Herren holdt sit løfte

Billede

oliedråber falder ned i en skål

To måneder efter jeg var blevet kaldet som rådgiver i vores stavspræsidentskab, mistede jeg mit job. Jeg var bekymret for, hvordan jeg skulle forsørge min hustru og vores to børn.

Mens jeg ledte efter et nyt job, hengav jeg mig til min kaldelse, hvilket gav mig mange muligheder for at tjene mine brødre og søstre. Faktisk fik jeg så travlt i min kaldelse, at min hustru spekulerede på, om der var nogen anden i staven, der kunne udføre nogle af mine opgaver.

En regnfuld aften lige inden hjemmeaften ringede telefonen. En alvorligt syg bror i staven havde brug for en velsignelse, og jeg blev bedt om at besøge ham. Jeg arrangerede straks, at en ven skulle tage med mig.

Da vi ankom, genkendte jeg straks den syge bror og var taknemmelig for telefonopkaldet. Nogle få dage forinden var han blevet interviewet til en stavskaldelse. Da vi havde salvet og velsignet ham, fortalte vi ham, at vi ville vende tilbage senere for at se til ham.

Jeg kom sent hjem og var våd, men vi havde stadig tid til en kort hjemmeaftenslektion. Vi besluttede os for at se en video om profeten Elias og enken i Sarepta.

Da enken forberedte sig på at tilberede det sidste beskedne måltid til sig selv og sin søn, sagde profeten Elias til hende: »Bag først et lille brød til mig, og kom herud med det; bagefter kan du lave noget til dig selv og din søn.« For hendes lydighed blev hun belønnet med, at »krukken skal ikke blive tom for mel og kanden ikke mangle olie, før Herren lader det regne på jorden« (1 Kong 17:13-14).

Profeten Elias’ ord »bag først et lille brød til mig« gennemtrængte mit hjerte. Med tårer i øjnene sagde jeg til min hustru: »Det er jo det! Først må vi gøre alt, Herren befaler, og bagefter vil velsignelserne komme.«

Akkurat som opfyldelsen af profeten Elias’ løfte til enken, løb vi ikke tør for »mel og olie«, mens jeg var arbejdsløs. Herren kendte til vores vanskelige økonomiske situation, og han velsignede os. Om morgenen efter vores hjemmeaften blev jeg tilbudt et job.

Jeg ved, at Herren holder sine løfter. På grund af den oplevelse er min tro stærk, og det er min taknemmelighed til ham også.