Omsorg for dem, der sidder i fængsel

Mens retssystemerne er vidt forskellige, er udfordringen ved at sidde i fængsel den samme på tværs af nationer og kulturer. Doug Richens leder det opsøgende arbejde blandt medlemmer af Kirken, der sidder i fængsel. Han koordinerer også med andre tros- og samfundsgrupper for at hjælpe dem, der er påvirket af fængsling, uanset deres baggrund eller religiøse synspunkter.

»En almindelig stereotyp opfattelse af dem, der sidder fængslet, er, at de alle er upålidelige, voldelige og farlige,« fortæller bror Richens. »Men jeg har opdaget, at de fleste ikke er sådan. De fleste angrer deres handlinger. De prøver at gøre op med fortidens dårlige valg og leve et godt liv.«

I nogle lande har op til halvdelen af alle borgere en person i sin nærmeste familie, der er blevet fængslet.² Disse fængslede søskende, forældre og børn er – ud over at være defineret ud fra en jordisk relation – også Guds børn«.

Selvom vi er nødsaget til at træffe afgørelser, er vor himmelske Fader og Jesus Kristus de eneste, der med fuldkommenhed kan dømme nogen ud fra deres situation, handlinger og ønsker (se 1 Sam 16:7). Den fuldkomne bedømmelse vil bestemt tage hensyn til, hvorvidt de omstændigheder man er født i, presser én i retning af en fængselsdom, såsom familietraumer, nedarvet fattigdom i generationer, stofmisbrugskultur osv. Mange andre faktorer kan påvirke en persons evne til at træffe gode valg, herunder deres helbred og trivsel.³ Selvom det er vigtigt for samfundet at håndhæve love, der holder samfundet sikkert, kan vi gøre det med medfølelse og et evigt perspektiv, ved at indse, at der er meget, vi ikke forstår.

»Tænk på, hvordan I ville have det, hvis I blev fordømt resten af jeres liv på baggrund af det værste, I nogensinde havde gjort,« siger Tanja Schaffer, et medlem af Kirken, der arbejdede på et advokatkontor, før hun grundlagde en retshjælpsgruppe for indsatte. »Det er op til Gud at tilgive, hvem han vil tilgive, men han befaler os at tilgive alle« (se Matt 18:21-22).

Princippet om Guds fuldkomne dom kan også være en kilde til trøst for ofre for forbrydelser. Nogle gange får mennesker, der skader andre, ikke straf på jorden. Og ofrene kan lide længe efter, at gerningsmændenes dom er afsonet. Mange mennesker, der er påvirket af fængsling, har både været offer og gerningsmand på forskellige tidspunkter, hvilket minder os om, at livet er et kompliceret netværk af relationer og beslutninger, der påvirker andre. Vi kan finde trøst ved at have tillid til, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus forstår det hele. Deres dom vil være fuldkommen. Den helbredelse, de tilbyder – til både uskyldige og omvendte – vil være fuldkommen (se Åb 21:4).

Ældste Gerrit W. Gong fra De Tolv Apostles Kvorum beskrev et møde, hvor alle omkring ham var klædt i hvidt. Der var sang og bøn, og Guds kærlighed var til stede i rigt mål.⁴ I modsætning til hvad mange af os måske forestiller sig, var dette ikke et møde i templet. Det var et omsorgsbesøg i et fængsel, hvor hvide buksedragter var standarduniformen.

»Kirkens ledere er interesserede i alle, der er blevet påvirket af kriminalitet og fængsling,« bevidner bror Richens og beskriver, hvordan en leder giver sit eget eksemplar af et af Kirkens tidsskrifter til en person, han besøger i fængslet hver måned. »De besøger ofte de indsatte, støtter deres familier og drager omsorg for ofrene.«

Fængselstjeneste er stavspræsidentens ansvar, og i samarbejde med menighedsledere imødekommes behovene hos beboerne i deres område. Hvad gør jeres stavsledere for at hjælpe og dele opløftende budskaber med fængslede medlemmer? Nogle steder kan kirkemedlemmer blive kaldet til at besøge og undervise indsatte. Bror Richens fortæller, at de medlemmer, der kaldes til at yde støtte, ofte er nervøse i starten, men så finder de kaldelsen så meningsfuld, at de aldrig nogen sinde vil fritages fra tjenesten.

»Det er ren gudsdyrkelse,« siger han (se Jak 1:27).

Selvom vi ikke bør føle os presset til at besøge indsatte, som vi ikke kender, er der andre måder, hvorpå vi på sikker vis kan drage omsorg. Her er et par eksempler:

Et fængselsophold kan være en utrolig vanskelig tid i en persons liv. Men Helligånden er ikke begrænset af vægge, stænger eller kæder. Bøn, skriftstudie og ydmyghed kan indbyde hans trøstende tilstedeværelse lige så hurtigt i en fængselscelle som uden for. På grund af dette kan fængsel blive et miraklernes sted.

Portia Louder, et medlem af Kirken, der skrev blogindlæg under sit fængselsophold, beskrev det som en vanskelig rejse for hendes tro og selvopdagelse. »Jeg har været igennem nogle temmelig alvorlige kampe i mit liv, men jeg kan mærke, at jeg helbredes af en kærlighed, der er ubeskrivelig,« skrev hun fra fængslet. »Uanset hvilken udfordring du står over for lige nu, uanset hvor du er på din egen rejse, må du ikke give op!«

Garff Cannon, der tjente som grenspræsident i et fængsel, beskrev, hvordan Ånden fik ham til at tale venligt til en hårdhjertet indsat mand, der havde ført et vanskeligt liv. »Det, du lige sagde til mig, var de venligste ord, der nogensinde er sagt til mig,« sagde denne mand. »Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde er blevet talt til med venlighed og omsorg. Tak.« De afsluttede besøget med den første bøn, som denne mand havde hørt i årevis.

»Ja, Helligånden er bestemt til stede i fængslerne,« vidner bror Cannon. »Det er Guds børn der, og han vil have dem tilbage.«

Gud giver kraftfulde løfter til alle, der vælger at følge ham, uanset om vi først lærer om ham i Søndagsskolen eller i et fængsel. Som der står i Ezekiel 36:26: »Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre.«

Værdien af et menneskes sjæl formindskes ikke af kriminalitet (se L&P 18:10). Når nogle ønsker at ændre sig til det bedre, tillader vi dem da at vokse og blive tilgivet?

»Guds nåde og medfølelse er enorm,« siger bror Richens. »Nogle gange føler de indsatte sig tilgivet af Herren, længe før de bliver tilgivet af myndighederne, samfundet eller tilmed nogle af medlemmerne af Kirken.«

At vende tilbage til samfundet efter et fængselsophold er vanskeligt. Folk, der har siddet i fængsel, har ofte problemer med at få job eller bolig. Vi kan hjælpe dem med at finde tryghed i sunde omgivelser og vælge sunde hobbyer. Den vigtigste ting, vi kan gøre, er måske at være en positiv, støttende ven. Da Joseph Smith talte om fængselsreformer under sit kandidatur ved det amerikanske præsidentvalg, sagde han, at »strenghed og afsondrethed aldrig vil reformere mænds tilbøjeligheder i lige så høj grad som fornuft og venskab.«⁵

Judas opfordrede de hellige til at »være barmhjertige« (Jud 1:22). Hans ord afspejler Frelserens opfordring til at huske på dem, der sidder i fængsel. Hvordan reagerer vi på disse opfordringer? Lad os gøre en indsats for at styrke dem, der har oplevet fængsling – og deres familier – med Guds godhed. Vores medfølelse kan gøre en forskel.