»Således skal min kirke kaldes«
Præsident Henry B. Eyring
Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab
Når vi bruger Kirkens fulde navn, bliver vi velsignet, og vi velsigner andre.
Der er folk i Afrika, som har søgt efter en kirke at slutte sig til og har berettet om at have drømme. I deres drømme blev de bedt om at søge efter en kirke med Jesu Kristi navn. I deres søgning fandt de kun en kirke, hvor Frelserens navn er centralt – Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
I Latinamerika rapporterede flere af de sidste dages hellige, at deres invitationer til venner om at tage i »mormonkirken« var blevet mødt med frustration. Det ændrede sig, da de gav en invitation til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. »Hvis din kirke hedder Jesu Kristi Kirke,« svarede deres venner, »vil vi gerne komme og se, hvad det er.«
I USA inviterede en primarydreng sine naboer til sin dåb. En præst fra en anden tro sagde, at han aldrig ville være taget til en dåb i »mormonkirken«. Men da han kunne se, at drengens kirke fokuserede på Jesus Kristus, deltog præsten sammen med sin kone.
Da en bookingagent fra et flyselskab spurgte et medlem af Kirken om en e-mailadresse, svarede medlemmet: »ldschurch.org«.
»Hvilken kirke er det?,« spurgte agenten.
»Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige,« svarede medlemmet.
»Jeg tager på arbejde flere dage ad gangen uden nogensinde at være i stand til at tale om Herren,« sagde agenten. »Det gør mig utroligt glad at vide, at jeg taler med en anden kristen.«
Medlemmet af Kirken opdaterede hurtigt sin profil hos flyselskabet med Kirkens nye e-mailadresse: ChurchofJesusChrist.org.1
Et ønske blev opfyldt
Disse fantastiske historier repræsenterer opfyldelsen af et løfte, som præsident Russell M. Nelson gav til sidste dages hellige i oktober 2018 og igen i april 2020.
»Jeg lover jer, at hvis vi gør vores bedste for atter at anvende Herrens kirkes rette navn, vil han, hvis kirke det er, udøse sin kraft og sine velsignelser over de sidste dages helliges hoveder på måder, som vi ikke før har set,« sagde præsident Nelson. »Vi vil få Guds kundskab og kraft til at bringe Jesu Kristi gengivne evangeliums velsignelser til alle folkeslag, stammer, tungemål og folk og til at forberede verden på Herrens andet komme.«2
For nyligt opfordrede jeg via mine konti på sociale medier medlemmer af Kirken til at fortælle mig om de velsignelser, som de havde modtaget af at anvende Kirkens rette navn. Jeg blev rørt over at modtage mere end 2.600 svar.
Jeg vil gerne dele nogle af dem med jer. De vil lyde bekendte, fordi I har modtaget lignende velsignelser ved at have fulgt præsident Nelsons råd.
Tættere på Jesus Kristus
Jeg følte mig rørt af Jacobs vidnesbyrd om, hvordan Kirkens fulde navn har hjulpet ham med at fokusere på Frelseren: »Jeg har lagt mærke til, at mit fokus på Jesus Kristus er sivet ind i alle aspekter at mit liv,« fortalte han mig. »Når jeg tager nadveren, tænker jeg på ham og hans sonoffer. Når jeg læser skrifterne, er jeg mere opmærksom på hans ord og andre referencer til ham. Det har ført mig tættere på ham og har hjulpet mig med bedre at forstå hans rolle som min Frelser og Forløser.«
Det var en glæde at høre, hvad Herrens navn betyder for Beth og Bryce: »Jeg følte en tættere forbindelse til min Frelser,« siger Beth. »Når jeg bliver spurgt, hvilken kirke jeg går i, og jeg svarer, at jeg tilhører Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, føler jeg, at jeg virkeligt hører til. Jeg tilhører hans folk. Jeg tilhører hans familie. Jeg tilhører ham.«
Bryce har fortalt mig, at Kirkens rette navn hjælper ham med at »huske, hvem jeg tjener, og hvem jeg forsøger at blive mere lig. Det minder mig om, at Frelseren er den, som giver disse lærdomme, og at de ikke kommer fra mennesker.«
»Frelserens navn har kraft«
Haley, en fuldtidsmissionær, har sagt: »Hvis man bruger Herrens kirkes rette navn giver det mere kraft og myndighed, når vi underviser andre om hans gengivne evangelium. Når jeg siger ›Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige‹, bekræfter og bevidner Herrens Ånd, at dette er Herrens Kirke, der i dag er genoprettet på Jorden. Jeg elsker at bruge det rette navn, fordi jeg også føjer mit levende vidnesbyrd til sandheden!«
Og Nicola sagde til mig: »Hvis jeg tidligere sagde ›mormon‹, så var der ofte et øjebliks tvivl hos dem, der ikke tilhørte vores tro. Man kunne nærmest høre suset fra minderne om alt det, de havde hørt om ›mormonerne‹. Men nu er der fred, og for det meste accept. Frelserens navn har kraft. Han bringer fred. Mit vidnesbyrd om evangeliets sandhed er vokset bare ved at sige Kirkens rette navn. Jeg føler Ånden, hver gang jeg siger det. Nogle gange er det alt, hvad jeg får lov at sige om det, vi tror på, men det er nok.«
Opklaring af misforståelser
Universitetsprofessoren Harold i USA siger, at det har hjulpet ham med at opklare misforståelser, at han har anvendt Kirkens fulde navn. Han fortalte mig om en studerende, som forsøgte at opsummere en diskussion om religion ved at sige: »Jeg tænker, at alle religioner er kristne, undtagen mormonerne.«
Harold så et gyldent øjeblik til at opklare den misforståelse og sagde: »Jeg fortalte de studerende, at ›mormon‹ var et øgenavn, der blev givet til Kirkens medlemmer på grund af vores tro på Bibelen og Mormons Bog som to vidnesbyrd om Jesus Kristus fra oldtidsskrifter.«
Mary åbnede sit hjerte for mig og fortalte om, hvordan Kirkens fulde navn havde velsignet hende i hendes undervisning af sine børn: »Mine børn er mindre forvirrede nu, hvor jeg lærer dem, at vi er hellige i Jesu Kristi Kirke i disse sidste dage, frem for at omtale os selv som ›mormoner‹. De plejede at være forvirrede og spørge: ›Hvorfor mormon? Betyder det, at vi ikke er kristne?‹ Jeg føler, at denne ændring har hjulpet dem, når de taler med andre børn i skolen, der ikke er troende.«
»Jeg er missionær for Jesus Kristus«
Præsident Nelson lovede, at »vi vil få Guds kundskab og kraft« til at udbrede evangeliet, når vi bruger Kirkens rette navn. Teresa inspirerede mig med sin historie om det, der skete, da en ven fra arbejdet spurgte hende om Kirken. Efter præsident Nelsons råd begyndte Teresa at bruge Kirkens fulde navn.
»Han blev interesseret i Kirken,« fortalte hun mig. »Han undersøgte det i adskillige måneder og blev så på mirakuløs vis døbt af min søn, biskoppen. Jeg var så glad den dag, og det var min familie også. Løfterne er sande.«
Jordan siger, at mange folk stadig ikke er bekendte med Kirkens navn. »Ved at bruge Kirkens fulde navn,« siger han, »giver det mig en chance for at forklare, hvordan Kirken er centreret omkring Jesus Kristus og grunden til, at vi omtaler os selv som sidste dages hellige.«
Da en mand spurgte Chloe, om hun var »missionær for mormonerne,« bevidnede hun med kraft: »Nej, jeg er missionær for Jesus Kristus«. Chloe fortalte mig, at manden udtrykte lyst til at følge Frelseren, så hun lærte ham, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige føres an af Frelseren. Derefter gav hun ham information om hans kirke.
»Kald kirken ved mit navn«
Da han åbenbarede Kirkens navn til profeten Joseph Smith erklærede Frelseren: »For således skal min kirke kaldes i de sidste dage, nemlig Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige« (L&P 115:4). Og han sagde til Nefitterne: »Derfor skal I kalde kirken ved mit navn,« for »hvordan kan den være min kirke, medmindre den kaldes ved mit navn?« (3 Ne 27:7, 8).
Jeg vidner med en sidste dages hellig ved navn Tommie om, at når vi bruger Kirkens fulde navn, bliver vi velsignet, og vi velsigner andre. Tommie siger: »Når jeg deler med andre, hvilke velsignelser der er ved at være medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i en tid, hvor der hersker strid og frygt, så indser jeg, at jeg hjælper andre med at forstå, at der er tilflugt fra uvejret hos Jesu Kristi disciple, som tager sig af dem, og som følger ham.«