Tjenestemissionærer: Opbyg riget gennem tjeneste og kærlighed

Jeg fik mit kald til at tjene omkring en måned, inden min mission faktisk begyndte. Det betød, at jeg mødte min tjenestemissionsledere, deltog i en tjenestemissionskonference i mit område og endda blev bedt om at lede et kammeratstudium for de to andre søstre i mit område, før jeg var blevet indsat.

Jeg brugte den mellemliggende måned, fra jeg fik mit kald, til jeg holde min »afskedstale« (selvom jeg ikke tog nogen steder hen), til at lære om tjenestemissioner og tjenestemissionærer omkring mig.

Ved den tjenestemissionskonference, jeg deltog i, lærte jeg, at mange tjenestemissionærer, når de først bliver kaldet, har en følelse af, at de ikke er gode nok til at tjene på en forkyndende mission. Jeg huskede flovt på min egen første reaktion på mit kald.

Til sidst indså jeg, at jeg ikke blev kaldet til en tjenestemission, fordi jeg var utilstrækkelig, men fordi det var vor himmelske Faders retning for mig. Jeg var ikke »dårligere end« forkyndende missionærer. Han havde snarere brug for, at jeg var med til at opbygge hans rige gennem andre måder at tjene på. Jeg fik et stærkt vidnesbyrd om, at alle missioner er vigtige for vor himmelske Fader og vigtige i hans værk, fordi alle missionærer ønsker at tjene ham og tjene hans børn.

Da jeg havde lært om de andre tjenestemissionærer i mit område, mødt dem og hørt deres historie, vidste jeg, at de var Herrens vidunderlige, retskafne tjenere. Jeg indså, at selvom nogle af os havde haft lidt ondt af os selv i begyndelsen af vores mission, så kom vi alle frem til den samme konklusion: Herren elsker tjenestemissionærer, og at vi er lige der, hvor han ønsker, at vi skal være. Hvor vi lærer og udvikler os, mens vi tjener ham som hans hænder på jorden.

Missionærer er meget vigtige i enhver rolle, de tjener i. Vi har brug for missionærer, der forlader deres familie og deres hjem i op til to år for at undervise i og forkynde evangeliet for hele verden. Men vi er også nødt til at opbygge Zions samfund fyldt med kærlighed til andre og et ønske om at tjene og opløfte de laveste blandt dem. Det er det, tjenestemissionærer gør. Vi opbygger Zion ved at skabe en kultur af kærlighed og tjeneste. Det skaber et velkommende, retskaffent og opløftende samfund for alle medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige – livslange medlemmer, nyomvendte, alle.

Min tjenestemission hos Kirkens tidsskrifter har hjulpet mig til at se, hvor velsignet jeg virkelig er. Jeg har været i stand til at bruge det, jeg har lært om mine prøvelser, hele mit liv til at opløfte andre, der kæmper. Jeg har prøvet at dele mine oplevelser med andre og ved at gøre det opmuntre andre til at fortælle deres historie. Alle Guds børn er vigtige. Min tjenestemission har hjulpet mig til at give dem mere nåde og gjort mig i stand til at elske dem, som de er, når vi stræber efter at komme til Kristus sammen.

Tjenestemissionærer bruger deres tid og energi på at skabe Zion på mange forskellige, men nyttige måder. Nogle hjælper med fysisk tjeneste på steder som Welfare Square eller lokale maduddelingssteder. Der er tjenestemissionærer, som forskønner tempelgrunden og tjener som tempeltjenere i templet. Nogle hjælper med at uddele mad til børn, der ikke har noget, når skolen slutter, og tjener dem ved at opbygge dem. Andre er med til at sprede evangeliet og styrke de medlemmer, der allerede har det. Der er tilmed missionærer, som hjælper med at vedligeholde forskellige typer af køretøjer til Kirkens ansatte.

Billede

mand, der arbejder på en bil

Tjenestemissionærer tjener også på andre måder som at lave skilte til biskopper i Kirkens bygninger, arbejde sammen med Kirkens filmstudie og rengøre mange, mange ting for at skabe sikkerhed midt under COVID-19. Uanset hvad vores forskellige opgaver er, hjælper vi med at opbygge Zion ved at skabe et miljø med kærlighed og uselvisk tjeneste.

Alle os missionærer deltager i dagligt studium af skriften, underviser, deltager i undervisning og distriktsråd samt styrker og opløfter hinanden og alle omkring os, uanset om det er en del af vores formelle opgaver eller ej.

En af de vigtigste ting, jeg gør, er mindre relateret til min officielle opgave hos holdet bag indhold for unge voksne i Kirkens tidsskrifter og mere til at tjene de andre missionærer fra min gruppe i Temple Square-komplekset. Jeg tjener ved at sikre mig, at de føler sig set og hørt, og at de ved, at jeg holder af dem, og at de hører til.

Er det ikke det, alle missionærer gør? Forsikrer alle missionærer ikke alle rundt om i verden om, at der her i Guds rige er et vigtigt og individuelt sted til alle hans børn? Forkyndende missionærer hjælper med at undervise verden om, at Guds rige er på jorden, og tjenestemissionærer hjælper andre til at se, hvordan det rige bør se ud, mens vi forbereder os på Frelserens andet komme – et sted, hvor vores hjerte vender sig mod andre, hvor vi tjener uden forbehold, og hvor vi hjælper andre med at forstå, at de hører til.

Uanset hvordan vi tjener, og hvor vi tjener, er der én ting, som alle missionærer gør – tjener, som Jesus Kristus gjorde, ved at drage omsorg for den enkelte.

Frem for at opfylde vores individuelle opgaver er »vores formål at hjælpe andre til at komme til Kristus ved at tjene dem, som Frelseren ville. Vi tjener frivilligt i velgørenhedsorganisationer, funktioner i Kirken og i fællesskabet. Vi drager omsorg for den ene i hans navn, ligesom han gjorde, og udtrykker hans kærlige venlighed.«¹

Vi tjenestemissionærer værdsætter ordene i vores formål, fordi vi ved, at Frelseren drager personlig omsorg for os, og vi har følt hans kærlige venlighed. Jeg har følt Frelserens kærlige venlighed på min mission, når jeg har lært ham bedre at kende, når mine prøvelser er blevet gjort lette, når mit vidnesbyrd er blevet styrket, og når missionærerne omkring mig har elsket og opløftet mig.

Tjenestemissionærer stræber efter at dele Kristi kærlige venlighed med alle omkring sig, og vi vier vores liv til at gøre netop det under hele vores mission – og resten af vores liv.