2017
Indsigt fra Lære og Pagter om Faderen og Sønnen
January 2017


Indsigt fra Lære og Pagter om Faderen og Sønnen

Denne bog af åbenbaringer afslører sandheder om Guddommen, og hvordan vi kan leve med Frelseren og vor himmelske Fader igen.

Billede
First Vision

Det første syn, af Walter Rane; baggrund © iStock/Thinkstock

Gengivelsen af evangeliet har givet verden langt større viden om Guddommens beskaffenhed og hensigter. Med den viden vokser vores tro på dem, og vores ønske om at holde deres bud øges.

Lære og Pagter lærer os især om Jesus Kristus, fordi den belærer om nogle store sandheder omkring »hans guddommelighed, hans storhed, hans fuldkommenhed, hans kærlighed og forløsende kraft« (Indledning til Lære og Pagter). Denne bog med nutidig åbenbaring inkluderer Herrens opfordring: »Lær af mig, og lyt til mine ord« (L&P 19:23). Den kan uddybe vores forståelse om ham, om vores forhold til ham, om hvad han har gjort for at forløse os, og hvad han forventer af os.

I Lære og Pagter kan vi høre Jesu Kristi røst.

Billede
Joseph Smith

Joseph Smith modtog mange åbenbaringer fra Frelseren

Joseph Smith jun. modtager åbenbaring, af Daniel A. Lewis

Lære og Pagter er ikke gammel skrift, men den indeholder åbenbaringer, der blev givet til Joseph Smith og hans efterfølgere i vore dage. Jesu Kristi guddommelige røst høres, når han taler som Faderens repræsentant.1 Herren Jesu Kristi stemme finder man oftere i form af første person ental [jeg] i Lære og Pagter end i Det Nye Testamente, Mormons Bog og Den Kostelige Perle tilsammen.2

  • L&P 18:33-35 »Jeg, Jesus Kristus, jeres Herre og jeres Gud, har talt det. Disse ord er ikke fra mennesker … men fra mig … for det er min røst, som taler til jer.«

Lære og Pagter indeholder beretninger af dem, som så Gud

Billede
Joseph and Oliver

Joseph Smith og Oliver Cowdery så Jesus Kristus i templet i Kirtland.

Herren viser sig i templet i Kirtland, af Del Parson

Som følge af det første syn i 1820 fik drengen Joseph Smith førstehåndsviden om Faderens og Sønnens eksistens. Lære og Pagter fortæller om andre gange, hvor profeten og andre så Faderen og Sønnen i syner eller ved personlig tilsynekomst. Disse beretninger fungerer som nutidige vidnesbyrd for os om, at de lever, og de stod i spidsen for evangeliets gengivelse.

  • L&P 76:19-23 Faderen og Sønnen blev set i et syn i februar 1832.

  • L&P 137:1-3 Faderen og Sønnen blev set i et syn i januar 1836.

  • L&P 110:2-4 Den store Jahve, Jesus Kristus, viste sig i april 1836.

Lære og Pagter lærer os om Gud Faderen

Billede
Stephen being stoned

Da Stefanus blev stenet til døde, så han Faderen og Sønnen.

Udsnit af Jeg ser en mand stående ved Guds højre hånd, af Walter Rane

Profeten Joseph Smith sagde: »Når vi forstår Guds beskaffenhed og ved, hvordan vi kan komme til ham, begynder han at åbenbare himlene for os … Når vi er rede til at komme til ham, er han rede til at komme til os.«3 Lære og Pagter hjælper os til at komme vor himmelske Fader nærmere, da den belærer os om hans væsen, egenskaber og hensigter.

  • L&P 20:12, 17-18 Gud Faderen er uendelig og uforanderlig.

  • L&P 76:20, 23 Faderen og Sønnen er separate og særskilte væsener.

  • L&P 93:3-5 Faderen og Sønnen er ét.

  • L&P 130:22 Faderen og Sønnen har et legeme af kød og knogler.

  • L&P 138:3-4 Vor himmelske Fader elsker sine børn, så han sendte sin Søn for at frelse menneskeheden.

Lære og Pagter lærer os om Jesus Kristus

Billede
Moses sees Jehovah

Jahve (Jesus Kristus) talte ansigt til ansigt med Moses.

Udsnit af Moses ser Jahve, af Joseph Brickey.

Jesus Kristus var den førstefødte blandt alle vor himmelske Faders åndelige børn. I den førjordiske tilværelse opnåede Jesus al kundskab og kraft, og han repræsenterede Faderen som Skaber af utallige verdener. I og med sin guddommelige kraft er Herren Jesus Kristus kilden til lys og liv for alle hans skabninger. Lære og Pagter kaster lys over mange af hans roller i Faderens plan.

  • L&P 93:21 Jesus Kristus var den førstefødte blandt vor himmelske Faders åndelige børn.

  • L&P 38:1-3 Jesus Kristus havde tilegnet sig al kundskab og kraft, inden verden blev skabt.

  • L&P 76:24 Jesus Kristus repræsenterede Faderen som Skaber af verdener.

  • L&P 88:6-13 Jesus Kristus er kilden til lys og liv for alle hans skabninger.

  • L&P 45:11; 136:21, 22 Jesus Kristus var den store Jahve i Det Gamle Testamente.

  • L&P 43:34 Jesus Kristus er verdens Frelser.

  • L&P 18:11-13; 20:21-25 Jesus Kristus led, korsfæstedes, døde og opstod igen.

  • L&P 29:10-12 Jesus Kristus har lovet, at han vender tilbage til jorden i kraft og herlighed.

Lære og Pagter belærer os om, hvad Faderen og Sønnen forventer af os

Billede
Family reading scriptures

Gennem nutidsåbenbaring kan vi lære, hvordan vi bliver Faderen og Sønnen mere lig.

Lære og Pagter tydeliggør mere end nogen anden hellig skrift, hvad evigt liv er – nemlig at vende tilbage for at leve med Faderen og Sønnen, modtage alt det, som Faderen har, og blive som dem. Den fortæller os også om, hvordan Jesus Kristus gennem sit sonoffer, gør dette muligt, og hvad vi må gøre for at opfylde de krav, han har sat. Derudover lærer vi af Lære og Pagter, hvad det vil sige at følge Jesu Kristi eksempel, da Jesus Kristus ikke, ligesom vi ikke har, til at begynde med havde fylden, men han modtog nåde for nåde, indtil han havde al magt og herlighed.

Lære og Pagter indeholder en anvisning for, hvordan man tilegner sig åndelig kundskab

Billede
Women praying

Studium og bøn kan åbne op for åndelig kundskab.

Udover at undervise og vidne om Faderen og Sønnen indeholder Lære og Pagter en anvisning for, hvordan man tilegner sig åndelig kundskab om alle Guddommens medlemmer ved hjælp af Helligånden: Studér Herrens ord, bed vor himmelske Fader om at kunne forstå dem, og udøv tro på Jesus Kristus ved at lyde hans bud.

Lys og sandhed loves dem, der lever efter alle Herrens ord. Det er vigtigt at lære detaljerne omkring Guddommens beskaffenhed og deres hensigter. Denne kundskab kan føre til flittig søgen efter åndelig forståelse og overbevisning om sandheden. Denne kundskab kan forvisse os om, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus kender os personligt, at de elsker os, og at de inderligt ønsker at velsigne os med evigt liv.

  • L&P 6:5; 76:5-10, 114-118 Vor himmelske Fader ønsker, at vi beder om kundskab, og han har lovet at dele af den.

  • L&P 84:43-48 Faderen underviser os, når vi flittigt giver agt på hans ord.

  • L&P 88:118 Søg efter at lære ved studium og ved tro.

Konklusion

Billede
Joseph Smith preaching

Joseph Smith fortalte om Faderen og Sønnens egenskaber og hensigter.

Udsnit af Joseph Smith forkynder, af Sam Lawlor.

Lære og Pagter hjælper os til at komme vor himmelske Fader og hans enbårne Søn, Jesus Kristus, nærmere, da den kaster lys over deres egenskaber og deres hensigter. Profeten Joseph Smith opsummerede, hvorfor vi kan stole på og forlade os på Gud: »Vor Guds hensigter er store, hans kærlighed ufattelig, hans visdom uendelig og hans magt ubegrænset, derfor har de hellige al grund til at fryde sig og være glade, idet de ved, at ›sådan er Gud, vor Gud i al evighed‹ (Sl 48:15).«4

Noter

  1. Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972) forklarede: »Siden faldet er al åbenbaring kommet gennem Jesus Kristus, som er Det Gamle Testamentes Jahve. I alle skrifterne, hvor Gud nævnes og hvor han har vist sig, var det Jahve … Faderen har aldrig talt direkte og personligt med mennesker siden faldet, og han har aldrig vist sig, undtagen når det har været for at præsentere og bære vidnesbyrd om Sønnen« (se Lærdomme om frelse, saml. Bruce R. McConkie, 1977-1980?, 3 bind, 1:33).

  2. Se Gordon B. Holbrook, »The Voice of Jesus Christ in the Doctrine and Covenants«, Ensign, sep. 2013, s. 40, 45 (note 2).

  3. Se Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 42.

  4. Se Lærdomme: Joseph Smith, s. 40.