2015
Ikke af verden
September 2015


Ikke af verden

At stå frem som medlem af Kristi kirke kan være vanskeligt i verden i dag, men vi kan være i denne verden uden at blive påvirket af den.

Billede

Har I nogensinde undret jer over, hvor udtrykket »i verden, men ikke af verden« kom fra? Det er mere end et motto eller en smart anvendelse af forholdsord – det kommer faktisk fra Jesus Kristus.

Forestil jer aftenen før hans korsfæstelse. Han mødtes med sine apostle, vaskede deres fødder, underviste dem og administrerede nadveren. På et tidspunkt i løbet af aftenen bad han højt for apostlene til sin Fader.

»Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde.

De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden …

Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden« (Joh 17:15-16, 18).

Frelseren selv levede hele sit liv med at være i verden, men ikke af verden. Han blev fristet, men han gav ikke efter for fristelse. Han undgik det onde. Han omgav sig med disciple og troende, men også med syndere og hyklere. Han var et eksempel for alle.

Men han efterlod ikke sine disciple med et vrissent: »Hvis jeg kan, så kan I også.« I stedet var han barmhjertig. Han bad om, at Faderen ville hjælpe dem. Men han bad ikke om, at udfordringen måtte blive taget fra dem. Mens Frelseren var på jorden, og gennem sine nutidige profeter og apostle har han lært os, at det er vigtigt for os at være gode påvirkninger i verden.

Unge fra hele verden står hele tiden med udfordringer, mens de uddanner sig, får nye venner og deltager i fritidsaktiviteter. Med Frelseren ved deres side og evangeliet i hjertet har de fundet måder, hvorpå de kan holde sig fra at være af verden. Læs, hvordan nogle af dem vælger at følge Frelserens eksempel.

Vær ivrigt engagerede

Billede
A Young woman holding open scriptures. She is looking up and smiling.

Når jeg står over for fristelser, spørger jeg mig selv: »Hvad ville Jesus gøre?« eller »Vil dette få mig tættere på det celestiale rige?« Jeg går til seminar hver morgen, selv om jeg er virkelig træt, for det hjælper mig til at vokse åndeligt. Når jeg læser mine skrifter med hensigten om at lære noget nyt eller noget, der kan hjælpe mig til at blive en bedre person, er det en kilde til vejledning for mig. Når vi holder sabbatsdagen hellig og går til vore aktiviteter, kan vi bedre vinde over Satan. Når vi er ivrigt engageret i Herrens værk, kan han hjælpe os med alle de komplicerede situationer, vi går igennem.

Brenda H., 17 år, Minnesota, USA

Hent styrke fra andre

Billede
Social interaction

Jeg holder mine standarder ved at deltage i aktiviteter med mine venner fra Kirken. Selvfølgelig inviterer jeg venner, som ikke er medlemmer, med til aktiviteterne, så de kan se og forstå, hvorfor jeg ønsker at holde disse standarder. Mine forældre og min storebror er gode eksempler for mig. Jeg har mange gode venner, som ikke er medlemmer af Kirken, som også er gode eksempler for mig. De har mange gode egenskaber, som jeg gerne selv vil udvikle.

Celina W., 15 år, Tyskland

Åbn munden

I Danmark bliver man betragtet som anderledes, hvis man går i kirke, ikke drikker og har høje standarder. Men jeg har oplevet, at hvis man ikke er bange for at tale om de værdier, man har, får man hurtigt en masse respekt fra sine jævnaldrende. Jeg har oplevet, at andre synes, at det er sejt, når andre passer på sig selv på den måde.

Emma K., 18 år, Danmark

Vis jeres lys

Billede
Young men playing rugby.

For nogle år siden deltog mit rugbyhold i en ugelang turnering. Det betød syv dage væk hjemmefra, fra forældre og kirkeledere. Vi gik på en kirkeskole, og alle på mit hold var medlem af Kirken. Næsten hver aften den uge holdt de andre hold på vores hotel fest på deres værelser med høj musik, dans, drikkeri, rygning og høje råb til hinanden. Vores hold samledes i et værelse for at deltage i vores tradition med skriftstudium og aftenmøder. Det føltes godt at gøre det rette uden at få det fortalt af vore forældre. Da de andre hold lidt overrasket havde set os, vandt vi deres respekt. De var stille, når de vidste, at vi afholdt et aftenmøde. De syntes at være interesserede i det, vi gjorde, og nogle deltog tilmed, når vi læste i skrifterne og bad sammen.

Vi vandt ikke turneringen den uge, men vi vandt på en anden måde. Vi fik mulighed for at vise vores lys og ved vores eksempel at ændre hjerter og sind.

Elisara E., 20 år, Samoa