Køb indsigt for alt, hvad du EJER

Som ung missionær i Japan kæmpede jeg for at lære et svært sprog, jeg hørte nogle ord tidligt og ofte. Hilsener som ohayo gozaimasu (god morgen) eller konnichiwa (god eftermiddag) var to af dem. Et andet var wakarimasen, som betyder: »Jeg forstår ikke«. Dette ord syntes tillige med en åben håndbevægelse at være den foretrukne respons blandt japanske kontakter til unge missionærer, når de forsøgte at indlede en samtale med dem.

Da jeg til at begynde med tænkte over betydningen af »Køb indsigt for alt, hvad du ejer«, tænkte jeg noget i retning af opfattelse: Altså hvad jeg kunne høre med mine ører og forstå med min hjerne. Jeg tænkte på det japanske ord wakarimasen. Forstår jeg eller forstår jeg ikke?

Efterhånden, som jeg har studeret og observeret brugen af ordet indsigt i skrifterne og de levende profeters ord, er jeg dog kommet frem til en dybere forståelse. Overvej følgende ord af ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum, da han var præsiderende biskop for Kirken:

»For det første begynder vi med den intelligens, som vi er født med. Til vores intelligens føjer vi viden, når vi søger efter svar, studerer og uddanner os. Til vores viden føjer vi erfaring, som bør føre os til et vist niveau af visdom. Ud over vores visdom, tilføjer vi hjælpen fra Helligånden gennem vore bønner i tro, hvor vi beder om åndelig vejledning og styrke. Dér, og kun dér, når vi en indsigt i vores hjerte – som motiverer os til, at »gør(e) hvad er ret, lad så følgerne komme!« (Salmer og sange, nr. 153). Følelserne, der knytter sig til et indsigtsfuldt hjerte, giver os den gode ånd ved forvisningen om, at vi ikke alene ved, hvad der er rigtigt, men vi gør det rigtige uanset, hvad følgerne bliver. Indsigten i vores hjerte kommer af et tæt samspil mellem studium og bøn.«¹

Billede

stairs

Overvej så dette igen: »Køb indsigt for alt, hvad du ejer.« Indsigt følger i denne kontekst intelligens, kundskab, viden, erfaring, visdom og tilskyndelser fra Helligånden – alt sammen noget, som leder os til at vide og gøre, hvad der er ret.

De fleste af jer nærmer sig eller er kommet til en afgørende skillevej i livet. I bliver mere og mere selvstændige, som årene går, og I bevæger jer dybere ind i »for alt, hvad du ejer«-fasen i jeres liv. Hvad er det så, at I vil anskaffe jer? I får jer måske en mand eller en kone, jeres egen familie, et job for blot at nævne nogle få ting.

For at håndtere disse meget vigtige ting, som vi får, må vi også opnå forståelse eller »indsigt«, som skriften siger. Den indsigt kommer af en indbyrdes sammenhæng imellem studie og bøn. Eller sagt på en anden måde må vi stole og forlade os på Herren Jesus Kristus. Alma beskrev dette, da han sammenlignede ordet med et frø. Som han sagde: »Det begynder at oplyse min forstand, ja, det begynder at blive mig lifligt« (Alma 32:28; fremhævelse tilføjet).

Præsident Thomas S. Monson citerer ofte et skriftsted fra Ordsprogenes Bog, som føjer endnu en dimension til denne indsigt: »Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt« (Ordsp 3:5).²

Når vi tror på og sætter vores lid til Herren, kommer der et andet mål af indsigt fra ham ind i vores hjerte.

Lad mig komme med et eksempel på en stærk kvinde, som spillede en afgørende rolle i genoprettelsen, som stolede på Herren, og som ikke støttede sig til sin egen indsigt.

Kort tid efter, Kirken var blevet organiseret i Palmyra i New York, forblev Joseph Smiths mor, Lucy Mack Smith, i Waterloo i New York sammen med en stor gruppe hellige, mens hendes mand, Joseph sen., og nogle af deres sønner, blandt andet Joseph Smith, tog i forvejen til Kirtland i Ohio. Hun fik ansvar for at føre den gruppe til Ohio, når hun fik besked fra sin søn, profeten.

Beskeden kom tidligt i foråret 1831. Så med hjælp fra nogle af brødrene satte Lucy gruppen i bevægelse mod Buffalo i New York i den hensigt at tage videre til Ohio med skib over Lake Erie. Hun sagde: »Da brødrene mente, at foråret havde gjort det muligt at sejle over søen, begyndte vi alle at forberede os på at flytte til Kirtland. Vi hyrede en båd … og … vi talte i alt 80 sjæle.«

Da de så lagde fra land i Eriekanalen med kurs mod Buffalo, fortæller hun: »Jeg kaldte brødrene og søstrene sammen og mindede dem om, at vi rejste på befaling fra Gud, lige så vel som Lehi havde gjort, da han forlod Jerusalem, og hvis vi var trofaste, havde vi samme grund til at forvente Guds velsignelser. Jeg bad dem om at fatte sig med alvor, og løfte deres hjerte mod Gud i konstant bøn, så vi kunne få fremgang.«

Omtrent halvvejs til Buffalo blev det umuligt at komme videre via kanalen. Forholdene for de 80 hellige var ubehagelige, og de begyndte straks at murre. Lucy, som satte sin lid til Herren, måtte forene dem i tro. Så hun sagde: »Nej, nej … I kommer ikke til at sulte, brødre, ej heller noget i retning af, så vær tålmodige og hold op med at brokke jer. Jeg er ikke i tvivl om, at Herrens hånd er over os.«

Da de ankom til Buffalo fem dage efter, de havde forladt Waterloo, var passagen fra havnen ud til Lake Erie tilfrosset. De betalte for at sejle med en kaptajn Blake, en mand som kendte Lucy Smith og hendes familie.

Efter et par dage, og selvom forholdene på skibet ikke passede til, at alle ventede på skibet på afgang, så »bad kaptajn Blake passagerne om at blive ombord, fordi han ønskede at være klar til afgang med et øjebliks varsel, og på samme tid sendte han en mand ud for at måle, hvor tyk isen var. Da han vendte tilbage, kunne han fortælle, at isen havde pakket sig til en tykkelse på 6 meter, og efter hans skøn ville vi komme til at ligge i havnen to uger mere,« skrev Lucy.

Det var sønderknusende nyheder for gruppen. Forsyningerne var små og forholdene svære. Lucy Mack Smith skrev desuden, hvordan hun formanede de hellige: »I siger, at I sætter jeres lid til Gud, så hvordan kan I murre og klage, som I gør! I er mere uforstandige end Israels børn var – for her længes mine søstre efter deres gyngestol, og brødrene, som jeg forventede fasthed og gåpåmod fra, siger, at de visselig tror, at de kommer til at dø af sult, inden de når målet for deres rejse. Og hvorfor forholder det sig således? Har nogen af jer manglet noget? … Hvor er jeres tro? Hvor er jeres tillid til Gud? Indser I ikke, at alt blev skabt af ham, og han hersker over alt, hans hænder har skabt? Og tænk jer, om alle de hellige her ville løfte deres hjerte i bøn til Gud, at der kunne åbnes en vej for os, hvor let ville det så ikke være for ham at bryde isen, så vi på et øjeblik kunne komme videre på vores færd!«

Billede

Saints on boat

Bemærk nu venligst moder Smiths store tro, og hvordan hun valgte at stole på Herren, hvordan hun bad de hellige om ikke at støtte sig til deres egen indsigt:

»›Nuvel, brødre og søstre, hvis I frembærer jeres ønsker til himlen, så isen må brydes, og vi kan komme fri, så vil det så sikkert, som at Herren lever, ske!‹ I samme øjeblik lød en støj, som bragende torden. Kaptajnen skreg: ›Alle mand på sin post.‹ Isen revnede og åbnede sig lige nok til, at skibet kunne presse sig igennem. Åbningen var så smal, at da båden trængte sig igennem, blev vandhjulene på siden revet af med et brag, som tillige med kaptajnens kommando, sømændenes hæse svar, isens buldren og vidners skrig og forvirring udgjorde en virkelig forfærdelig situation. Vi var knap nok kommet igennem sejlrenden, da isen lukkede sig igen, og brødrene fra Colesville, som stadig var i Buffalo, havde ingen mulighed for at følge os.

Da vi sejlede ud af havnen, råbte en af de forbipasserende: ›Der ryger mormonkompagniet! Skibet er sunket 25 centimeter længere ned end nogensinde før, og mærk jer mine ord, hun synker, intet kunne være mere sikkert.‹ De var rent faktisk så sikre på det, at de gik lige hen på avisens nyhedsredaktion og fik bragt en notits om, at vi var gået ned, så da vi ankom til Fairport, kunne vi læse om vores død i avisen.«³

»Køb indsigt for alt, hvad du ejer« eller sagt på en anden måde: »Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt« (Ordsp 3:5).

Jeg har personligt observeret den hjertesorg og det personlige kaos, som følger, når man fokuserer på køb af verdslig visdom og ikke på Herrens indsigt. Det virker til, at de, der støtter sig til deres egen indsigt eller stoler på en arm af kød, er mere tilbøjelige til at tillægge sig et overproportioneret fokus på eller en besættelse af materielle ting, prestige, magt og social status. Holder man derimod sine »køb« i overensstemmelse med skriftens vejledning om »indsigt« vil det dæmpe jeres verdslige appetit. Det vil sætte en passende ramme for jeres aktiviteter som flittige medlemmer af samfundet og Guds rige.

Jeg husker, at jeg som ung studerende fuld af forhåbninger lyttede til en respekteret og succesrig mentor, som foreslog, at vi på behørig vis kunne håndtere vore ambitioner ved rækkefølgen: »Lær, optjen og tjen.« Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) kom med en anvisning, der fører til, at man stoler på Herren og sætter sin lid til ham frem for en selv. Han sagde: »Vi har alle et firfoldigt ansvar. For det første har vi et ansvar for vores familie. For det andet har vi et ansvar over for vores arbejdsgiver. For det tredje har vi et ansvar i Herrens værk. For det fjerde har vi et ansvar over for os selv.«

Vi må finde en balance. Præsident Hinckley foreslog, at vi varetager vores firfoldige ansvar gennem familiebøn, familieaften, studium af skriften som familie, ærlighed og loyalitet mod vores arbejdsgiver, pasning af vore ansvar i Kirken, personligt studium af skriften, hvile, rekreation og motion.⁴

Den amerikanske filosof og forfatter Ralph Waldo Emerson sagde: »Denne tid er, som alle andre tider, meget god, hvis vi da ellers ved, hvad vi vil bruge den til.«⁵

Heldigvis har sidste dages hellige aldrig behøvet at se ret langt for at vide, hvad de skal gøre. Med jeres kundskab om en kærlig himmelsk Fader og den store plan for lykke, stikker roret dybt i vandet. Så stik også årerne dybt i vandet og træk så hårdt og jævnt.

Ved en generalkonference citerede præsident Thomas S. Monson fra Ordsprogenes Bog, som han havde gjort før: »›Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt‹. Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.« Derpå sagde han: »Det har været historien om mit liv.«⁶ Sikke et liv at efterligne.

Jeg har store forhåbninger for enhver af jer, og det har Faderen og Sønnen også. Jeg slutter, hvor jeg begyndte med formaningen fra Ordsprogenes Bog: »Køb indsigt for alt, hvad du ejer.«

Tilegn jer reel indsigt. Den kommer til jer, når I forstår den indbyrdes sammenhæng mellem studium og bøn, når I holder fast i jeres løfte om at tjene, mens I lærer og optjener, og når I ikke blot stoler på jer selv, men sætter jeres lid til og forlader jer på Herren Jesus Kristus.