Mission på Bornholm

Vores tid på Bornholm var i nogen grad præget af corona, hvilket betød, at jeg ikke rigtigt kom i gang med at lede menigheden før den sidste tredjedel af vores mission. Til gengæld var vi ikke så hæmmet som andre menigheder, da vi på Bornholm ikke havde helt de samme problemer med corona som andre. Mødedeltagelsen blev med det samme det antal der plejede at være, 16-18 deltagere.

Menigheden bærer meget præg af, at medlemmerne er meget omsorgsfulde over for hinanden, således at forstå, at hvis der opstår brug hjælp, er de der med det samme. Ligeså når vi havde aktiviteter af forskellig art. Der er de meget hjælpsomme og meget aktive. I det hele taget en meget let menighed at lede, da den virker meget selvkørende.

Missionærerne er meget glade for at være derovre. Hvorfor ved jeg ikke rigtigt. Det på trods af at der næsten ingen dåb har været længe. Måske fordi folk generelt er meget venlige derovre. Der kom dog en dåb i den sidste tid, mens vi var der. Jeg selv fik talt en del med folk, og alle var godt klar over, hvor kirken ligger.

Det har været meget interessant at være der i 1½ år. At kunne opleve både sommer og vinter. Begge dele har deres charme med og uden turister. Også at opleve naturen i de forskellige årstider. Blandt andet er der meget mere vand i vandfaldene om vinteren end om sommeren. Kystbyerne er meget stille om vinteren i modsætning til om sommeren. Men det er altid muligt at finde fred og ro derovre på trods af øens overskuelige størrelse.