2017
Bogen på hylden
January 2017


Bogen på hylden

»Søg, tænk og bed, det er et af Herrens bud« (Børnenes Sangbog nr. 66).

Jeg var 12 år, da jeg hørte om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg mødte to sidste dages hellige missionærer i bussen. De spurgte, om de måtte komme og undervise min familie.

Missionærerne gav os en Mormons Bog og en pjece med Joseph Smiths vidnesbyrd. Mine forældre var vidunderlige mennesker. Men de tilsluttede sig ikke Kirken på det tidspunkt.

De to ting stod på vores boghylde i mange år. Da jeg var blevet 18, ledte jeg en dag efter noget godt at læse på vores boghylde. Jeg greb fat i Mormons Bog og læste det første kapitel. Der kom en speciel følelse over mig, da jeg læste.

Jeg havde en enestående oplevelse, hvorved jeg vidste, at bogen var sand. Mormons Bog indeholder et særligt budskab om Jesu Kristi forsoning. Jeg lærte mere om mit eget liv og om vor himmelske Faders velsignelser.

Senere lærte jeg, at selv om Joseph Smith kun var 14 år, havde han modet til at læse i skrifterne og spørge vor himmelske Fader om, hvilken kirke der var sand.

Lige siden har jeg altid fulgt Joseph Smiths eksempel. Jeg læser skrifterne og beder vor himmelske Fader om hjælp og vejledning. Bøn og Mormons Bog er meget vigtige dele af mit liv.

Læs Mormons Bog og bed, når I har problemer. I vil lære mere om evangeliet og finde de svar, I søger, ligesom jeg gjorde. Husk hvad I føler, når I gør det.

Billede
Elder Gonzalez story