordan man brugte videoen og kunne byde velkommen på engelsk. Amerikanerne var glade, og da de gik, takkede de mig for at modtage dem med så stor varme.

Ved dagens slutning følte jeg mig taknemlig for, at Herren viste mig, at når vi gør det på den måde, han tilskynder os til, vil vi føle os tilfredse med vores indsats.