2022
5 fakta om Ester
Juli 2022


»5 fakta om Ester«, Liahona, juli 2022.

Kom og følg mig

Ester

5 fakta om Ester

Billede
Ester træder frem for kongen

Ester træder frem for kongen: Robert T. Barrett, må ikke kopieres

1. Ester var forældreløs.

Ester var jøde, og da hendes forældre døde, blev hun opfostret af sin fætter Mordokaj, som også var jøde (se Est 2:7).

2. Ester boede i Persien.

Ester boede i Susa i Persien (i dag Iran) over 100 år efter, at jøderne var blevet ført til Babylon som fanger.

3. Ester måtte holde sin jødiske identitet hemmelig.

Efter Mordokajs anmodning afslørede Ester ikke sin jødiske arv til nogen. Hun holdt sin identitet hemmelig, selv efter hun blev dronning (se Est 2:10, 20).

4. Ester risikerede sit liv for at redde sit folk.

På Esters tid var konger ofte i fare for at blive dræbt. Så af hensyn til kongens sikkerhed dikterede traditionen, at ingen skulle træde frem for kongen uden hans invitation. Det var derfor, Ester risikerede sit liv, da hun tog til kongen for at invitere ham til et gilde, hvor hun kunne afsløre Hamans plan om at slå jøderne ihjel (se Est 5; 7).

5. Ester havde tro på Gud.

Ester bad om, at alle jøderne i Susa fastede i tre dage, før hun trådte frem for kongen (se Est 4:16). På grund af Esters mod og Herrens velsignelser blev jøderne skånet.