2021
I er af stor værdi
Februar 2021


Til forældre

I er af stor værdi

Billede
painting of Jesus Christ with a little girl

Kom og se, af Del Parson

Kære forældre

Gud elsker os og værdsætter os mere, end vi kan begribe. Kirkens tidsskrifter denne måned rummer en række artikler og aktiviteter, der kan hjælpe jer med at lære jeres børn om omvendelse, dåb, genoprettelse af præstedømmet, og at deres sjæl er meget værd, både for jer og for deres himmelske Fader.

Samtale om evangeliet

Hør ham, og se den enkeltes værd

Vis billedet og citatet fra Frelseren på side to. Tænk som familie på eksempler fra skrifterne, hvor Frelseren så den enkelte sjæls værd. På side 32 og 36 kan I finde nutidige eksempler på, hvordan Herren føler for dem, som samfundet betragter som mindre værdifulde. Tal om, hvordan Frelseren har hjulpet jer med at se jeres eget værd eller en anden persons værd.

Vis andre, at I værdsætter dem

En måde at hjælpe andre med at føle sig værdsat, er at drage omsorg for dem. Studér bror Jan E. Newmans artikel på side 16, og se efter hans opfordringer til jer. Bed og tal sammen som familie om, hvem I føler jer inspireret til at drage omsorg for. Lav en plan for, hvordan og hvornår I rækker ud med kærlighed til den person.

Efter I har læst om indsatte i fængsler på side 32, kan I også tale om, hvordan I eventuelt kan bruge forslagene i artiklen til at hjælpe nogen, der er fængslet, eller hvordan I kan tilbyde støtte, kærlighed og venskab til deres familier.

Forberedelse børn til dåb

I kan også bruge dette nummer til at forberede jeres børn til deres dåb. »Hjælp børn med at forberede sig til dåb« på side 22 indeholder forslag til forældre. I kan finde svar på almindelige spørgsmål om dåb i »Grundlæggende om evangeliet« på side 6. I kan finde flere forslag i denne måneds udgave af Lille Liahona.

Kom og følg mig-støtte

Se side 26 og find underbyggende materiale til jeres ugentlige Kom og følg mig-studie.

Billede
facmily seated in a circle

Familiestudium-sjov

Værdicirkel

Lære og Pagter 10-19

Oliver Cowdery og David Whitmer blev rådet til at huske på, at »sjæles værdi er stor i Guds øjne« (L&P 18:10). Når vi hjælper andre med at se deres eget værd, bringer vi dem nærmere på Kristus, samtidig med at vi selv kommer ham nærmere.

  1. Bed familiens medlemmer om at sætte sig i en rundkreds.

  2. Hver person skiftes til at stå midt i cirklen.

  3. Alle, der sidder i cirklen, siger til personen i midten: »Du betyder noget for mig, fordi ___________,« og deler specifikke detaljer om, hvorfor denne person er værdifuld for dem.

  4. Personen i midten udtrykker derefter sit eget udsagn om sit personlige værd: »Jeg betyder noget for Gud og mig selv, fordi __________.«

Samtale: Hvorfor er det vigtigt at huske vores eget værd såvel som værdien af dem omkring os? Hvis Kristus var med i cirklen, hvad ville han så sige om os? Læs Lære og Pagter 18:10-13 og tal om, hvad Kristus gik igennem, fordi han værdsætter os så højt.