Vores glæde over et nyt tempel i Vanuatu

»Jeg husker, at jeg hørte ordet tempel første gang, da jeg var otte år gammel og blev undervist af missionærerne. Jeg er opdraget med forskellige overbevisninger, og selv om jeg ikke forstod hele betydningen af ordet tempel i forbindelse med Jesu Kristi evangelium, lærte jeg senere, hvad templer er, hvorfor de er så vigtige, og hvordan vi kan forberede os på at udføre ordinancer i templer.

Jeg har altid elsket at læse i Kirkens tidsskrifter om så mange vidunderlige og mirakuløse oplevelser fra medlemmer af Kirken, der har haft mulighed for at besøge templet. Deres erfaringer har styrket mit ønske om at leve værdigt, selv om jeg ikke har et tempel på min ø. Jeg har også empati for andre, der ligesom jeg, ikke bor tæt på et tempel. Men det betyder så meget for mig, at uanset hvor man bor, vil templets velsignelser altid komme, når Herren mener tiden er inde.

Jeg har altid vidst, at Herren ikke vil holde op med at udøse sine velsignelser over os, så længe vi er trofaste mod ham, uanset om vi har et tempel i nærheden eller ej. Og jeg er ovenud taknemlig for enkelheden i et lille skridt i troen – at vi kan lære trofast og tålmodigt at vente på Herren ›linje på linje, forskrift på forskrift‹ (2 Ne 28:30). Jeg anerkender og priser Herrens valg af tidspunkt og hans store værk, som han ønsker, at jeg skal være en del af.

Da vores elskede profet, præsident Russell M. Nelson, ved oktoberkonferencen i 2020 meddelte, at Port Vila i Vanuatu, vil få et tempel, følte jeg en utrolig fred.

Jeg vil ikke glemme de glædestårer, jeg fældede. Fordi han elsker og er opmærksom på sine børn, vil han stadig huske ›dem, som er på øerne i havet‹ (2 Ne 29:7).

Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at Herren har unikke formål og planer for alle lande rundt om i verden. Han kender sine børns ønsker om at modtage alle evangeliets velsignelser, herunder dem, der kommer fra templet. Dem, der endnu ikke har templer, opfordrer jeg til at vente tålmodigt, blive ved med at være trofaste og se frem til de velsignelser, der er på vej til jer. Jeg elsker dette evangelium så meget, da det er fyldt med hellighed og lys.«

Louisette Desire Waiane fra Port Vila stav i Vanuatu

»Det var en ubeskrivelig følelse og et øjeblik, som jeg vil værne om hele livet, da præsident Nelson meddelte, at der vil blive bygget et tempel i Vanuatu. Det var uventede nyheder, men jeg stoler på Herren, hans valg af tidspunkt og hans værk.

Jeg indså, at Herren fremskynder sit værk i sin egen visdom.

Da meddelelsen blev offentliggjort, kunne jeg kun tænke på min familie, venner, lederne og alle andre, der havde ofret sig for at hjælpe med at opbygge Guds rige i Vanuatu. Jeg fik større påskønnelse for vores egne pionerer, der banede vejen. Jeg ved, at nogle af dem har forladt dette jordiske liv og nu fryder sig på den anden side af sløret. Til dem siger jeg tak!

Jeg er ydmyg over at vide, at min familie nu kan tage del i templets velsignelser og ordinancer. Lige nu ofrer medlemmer af Kirken i Vanuatu meget bare for at komme til templet i Fiji eller New Zealand. Nogle vil kun komme én gang i hele deres levetid. Nu bliver vi velsignet med at få Herrens hus bygget på vores egen jord. Det er jeg evigt taknemlig for.

Jeg vil opfordre alle til at forberede sig åndeligt på, at vi kan byde Herrens huse velkommen i vores egne lande. Vi vil indgå evige pagter og deltage i arbejdet med frelse på begge sider af sløret. Jeg ved, at når vi stræber efter at være værdige til konstant at være ledsaget af Helligånden, vil vi være bedre forberedt til at komme ind i Herrens hellige hus.

Lige nu tjener jeg som distriktssekretær. Jeg er motiveret til at hjælpe vores distriktspræsident og de Guds børn, som vores himmelske Fader har betroet i vores varetægt til at forberede sig på den store dag, hvor templet i Vanuatu er åbent. Og jeg beder til, at den samme Ånd, som jeg følte, da meddelelsen blev offentliggjort, vil være en motivation til at hjælpe mig fremad.

Jeg sætter pris på muligheden for at udtrykke mine tanker og følelser om denne store historiske meddelelse. Alt jeg kan sige er tak til vor himmelske Fader og til præsident Nelson for at være Herrens talerør på jorden i vore dage.«

Dack Tivles fra Luganville District i Vanuatu

»Alle søger efter noget, der kan inspirere eller helbrede dem, både åndeligt og timeligt, i dette jordiske liv. Det handler mit medlemskab af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige om. Siden jeg blev medlem af Kirken for 12 år siden, har jeg aldrig fortrudt min beslutning. Det har velsignet mit liv umådeligt.

Da jeg blev døbt, begyndte jeg at høre meget om templet. Andre medlemmer talte altid om, hvor vigtigt det var for dem. Det var noget, der altid bragte fred i mit hjerte og motiverede mig til at fortsætte. Jeg vidste, at jeg en dag ville tage dertil og opleve den glæde, de havde oplevet.

Senere valgte jeg at tjene på mission og blev kaldet til Brisbane-missionen i Australien. At komme i templet i Hamilton i New Zealand for første gang var den bedste oplevelse. Jeg vil aldrig glemme den oplevelse. De ord, jeg vil bruge til at beskrive, hvordan jeg følte, er glæde, fred og lykke. Jeg følte virkelig min himmelske Faders kærlighed til mig, og Ånden var stærk. Det motiverede mig til altid at være stærk under hele min mission og bagefter.

Som medlemmer af Kirken i Vanuatu havde vi altid drømt om at få et tempel i vores land, men da præsident Nelson meddelte det, var det, som om vores drøm var ved at blive til virkelighed.

At have et tempel her i Vanuatu betyder, at vi vil få meget mere travlt, men på en god måde, fordi vi vil være i stand til at udføre mere tempeltjeneste og slægtsforskning.

Jeg husker, at jeg ved en generalkonference hørte en tale om altid at have templet i sigte.¹ Når man gør det, har man et banner, noget altid at se frem til.

Templet hjælper os med at bevare perspektivet om, at livet ikke kun består af problemer. Det evige perspektiv der kan give os motivationen til at blive ved med at prøve, blive ved med at tro, blive ved med at udøve tro og blive ved med at udvise tillid. For mig er det en stor velsignelse at få et tempel her i Vanuatu – det er et glimt af himlen.«

Eunice Hoiesi James fra Port Vila stav i Vanuatu