Værdien af hver sjæl

Da en engel adspurgte Nefi om Guds velvilje, svarede Nefi: »Jeg ved, at han elsker sine børn; alligevel forstår jeg ikke betydningen af alting« (1 Ne 11:17). Jeg har ofte spekuleret på, hvordan Nefi kom til at forstå denne enkle, smukke sandhed: Gud elsker sine børn. Det er tydeligt, at han kendte Kristi lære, som han blev undervist i af sine »agtværdige forældre« (1 Ne 1:1). Men han vidste også, hvorfor vi havde brug for en Frelser. Og hvad er dette hvorfor?

Hvorfor var Gud villig til at lade sin Søn ofre sig? Hvorfor sendte han os hertil for at blive prøvet? For som det er udtrykt i en lige så smuk sandhed: »Sjæles værdi er stor i Guds øjne« (L&P 18:10).

Hvorfor har vi så stor værdi for ham? Han elsker os naturligvis, fordi vi er hans børn. Men i de følgende vers beskriver han den store gave, som hver enkelt af os er blevet givet på grund af hans kærlighed til os – hans enbårne søn, Jesus Kristus. Han sendte sin Søn for at lide »døden i kødet; således led han alle menneskers smerter, for at alle mennesker kunne omvende sig og komme til ham. Og han er opstået igen fra de døde, for at kunne føre alle mennesker til sig på betingelse af omvendelse« (L&P 18:11-12). Han siger til os: »For se, dette er min gerning og herlighed: At tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39).

Det er ikke overraskende, at vor himmelske Fader føler en stor glæde, når vi omvender os. Vores villighed til at omvende os er bevis på vores dybe taknemmelighed for den storslåede og uovertrufne gave, som verdens Frelser og Forløser er. Det er kun ved og gennem Jesus Kristus, at vi kan blive værdige til at stå med selvtillid i Guds nærvær (L&P 121:45).

Præsident Russell M. Nelson har forklaret: »Alt for mange betragter omvendelse som straf – noget man bør undgå undtagen i de mest alvorlige situationer. Men denne følelse af at blive straffet kommer fra Satan. Han forsøger at forhindre os i at se til Jesus Kristus, som står med åbne arme i håb om og villig til at helbrede, tilgive, rense, styrke, lutre og hellige os …

Intet er mere frigørende, forædlende eller vigtigere for vores individuelle udvikling end et regelmæssigt, dagligt fokus på omvendelse. Omvendelse er ikke en begivenhed, det er en proces. Det er nøglen til lykke og til fred i sindet. Sammen med tro åbner omvendelse for vores adgang til kraften i Jesu Kristi forsoning.«¹

Gennem sidste dages åbenbaringer har Herren mange gange opfordret sine børn/tjenere til at hjælpe ham og hans søn i arbejdet med frelse og ophøjelse (se L&P 18:14). Tænk engang! I vores ufuldkomne tilstand inviterer universets Gud os til at hjælpe hans dyrebare børn med at vende tilbage til ham. Han ved, at arbejdet er udfordrende. Der vil være mange, der ikke accepterer vores invitation til at »høre ham«. Han bekræfter imidlertid, at han er Gud for »den enkelte«. »Og dersom I skulle arbejde alle jeres dage med at råbe omvendelse til dette folk og kun føre én sjæl til mig, hvor stor skal da ikke jeres glæde være sammen med ham i min Faders rige!« (L&P 18:15; fremhævelse tilføjet).

I spørger måske jer selv: »Hvad kan jeg gøre for at hjælpe nogle med at komme til Kristus, omvende sig og blive velsignet af hans sonoffer?«

Ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har givet dette råd i forbindelse med deltagelse i frelse og ophøjelse: »Forstå, at det ikke er jeres opgave at konvertere mennesker. Det er Helligåndens opgave. Jeres opgave er at dele, hvad I har på hjerte, og leve i overensstemmelse med jeres overbevisninger.

Så bliv ikke skuffet, hvis nogle ikke straks tager imod evangeliet. Det er ikke en personlig fiasko.

Det er et anliggende mellem den enkelte og vor himmelske Fader.

Det er jeres ansvar at elske Gud og elske jeres næste, hans børn.

Tro, kærlighed og handling.

Følg den vej, og Gud vil udvirke mirakler igennem jer til velsignelse for sine dyrebare børn.«²

Invitationen til at komme til Kristus gennem omvendelse er ikke kun forbeholdt dem, der lever her på jorden. »De døde, der omvender sig, bliver forløst ved lydighed mod Guds hus’ ordinancer« (L&P 138:58). Tempeltjeneste og slægtshistorie er vigtige aspekter af indsamlingen af det spredte Israel på begge sider af sløret. Vi kan føle stor glæde, når vi udfører arbejdet for dem, der er gået til åndeverdenen, for vi ved om den verden, som præsident Wilford Woodruff (1807-1898) sagde: »Der er kun meget få, om nogen overhovedet, som ikke tager imod evangeliet.«³ De ser uden tvivl frem til den dag, hvor de frelsende ordinancer udføres for dem i Herrens hus.

Ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum har lært os: Når vi indsamler vores families historie og tager til templet på vegne af vores forfædre, gengiver Gud mange af de lovede velsignelser på samme tid på begge sider af sløret. Vi bliver på lignende måde velsignet, når vi hjælper andre i vores menighed og stav med at gøre det samme. Medlemmer, der ikke bor tæt på templet, modtager også disse velsignelser ved at udføre slægtsforskning og indsamle navnene på deres forfædre, så tempelordinancerne kan blive udført.«⁴

Det er vidunderligt at vide, at vor himmelske Fader elsker hvert eneste af sine børn. Vi er af stor værdi for ham. Vi har hver især et helligt ansvar for at drage omsorg for hans børn på begge sider af sløret og hjælpe dem med at realisere deres store værdi.

Som lovet talte min gode belgiske ven og jeg hver søndag i over fire måneder. Jeg opfordrede hende til at downloade appen Evangelisk bibliotek. Den lokale grenspræsident blev orienteret om hende, og fuldtidsmissionærerne besøgte hende og gav hende en præstedømmevelsignelse. Den følgende uge overværede hun for første gang i mere end 30 år et nadvermøde. Sidste gang vi talte, var hun så glad for igen at have kontakt med Jesu Kristi Kirke.

Jeg opfordrer jer til at række ud til dem, der har været en del af jeres liv og måske er blevet glemt i et stykke tid. Ræk ud til dem, der har forladt pagtsstien. Drag omsorg for dem, der har behov for kristuslignende kærlighed. Optag forbindelse med dem på den anden side af sløret gennem tempeltjeneste og slægtshistorie, herunder indeksering. Hjælp andre med at føle Guds kærlighed gennem jer.

Hun fortalte mig også, at hendes ældste datter stadig var involveret i Kirken. Jeg fik straks kontakt til datteren via videochat. Hun præsenterede mig for sine fire smukke børn og fortalte mig, at fuldtidsmissionærerne skulle komme til deres hjem den aften for at spise middag. Det var en velsignelse at se, at hun stadig var et trofast medlem af Kirken!

Da jeg talte med hende forstod jeg, om end i et lille omfang, budskabet fra dette skriftsted: »Og se, hvis jeres glæde skal være stor sammen med én sjæl, som I har ført til mig ind i min Faders rige, hvor stor skal da ikke jeres glæde være, hvis I fører mange sjæle til mig!« (L&P 18:16).

Værdien af hver en sjæl er stor!