Profetiske principper om trofasthed

De åndelige oplevelser på en mission kan danne et grundlag af tro, som kan være til velsignelse gennem hele livet. Det grundlag af tro kan kun blive undergravet gennem ligegyldighed eller synd.

Jeg interviewede for nylig en hjemvendt missionær, som er mindre aktiv, og som hævdede at have mistet sin tro. Jeg spurgte ham, om han bad og studerede Mormons Bog, ligesom han gjorde som missionær. Det gjorde han ikke, svarede han, for han havde mistet sin tro på Joseph Smith.

Jeg følte mig tilskyndet til at stille dette spørgsmål: »Ser du pornografi?« Han svarede ja. Jeg fortalte ham, at det ikke var så mærkeligt, at han havde mistet sit vidnesbyrd.

Jeg forklarede, at et vidnesbyrd hverken er mere eller mindre end Helligånden, der vidner for vores sjæl om evangeliets og den genoprettede kirkes sandfærdighed. Når vi ikke beder og studerer skrifterne, svækkes Åndens indflydelse i vores liv, og vi får mindre modstandskraft over for fristelse. Når vi synder og bliver urene, mister vi Helligåndens ledsagelse helt. Uden Åndens vedvarende vidnen, kan vi let begynde at tænke, at vi ikke har et vidnesbyrd og måske aldrig har haft et.

Vores vidnesbyrd har brug for konstant næring. Denne næring får vi gennem personlig bøn, dagligt studium af skriften, især Mormons Bog, og af tjeneste i Kirken hele livet.

Jeg vil gennemgå nogle profetiske råd, som kan hjælpe jer til et lykkeligt ægteskab, en trofast familie og et succesrigt liv. Jeg hentyder til »Familien: En proklamation til verden.« Jeg vil berøre nogle vigtige dele af den proklamation, som Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum fremkom med i 1995. Vi opretholder disse brødre som profeter, seere og åbenbarere. De er talsmænd for Gud til hans børn på jorden.

Den dag Kirken blev organiseret, talte Gud om sin profet og sagde: »For hans ord skal I tage imod i al tålmodighed og tro, som kom det fra min egen mund.« Derpå lovede Herren timelige og evige velsignelser, når vi følger profetens råd: »For ved at gøre dette skal helvedes porte ikke få overhånd over jer; ja, og Gud Herren vil sprede mørkets magter foran jer og få himlene til at ryste til jeres gavn og sit navns ære« (L&P 21:5-6).

Sikke en velsignelse i disse svære tider.

Billede

Couple outside temple

Øverst: Foto UDEN FOR templet i Manila i Filippinerne

Profeterne, seerne og åbenbarerne erklærer, at »ægteskab mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud, og at familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne.« De tilføjer: »Den guddommelige plan for lykke gør det muligt for familiebånd at fortsætte på den anden side af graven. Hellige ordinancer og pagter, der er tilgængelige i hellige templer, gør det muligt for enkeltpersoner at vende tilbage til Guds nærhed og for familier at være forenet for evigt.«¹

Den vigtigste beslutning, I kan træffe i livet er at blive »gift med den rette person, på det rette sted, med den rette myndighed«² og dernæst, at I holder jeres tempelpagter. Der er ingen ophøjelse uden en tempelbesegling.

For at kvalificere sig til ophøjelse må et par indgå »den nye og evigtvarende pagt, og [den må blive] beseglet på dem ved forjættelsens hellige Ånd af ham, som er salvet« – profeten. Hvis vi holder vore tempelpagter, vil vi »arve troner, riger, fyrstendømmer og magter, herredømmer, alle højder og dybder … og herlighed i alle henseender … hvilken herlighed skal være en fylde og en fortsættelse af efterkommere for evigt og altid« (L&P 132:19).

En tempelbesegling indeholder løftet om evige velsignelser i det næste liv og øger sandsynligheden for et lykkeligt ægteskab i dette liv. Som Guds helligede sønner og døtre har I indgået pagt om at komme til jorden på denne tid for at opbygge Guds rige. Den opbyggelse af riget omfatter jeres tempelægteskab.

Billede

Family with child on bike

Familieproklamationen siger: »Den første befaling, som Gud gav til Adam og Eva, vedrørte deres mulighed for som ægtemand og hustru at blive forældre. Vi erklærer, at Guds befaling til sine børn om at mangfoldiggøre sig og opfylde jorden stadig er gældende.«

I dag er familier mindre, end de var for en generation siden, selv blandt medlemmer af Kirken. Vi kan altid finde årsager til at retfærdiggøre udsættelse eller begrænsning af de børn, vi får. Vi skal for eksempel først have vores eksamen, eller finde et bedre job, så vi har flere penge eller også er vi bange for at ødelægge vores ægteskab ved at få børn.

I er blevet velsignet med et vidnesbyrd om Jesu Kristi gengivne evangelium. I kan tilbyde jeres børn evighedens velsignelser. Hæng ikke fast i tanken om, at I skal anskaffe alle timelige ting til jeres børn. Den største gave, I kan give jeres børn, er adgang til alle de åndelige ting i Guds rige.

Når I bønsomt rådfører jer med jeres ægtefælle om at få børn, så husk, at I er den stærke og stræbende ungdom med en ædel arv. Hold ikke Gud ude af jeres overvejelser. Del retten til at blive født med så mange af Guds åndelige børn, som Gud har gjort klar til at komme til jer. De har trods alt været Guds børn, lang tid inden de bliver jeres.

Gå fremad med tro på Gud og hans profetiske ord uden undskyldninger eller tøven og stift jeres egen evige familie.

Proklamationen fortsætter: »Børn har ret til at blive født inden for ægteskabets rammer og blive opdraget af en far og en mor, som ærer deres ægteskabsløfter med fuldstændig troskab.«

Fuldstændig troskab betyder, at man både er fysisk og følelsesmæssigt trofast over for sin ægtefælle. Pornografi og forhold på internettet er eksempler på følelsesmæssig utroskab. Når en ægtefælle giver sig i kast med pornografi, så bryder vedkommende en hellig tillid af meget intim karakter. Den uskyldige ægtefælle føler sig bedraget. Tilliden og trygheden i ægteskabet smuldrer. Man har sået frøet til ægteskabsbrud i pornografiens giftige jord.

Jeg vil dele noget, som en mand følte. Han var blevet beseglet i templet, men havde mistet sin familie på grund af pornografi og et forhold på nettet med en kvinde. I sin sorg skriver han: »Jeg gav ikke agt på de ord, jeg havde fået i min patriarkalske velsignelse, hvor der stod, at Satan ikke ville have nogen magt over mit liv, bortset fra den jeg gav ham. Jeg gav ham masser af magt, og han tog den langsomt, men sikkert, og brugte den til at ødelægge mit liv med min kone og mine børn. Jeg elskede dem af hele mit hjerte, det gør jeg stadig, og jeg vil altid gøre det, men den kærlighed var ikke nok til at bekæmpe den magt, som jeg villigt gav Satan til at ødelægge mit liv. Kirkens lære anviser en vej, som åbner for, at vi som en familie, der er blevet beseglet for tid og evighed, kan vende tilbage til vor himmelske Fader. Havde jeg blot lyttet og givet agt på den, men det gjorde jeg ikke i sidste ende.«

Hvilken tragedie.

Proklamationen belærer os om ting, som vi må gøre for at kunne nyde lykke i vores hjem. »Lykke i familielivet vil med størst sandsynlighed opnås, når det baseres på Herren Jesu Kristi lærdomme. Vellykkede ægteskaber og familier opbygges og bevares ved tro, bøn, omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlighed, barmhjertighed, arbejde og sunde fritidsbeskæftigelser.«

Da min hustru og jeg var unge og nygifte, prøvede vi gentagne gange at tillægge os en fast vane med at læse skrifterne sammen som familie hver dag. Da vores ældste barn var omkring syv år, gjorde vi det endelig til en daglig vane. Det første vi gjorde om morgenen var at læse, og vi fortsatte trofast fra den tid af. Da den rutine nu engang var etableret med de andre børn, blev de yngre børn ivrige efter at deltage, når de blev gamle nok. Vi var ofte nødt til at læse inden kl. 6 på grund af morgenseminar.

Unge gifte par står i en situation, hvor de kan anlægge deres egne retskafne familietraditioner – dagligt studium af skriften som familie, familiebønner og at forberede deres børn til mission og tempelægteskab.

Billede

Family in Uruguay

Proklamationen kommer også med nogle vigtige råd om børneopdragelse: »Mødre har primært ansvaret for at opdrage deres børn. I disse hellige ansvar er fædre og mødre forpligtet til at hjælpe hinanden som jævnbyrdige partnere.«

Sommetider kan den ene forælder føle, at han eller hun er bedre egnet til at passe og opdrage børnene. Profeterne i denne uddeling har gentagne gange undervist om, at ægtemænd og hustruer er partnere i ægteskabet, at alle beslutninger, der vedrører familien, bør træffes i fællesskab og harmoni.

Jævnbyrdige partnere skal være jævnbyrdige partnere. Rådfør jer med hinanden og bed sammen. Lad jer vejlede af Ånden til at vide, hvordan I bedst opdrager jeres børn sammen. Deres evige skæbne kan påvirkes af jeres beslutninger.

Beslutningen om, hvor I vil være henne om 20 år eller 20 århundreder er helt op til jer. Det står jer frit at vælge, der er dog evige konsekvenser ved jeres valg. På grund af Frelserens forsoning er mennesket »forløst fra faldet, [og de er] blevet frie for evigt, idet de kender godt fra ondt, til selv at handle og ikke være genstand for handling med undtagelse af lovens straf på den store og yderste dag i overensstemmelse med de befalinger, som Gud har givet.

Derfor er menneskene frie … til at vælge frihed og evigt liv ved alle menneskers store formidler, eller til at vælge fangenskab og død i overensstemmelse med Djævelens fangenskab og magt; for han stræber efter at gøre alle mennesker elendige, ligesom han selv er« (2 Ne 2:26-27, fremhævelse tilføjet).

Satan hader jer for det, I er, og det, I repræsenterer. Han ønsker at gøre jer ulykkelige, som han selv er. Jesus Kristus elsker jer. Han betalte prisen for jeres synder. Han gav sit liv for jer. Han opfordrer jer til at følge ham og omvende jer, hvis der er behov for det. Når I vælger at følger Frelseren, vil I nyde »glæde i dette liv og evigt liv i den kommende verden.«³

Billede

Family praying

Tro kommer i takt med, at I omvender jer til Herren. Profeten Nefi erklærede: »Derfor må I trænge jer frem med standhaftighed i Kristus og have et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker. For se, hvis I trænger jer frem, idet I tager for jer af Kristi ord og holder ud til enden, se, så siger Faderen: I skal få evigt liv« (2 Ne 31:20).

Præsident Thomas S. Monson sagde for nylig ved en generalkonference: »Fremtiden er lige så strålende som jeres tro«.⁴ Det indebærer tro til at holde ud og overvinde alle hindringer, deriblandt fornærmelser, svigt og skuffelser. Jeres tro til at holde ud vil afgøre jeres skæbne, endog jeres evige skæbne.

Jeg beder for, at Gud har berørt jeres sjæl med et ønske om at blive bedre og bedre til at følge vore levende profeters råd. Jeg håber, at I har følt et stærkt ønske om at forpligte jer til at blive alt det, som Gud har forudordineret jer til at blive.

»Brødre [og søstre], skal vi ikke gå videre, hvad angår så stor en sag? Gå fremad og ikke tilbage. Fat mod … og videre, videre frem til sejr! … Lad os derfor som kirke og som folk og som sidste dages hellige bringe Herren et offer i retfærdighed« (L&P 128: 22,24).

Hvad kan det offer, som I individuelt må bringe Gud, være? Det er den ene gave, som han aldrig vil kræve af jer. Det er det, at I ofrer jeres vilje for Herrens vilje. Det er at lægge jeres handlefrihed på de personlige ofres alter.

En af Forelæsningerne om tro, som de første brødre i denne uddeling udfærdigede, lød: »En religion, som ikke fordrer, at man er villig til at ofre alt, vil aldrig have den nødvendige kraft til at fremme den tro, som er nødvendig for liv og frelse.«⁵

Jeres handlefrihed er den ene ting, som virkelig er jeres, og som I kan bringe Gud som offer. Ved frivilligt at underlægge jeres vilje Herrens, vil I blive, som han er.

Jeg afslutter med mit vidnesbyrd om Frelseren. I den udstrækning I udøver tro på Jesus Kristus, underlægger jer Guds vilje, følger hans profeters råd og følger Åndens tilskyndelser, vil I blive og forblive trofaste, lykkelige og succesrige.