Få glæde og styrke ved at holde tempelpagter

I min stræben efter at bringe Gud et helligt offer med den måde, jeg vælger at leve på, er jeg fuldt ud klar over, at det kun er gennem min Frelser og hans uendelige offer, at det overhovedet er muligt. For der skal ikke »gives noget andet navn eller nogen anden vej eller noget andet middel, hvorved frelse kan blive menneskenes børn til del, undtagen i og ved Kristi, Herren den Almægtiges, navn« (Mosi 3:17). Denne grundlæggende kundskab opmuntrer mig med større kraft til at styrke mit personlige forhold til ham.

Da Kristus kom til Amerika efter sin opstandelse, gik nefitterne »frem en efter en … og med deres egne øjne så og med deres egne hænder følte og med vished vidste [de] … at det var ham … som skulle komme« (3 Ne 11:15, fremhævelse tilføjet).

Jeg følte en lignende dejlig vished den dag, jeg trådte ind i templet for at modtage min begavelse. Da jeg blev fulgt ind i området for den forberedende ordinance, var mit hjerte (såvel som omgivelserne) meget stille og rolige. Hver del af ordinancen mindede mig om, hvor personlig min frelse er, og hvordan Kristi ømme kærlighed til os vises en for en. Det motiverede mig til at tænke over betydningen af mine pagter.

Siden den dag har jeg holdt fast ved den styrke, jeg får fra et vedvarende ønske om at holde mine løfter til ham, og jeg holder især fast i hans løfter til mig.

For eksempel er nogle specifikke lovede velsignelser i den forberedende ordinance i forbindelse med ægteskab endnu ikke blevet opfyldt for mig. Jeg ved, at det til tider kan være naturligt at kæmpe med et begrænset jordisk syn, men jeg tror fuldt og fast på, at Herren ser alt som nærværende for sig i nuet² – selv de ønsker, vi længes efter at modtage i fremtiden.

Når Frelseren taler, kan vi stole på, at han vil opfylde sine løfter, for han er altid pålidelig. Og i hans alvidende og evige perspektiv er hans del af pagten allerede blevet opfyldt.

Et af mine yndlingsskriftsteder lyder:

»Gud har stor kraft til at opfylde alle sine ord.

For han vil opfylde alle sine løfter, som han skal give jer« (Alma 37:16-17, fremhævelse tilføjet).

Denne dybsindige erklæring giver mig en umådelig glæde og styrke til at bevæge mig fremad!

At tro og stole på, at disse løfter – selv om nogle er »i det fjerne« (Hebr 11:13) – kan få os til at modtage en endnu større evne til glæde til at trives i vores liv både nu og senere. Uanset hvad vores nuværende omstændigheder er, er livet fuld af udfordringer. Prøvelser er en del af vor himmelske Faders plan, men det er lykke også.

Som medlemmer, der i øjeblikket er enlige, kan vi længes efter partnerskab og tilhørsforhold på livets rejse, der sommetider kan føles som et ensomt og dystert sted. Men når vi holder os tæt på Kristus, kan det give os styrke og evig lykke.

Alma mindede os om, at »Herren sørgede for dem, så de ikke skulle sulte, ej heller skulle de tørste; ja, og han gav dem også styrke, så de ikke skulle lide nogen slags trængsler, uden at de blev opslugt i glæden over Kristus« (Alma 31:38; fremhævelse tilføjet).

Jeg er taknemlig for, at Kristus, fordi jeg har æret mine dåbs- og tempelpagter ved mit offer til ham, har sørget for – og fortsat vil sørge for – at opfylde mine behov, hvad enten de er åndelige, timelige eller følelsesmæssige. Jeg er også blevet fyldt med »Guds fred, som overgår al forstand« (Fil 4:7), og som gør mig i stand til at udholde mit livs rejse med glæde.

Som præsident Russell M. Nelson sagt: »Vi [kan føle] glæde, uanset hvad der sker – eller ikke sker – i vores liv. Glæde kommer fra og på grund af [Jesus Kristus]. Han er kilden til al glæde.«³

Hver gang jeg tænker på maleriet af turtelduerne, bliver jeg gentagne gange mindet om at ofre mig selv til Kristus gennem mit pagtsliv. Jeg er især taknemmelig for det, han lover mig for at holde mine tempelpagter.

Hvis I endnu ikke har modtaget jeres egne frelsende ordinancer i templet eller af en eller anden grund ikke har været i templet i et stykke tid, inviterer jeg jer kærligt til at tilsidesætte tidligere eller nuværende barrierer og yde den nødvendige indsats for at komme ind ad disse hellige døre. Når I gør det, vil I blive i stand til at modtage den styrke og glæde, som vor himmelske Fader og Jesus Kristus tilbyder os gennem tilbedelse i templet og pagter.

Jeg ved, at templet er et sted, der kan forandre os – ikke på grund af selve den hellige bygning, men på grund af det, den repræsenterer, og hvordan den peger os i retning af Jesus Kristus. Når vi træder ind ad de hellige døre, føler jeg, at vi hver især fylder vores lamper med åndelig olie, når vi forbereder os på Frelserens tilbagekomst (se Matt 25:1-13). Når vi indgår og holder vores dåbs- og tempelpagter, forbereder det os til at modtage alt, hvad Faderen har i vente til os.

Når vi holder vores pagter, stoler jeg på, at vor himmelske Fader og vor Frelser vil fylde vores liv med større kraft til at handle i tro og med oplysende glæde til at leve det liv, som Gud så gavmildt har givet os.