2023
Apostlen Paulus’ prøvelser
Oktober 2023


»Apostlen Paulus’ prøvelser«, Liahona, okt. 2023.

Apostlen Paulus’ prøvelser

Hvad hjalp Paulus til at udholde modgang?

Billede
Paulus i lænker

Bortset fra disse lænker [Except for These Chains], © Pacific Press, med tilladelse fra GoodSalt.com

Hvilke prøvelser udholdt Paulus?

Paulus skrev: »Jeg har fået pisk tre gange, er blevet stenet én gang, har lidt skibbrud tre gange, jeg har drevet rundt på det åbne hav et helt døgn« (2 Kor 11:25). Trods alt dette sagde han alligevel: »[Jeg vil] være stolt af min magtesløshed« (v. 30).

Paulus blev behandlet »som en forbryder« (2 Tim 2:9) og sad i fængsel i over fem år sammenlagt for at forkynde evangeliet. Men det afholdt ham ikke fra at skrive opmuntrende breve til venner og kirkeledere. Han blev udfordret med »en torn i kødet, en engel fra Satan, som skulle slå [ham]« (2 Kor 12:7). Gud fjernede ikke denne prøvelse, men hjalp Paulus med at finde styrke i hans svaghed (se v. 8-10).

Billede
Paulus dikterer et brev

Paulus dikterer brev [Paul Dictating Letter], af Arthur Twidle, © Providence Collection, med tilladelse fra GoodSalt.com

Hvad motiverede Paulus?

På trods af pisk og uretfærdige fængslinger skrev Paulus: »Jeg har lært at nøjes med, hvad jeg har« (Fil 4:11). Han holdt ud på grund af sit store håb i og sin tillid til Jesus Kristus.

Paulus skrev: »Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus« (2 Tim 3:12). Men han anerkendte også, at vores prøvelser »bringer os i overmål en evig vægt af herlighed« (2 Kor 4:17). Paulus søgte »retfærdighedens sejrskrans« (2 Tim 4:8) og »sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til« (Fil 3:14).

Hvordan kan vi holde ud ligesom Paulus?

Selvom vores prøvelser måske ikke omfatter skibbrud, pisk og fængsling, kan vi efterligne Paulus’ udholdenhed ved at se hen til Kristus. Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Apostlen Paulus rådede os til at være rodfæstede, grundfæstede og faste i vores kærlighed til Frelseren og vores beslutning om at følge ham.«1

Paulus skrev om sit apostolske kald: »Jeg skammer mig ikke, for jeg ved, hvem jeg tror på« (2 Tim 1:12). Uanset hvilke prøvelser vi har, kan vi huske, hvem vi tror på, mens vi »gøder, plejer og styrker rødderne på vores tro på Jesus Kristus mere helhjertet«.2