Vi kan alle finde glæde i vores personlige fængsel

Billede

kvinde ved vindue

»For jeg har lært at nøjes med, hvad jeg har« (Fil 4:11). Dette er Paulus’ ord i et brev til menigheden i Filippi. Men at være tilfreds, uanset hvor vi er, eller hvad vi går igennem, er lettere sagt end gjort.

Det er især forbløffende, at Paulus af alle mennesker var i stand til at være tilfreds i den situation, han var i. Han skrev disse ord, mens han sad lænket i et fængsel – og det var ikke som de fængsler, vi har i dag. I dag er fængsler typisk et rum lavet af betonsten, et toilet, mad og rent tøj, mulighed for at arbejde og interagere med andre, i det mindste i nogen grad. Men Paulus var i et fængsel, som historikere beskriver som »3,6 meter nede i jorden« og »modbydeligt og ulækkert på grund af snavs, mørke og stank.« Det var dette rum, 2 m højt, 9 m langt og 7 m bredt, som »fanger, der var blevet dømt til døden enten ved kvælning eller sult, blev smidt ned i.«¹

Det var her, Paulus befandt sig.

Og alligevel skrev han på dette frygtelige sted det, som mange kristne kalder den lykkeligste bog i Bibelen. Han udtrykte taknemmelighed (se Fil 1:3), håb (se Fil 1:20) og tillid til Herren (se Fil 2:19). Han henviste til glæde og jubel over 15 gange bare i dette brev.

I modsætning til Paulus tilbringer de fleste af os ikke vores dage låst inde bag fængselsmure. Men mange af os kan være låst fast i en fængselslignende sindstilstand – fanget i en prøvelse, der kun bliver værre. Vores fængsler kan være et job, vi har mistet, en af vores kære, der er gået bort, ensomhed, frygt, økonomisk usikkerhed, afhængighed, noget, der gør ondt, eller angst. Når vi føler os låst fast i vores eget personlige fængsel, fylder vi da ligesom Paulus vores hjerter og vores tale med taknemmelighed, håb, tro, tillid og glæde? Kan vi mon se tilbage på de perioder, hvor vi var i fængsel, og omtale dem som de lykkeligste kapitler i vores livshistorie? Hvordan er det overhovedet muligt?

Dette bliver muligt, når vi tror på, hvad Paulus troede, da han skrev: »Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft« (Fil 4:13). Det er gennem Jesus Kristus, at vi kan være så fulde af glæde selv i de sværeste tider, for »jeg har lært at nøjes med, hvad jeg har« (Fil 4:11).

Paulus skrev til menigheden i Filippi: »Vær ikke bekymrede for noget« – med andre ord, vær ikke urimeligt bekymret over noget, »men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak« (Fil 4:6). Paulus fortsatte: »Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus« (Fil 4:7). Når vi befinder os i vores fængsel og beder af al vores evne, og takker vor himmelske Fader for alt, hvad han har gjort, kan vi i sandhed være sikre på, at alt vil blive godt på grund af Jesus Kristus.

Husk blot på, det var på grund af Kristus, at han skrev den lykkeligste bog i Bibelen, mens han sad i fængsel. Vores egne fængsler kan også blive vores lykkeligste kapitler. Som præsident Russell M. Nelson har sagt: »Når vi har fokus på Guds frelsesplan … og Jesus Kristus og hans evangelium, kan vi føle glæde, uanset hvad der sker – eller ikke sker – i vores liv.«² Vi kan være lykkelige og stærke i kraft af Jesus Kristus, uanset hvilken situation vi befinder os i.