Bed

Søster Oscarson: Herren ved, hvilket budskab der er behov for, og det er slående, hvordan nogle af de emner, som dukker op i årets løb, bliver besvaret af årets tema, og hvordan det vitterligt passer ind i det, der sker i ens liv.

Da vi drøftede Jakob 1:5-6 som en mulighed for årets tema, fyldte Ånden rummet. Og vi var alle sammen enige om, at det var et storartet skriftsted for vore unge, fordi det har adskillige bindeled. Det knytter sig til Kirkens historie – det er det skriftsted, som Joseph Smith læste, og som tilskyndede ham til at gå ud i den hellige lund og bede. Og for det andet går det bindeled tilbage og bærer vidnesbyrd om Joseph Smiths guddommelige mission, noget vi har brug for i en tid, hvor hans omdømme og Kirkens historie konstant beklikkes af verden. Det er også et budskab om, hvordan vi modtager personlig åbenbaring i vores liv, hvilket alle har brug for at vide.

Bror Owen: Der sker så meget i vores liv i dag, og man har så mange spørgsmål. Med alle de sociale medier og søgemaskiner vi har, er der mange kilder, man kan vende sig til for at få svar på sine spørgsmål om tro. Dette nøgleskriftsted viser Joseph Smiths åbenbaringsproces, som er et mønster vi kan følge.

Søster Oscarson: Dette skriftsted har et storslået budskab. Det siger: I skal »bede i tro, uden at tvivle« (Jak 1:5-6). Det er virkelig dybt. Man er nødt til at bede i tro, ikke i tvivl.

Bror Owen: Og at bede i tro betyder, at man spørger i en oprigtig hensigt. Da Joseph Smith fik svar på, hvilken kirke han skulle tilslutte sig, sagde han ikke bare: »Det er rart at vide, men …« Han gik fremad i tro.

Søster Oscarson: Husk at en retskaffen bøn ikke er at bede om det, vi ønsker, men at finde ud af, hvad det er, Gud ønsker for os.

Søster Oscarson: Gør det til en vane at bede. I må ikke glemme det. I må ikke ignorere det. Jereds bror er for os et eksempel på det (se Eter 2:14).

Bror Owen: At man glemmer at bede fra tid til anden er en ting, men det er mere bekymrende at vende sig helt fra Herren og ikke ville bede. Når man ikke har lyst til at bede, er det der, man virkelig har behov for at gøre det. Og hvis man beder sine bønner og læser i skrifterne, er man på rette spor. Og gør man ikke det, distancerer man sig endnu mere.

Søster Oscarson: Vi kan tale direkte med Gud. Han har ingen tidsbegrænsninger. Hvilken gave er det ikke at vide, at vi kan gøre det, og at han altid er der.

Søster Oscarson: Jeg kan ikke huske nogen enkeltstående oplevelse, det er en livslang kulmination. Det at bede er blevet en af de mest værdifulde ting på dagen, for jeg kan gøre en indsats for at være vedholdende. Jeg er blevet meget bedre til at lytte og modtage svar. Vi lærer, og vi bliver bedre, jo mere vi engagerer os i processen. Det handler bare om at holde fast i det hver dag og sikre mig, at jeg ikke går glip af en chance for at tale med min himmelske Fader. Jo mere vi beder, jo bedre bliver vi til at lytte efter svar.

Bror Owen: Når jeg virkelig havde brug for at vide noget, da jeg var ung, huskede jeg på det første syn og tænkte, »Joseph Smith gjorde det. Jeg har ikke brug for noget stort syn, men jeg har brug for et svar.« Så jeg fulgte i tro det anviste mønster. Jeg husker, at jeg knælede og bøjede mit hoved og bad min bøn højt. Og det har velsignet mig mange gange i mit liv, at jeg er fortsat med at følge det mønster for personlig åbenbaring.

Bror Owen: Jeg vil gerne bare understrege det mønster for bøn, som Joseph Smith anviste. Han var kun 14 år, han var forvirret, så han læste skrifterne. Det første syn var ikke blot et flygtigt øjeblik, hvor Joseph Smith bare lige knælede ned. Der havde været meget arbejde inden. Han havde overvejet sit spørgsmål igen og igen. Da han fandt Jakob 1:5-6, sagde han: »Aldrig har et skriftsted gjort stærkere indtryk på noget menneskes hjerte, end dette dengang gjorde på mig« (JS–H 1:12). Med stor kraft trængte det ind i hans hjerte, og han handlede på det. Han bad i en oprigtig hensigt og gik frem i tro. Og det er det, vi håber, at I vil blive i stand at føle med dette skriftsted i løbet af 2017.