2022
Skrifterne: Guds ord
Juli 2022


»Skrifterne: Guds ord«, Liahona, juli 2022.

Grundlæggende om evangeliet

Skrifterne: Guds ord

Billede
en profet fra Det Gamle Testamente, der skriver

Profet fra Det Gamle Testamente: Judith A. Mehr

Skrifterne er hellige bøger, der hovedsageligt blev skrevet af profeter. Skrifterne vidner om Jesus Kristus og lærer os om hans evangelium. Kirkens officielle skrifter er Bibelen (som omfatter Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente), Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle.

Det Gamle Testamente

Det Gamle Testamente er en optegnelse over Guds handlemåde over for sit pagtsfolk i oldtiden. Det indeholder lærdomme fra profeter som Moses, Josva, Esajas, Jeremias og Daniel. Selvom det blev skrevet hundreder af år før Jesu Kristi fødsel, skrev mange profeter i Det Gamle Testamente om ham.

Det Nye Testamente

Det Nye Testamente beskriver Jesu Kristi fødsel, jordiske liv, lærdomme og forsoning. Det indeholder også Kristi apostles og andre disciples lærdomme. Det Nye Testamente hjælper os til at forstå, hvordan vi efterlever Jesu Kristi evangelium i dag.

Mormons Bog: Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus

Mormons Bog er en optegnelse over nogle af de mennesker, der levede i oldtidens Amerika. Den indeholder lærdomme fra profeter, og hovedformålet med den er at overbevise alle mennesker om, at Jesus er Kristus. Profeten Joseph Smith oversatte den fra guldpladerne ved Guds gave og kraft.

Lære og Pagter

Lære og Pagter indeholder åbenbaringer givet til Joseph Smith og andre sidste dages profeter. Åbenbaringerne beskriver, hvordan Kristi kirke er organiseret. De indeholder også vigtige evangeliske lærdomme om præstedømmet, evangeliets ordinancer og det, der sker efter dette liv.

Den Kostelige Perle

Den Kostelige Perle omfatter Moses’ og Abrahams bøger, vidnesbyrdet om Joseph Smith og Kirkens trosartikler. Den omfatter også Joseph Smith – Matthæus, en del af Joseph Smith oversættelse af Det Nye Testamente.

Studium af skriften

Profeter har undervist os om at studere skrifterne dagligt. Det hjælper os med at styrke vores tro og komme vor himmelske Fader og Jesus Kristus nærmere. Når vi bønsomt studerer skrifterne, vil Helligånden hjælpe os med at finde svar på vores spørgsmål.

Nutidige profeter

Når profeter og apostle i dag taler ved Helligåndens kraft, er deres ord ligesom skrifterne. Et eksempel på dette er generalkonferencen. Vi kan studere lærdommene fra konferencen i maj- og novemberudgaven af Liahona.