2022
Jesus Kristus er vor Frelser
April 2022


»Jesus Kristus er vor frelser«, Liahona, april 2022.

Til forældre

Jesus Kristus er vor Frelser

Billede
en mor går med sin søn

Kære forældre

Denne måneds spørgsmål kan hjælpe jer med at undervise jeres børn om, at Jesus Kristus er deres personlige frelser og betydningen af hans forsoning, som den blev fortalt af profeter i Det Gamle Testamente. I kan også bruge idéerne her til at starte drøftelser om de ti bud og vigtigheden af at følge Herrens udvalgte tjenere.

Samtaler om evangeliet

Lærdomme i Det Gamle Testamente om Kristi forsoning

Læs om, hvordan Det Gamle Testamente peger på Kristi forsoning på side 40. Lav en liste over de eksempler, der gives på Frelserens forsoning i Det Gamle Testamente.

Profeter, herunder dem i Det Gamle Testamente, har vidnet om Jesus Kristus og hans forsoning. Drøft med jeres familie, hvordan profeters rolle stadig er den samme i dag. Hvordan har profeten for nylig vidnet om Kristus?

At adlyde kirkeledere

Læs ældste Duncans artikel på side 44 om at lytte til og adlyde Kirkens ledere. Drøft med jeres familie, hvorfor det er vigtigt, at vi følger de råd, vores ledere giver os. I kan måske bede jeres familie om at lege »kongens efterfølger« for at illustrere dette princip.

Støtte til Kom og følg mig

Se side 48 en sammenligning mellem symbolerne på den første påske og Jesu Kristi forsoning for at støtte jeres families ugentlige studie af Kom og følg mig.

Kom og følg mig Familiesjov

Stå stille og hav tro

2 Mosebog 14-17

Billede
illustration af Moses, der løfter en stav og Det Røde Hav, der deler sig

Med Herrens hjælp førte Moses Israels børn ud af Egypten. De var bange, fordi de var fanget ved Det Røde Hav, og Faraos hær jagtede dem. »Men Moses sagde til folket: ›I skal ikke være bange! Stil jer op og se, hvordan Herren frelser jer‹« (2 Mos 14:13).

  1. Vis et billede af delingen af det Røde Hav. Læs 2 Mosebog 14:21-29 sammen. Læg mærke til, hvad der sker i disse vers.

  2. I kan lave rollespil over delingen af det Røde Hav ved hjælp af den handling, der er beskrevet ovenfor. Fortsæt indtil alle har haft mulighed for at spille de roller, de ønsker.

Drøftelse: Hvordan udøvede Israels børn tro ved at gøre det, Herren befalede? Hvordan kan vi udvise tro, når vi oplever udfordringer i vores liv?

Anvendelse af de ti bud i vores liv

2 Mosebog 20

Læs de ti bud (2 Mos 20:3-17). Gud gav disse love til israelitterne for at hjælpe dem med at vokse åndeligt og leve et bedre liv. Buddene findes også i Mormons Bog (se Mosi 13:11-24) og i Lære og pagter (se L&P 42:18-29; 59). Hvordan kan buddene hjælpe os i dag?

  1. Skriv hvert af de ti bud på hvert sit stykke papir.

  2. Få familien til at sidde i en cirkel, og placer buddene i midten.

  3. Få hver person til at læse et bud og fortælle, hvordan det passer ind i en af følgende grupper:

    • Bud 1-4 lærer os om at elske Gud.

    • Bud 5-10 lærer os om vores relationer og interaktioner med andre.

  4. Mange af buddene fortæller os, hvad vi ikke skal gøre. Få hvert familiemedlem til at tænke på en god gerning for hvert bud.

Drøftelse: Tænk på, hvordan de ti bud har påvirket jeres liv og den kultur, I lever i. Hvad kan vi gøre for at huske buddene og følge dem?