Vor himmelske Fader og Jesus Kristus kan hjælpe os med at komme til templet

Selv om jeg altid har stræbt efter at holde buddene og leve værdigt, begyndte jeg først rigtigt at forberede mig på at modtage min egen begavelse, inden jeg tog på mission.

Jeg tog et tempelforberedelseskursus, der var meget nyttigt for mig. To omsorgsfulde søstre tilbød at besvare spørgsmål og hjælpe mig med at forstå, hvad jeg kunne forvente. Og da jeg lyttede til deres oplevelser og deres vidnesbyrd, blev min forventning om at komme i templet større.

Men da jeg var færdig med at tage min forberedelsesklasse til templet, og da dagen for min begavelse nærmede sig, begyndte jeg til min store overraskelse at blive udsat for en masse fristelser.

På samme måde oplevede jeg en masse modstand i mine forberedelser på at tjene på en fuldtidsmission. Jeg havde en masse bekymringer. Mit mentale helbred begyndte at svigte, og jeg blev nødt til at tage de nødvendige skridt for at se mine følelser i øjnene og bevæge mig fremad med tro.

Da det skete, indså jeg, at modstanderen ikke ønskede, at jeg skulle tage disse store åndelige skridt.

For at bekæmpe denne modstand bad jeg hver dag om hjælp til at overvinde fristelser og min ængstelighed. Jeg stolede mere på vor himmelske Fader og Jesus Kristus, end jeg nogensinde havde gjort. Jeg fastede, studerede skrifterne og søgte åbenbaring. Jeg bad om styrke til at træffe de rigtige beslutninger, til at overvinde mine svagheder og til alene at føle fred i mit hjerte og bevare et evigt perspektiv.

Disse små åndelige øvelser hjalp mig med at blive bedre til at genkende og følge Åndens tilskyndelser. Jeg følte også, at min angst blev mindre. Jeg fik en større forståelse af Jesu Kristi helbredende kraft og blev ofte indhyllet i fred, når jeg vendte mig mod ham.

Ironisk nok var det ved at møde fristelser og frygt, at jeg var i stand til at komme tættere på Kristus og forberede mig til at modtage min begavelse.

Og da jeg gik ind i templet i Sapporo i Japan, oplevede jeg den velkendte Ånd, jeg havde følt som barn i lobbyen i templet i Tokyo, men denne gang var den så meget stærkere, ligesom jeg altid havde forestillet mig, at den ville være.

Efter at have modtaget min begavelse, sad jeg stille i det celestiale rum og bad en bøn, hvor jeg spurgte min himmelske Fader, hvad han ønskede, jeg skulle vide.

Ånden åbenbarede for mig, at vor himmelske Fader kendte mig og mine omstændigheder (se L&P 38:2). Jeg vidste, at han var tilfreds med mig for at indgå pagter, og at han ønsker, at vi kommer til hans hus – et hus, der virkelig kan bringe os på afstand af den hektiske verden, samtidig med at han styrker os og bringer os tættere på ham og Jesus Kristus.

Jeg oplevede den stærkeste fred i mit hjerte. Og jeg var også i stand til at modtage den åbenbaring, jeg behøvede, for at føle mig sikker på min beslutning om at tjene på mission.

Jeg har gennem min rejse indset, at Gud kender vores hjertes ønsker, og at han kan hjælpe os med at lykkes. Hvis vi følger ham med tro og stoler på, at han vil vejlede og styrke os, kan han hjælpe os med at forberede os på at leve værdigt og til at komme ind i hans hellige hus.

Templets ordinancer vil være endnu mere specielle for jer, når I forbereder jer på at komme ind, og når I fortsætter med at vende tilbage og tjene der. Jeg ved, at vores himmelske Fader ønsker, at vi modtager ordinancer og indgår pagter, så vi kan være sammen med ham igen. Og når vi stræber efter at forblive værdige til en tempelanbefaling, selv om vi ikke kan besøge templet ofte, så er vi værdige til alle de velsignelser, han tilbyder, når vi holder vores tempelpagter.¹

Jeg ved, at når vi holder vores pagter og stræber efter at følge Jesus Kristus, vil vi få styrke til at modstå enhver udfordring og fristelse, vi møder. Og vi kan byde Ånden og de velsignelser og den glæde, der strømmer fra templet, ind i vores hjerte og hjem.