2023
Faren ved små afvigelser
Oktober 2023


Kun digitalt: Unge Voksne

Faren ved små afvigelser

Åndelig skødesløshed kan langsomt lede os væk fra pagtsstien.

Billede
en bugtet vej i bjergene

En sen aften skulle jeg hjem med bus. Jeg var træt, men buschaufføren var opmærksom og vågen. Så lagde jeg mærke til, hvor farlige nogle af vejene var. Der var intet nødspor, kun den modsatte bane på den ene side og en høj klippekant på den anden. Enhver afvigelse fra vejen kunne forårsage enten en alvorlig ulykke med modgående trafik eller et tragisk styrt ud over klippen.

Jeg bemærkede, at chaufføren aldrig kørte uden for vejstriberne – ikke en eneste gang nærmede han sig farerne på hver side. Jeg begyndte at tænke over, hvor meget vores liv svarer til denne situation.

Fristelser kan til tider omgive os fra alle sider, når vi rejser gennem livet ad pagtens sti og bevæger os mod vores evige destination. Og ligesom buschaufføren var nødt til at blive i sin bane for at komme sikkert frem til vores destination, må vi blive inden for striberne af evangeliets bane, der beskytter os mod åndelig tragedie på vores rejse.

Søster Rebecca L. Craven, tidligere andenrådgiver i Unge Kvinders hovedpræsidentskab, har sagt: »Vi [er] … på et spor, en pagtssti vi forpligtede os til, da vi blev døbt som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Selv om vi lejlighedsvis kan møde hindringer på vores vej, vil denne sti holde os i bevægelse mod vores skattede, evige destination, hvis vi bliver urokkeligt på den.«1

Risikoen ved at blive overfladisk eller skødesløs

Nogle tror fejlagtigt, at små afvigelser fra pagtsstien ikke er noget særligt og ikke fører til væsentlige konsekvenser. Det er imidlertid ikke sandt. Den tankegang - det at træde over linjerne og komme i og være til fare for modgående trafik (bare en enkelt gang) ikke skader os er præcist, hvad Satan ønsker, at vi skal tro.

Men som præsident Dieter F. Uchtdorf advarede om, da han var andenrådgiver i Det Første Præsidentskab: »Gennem års tjeneste for Herren og i utallige interview har jeg lært, at forskellen på lykke og elendighed hos enkeltpersoner, i ægteskaber samt familier ofte indskrænker sig til en fejl på blot nogle få grader.«2

På grund af vor Frelser Jesus Kristus kan vi selvfølgelig altid vende os til ham og omvende os og rette kursen, når vi begår fejl – fordi vi alle er ufuldkomne. Men at stræbe efter at stå på hellige steder betyder, at vi værdsætter omvendelsens gave og lærer af vores fejltagelser. Hvis vi ikke konstant inviterer Ånden ind i vores liv, risikerer vi på grund af verdens distraktioner og røster at blive overfladiske eller skødesløse i vores liv som disciple og foretage små afvigelser fra pagtsstien.

Søster Craven har delt et perspektiv på dette og sagt:

»Verden er fyldt med forstyrrelser, der kan bedrage selv de udvalgte … Hvis vi ikke er omhyggelige med at leve nøjagtigt op til vores pagter, kan vores bestræbelser i sidste ende lede os ind på forbudne stier eller få os til at tilslutte os dem, der allerede er gået ind i den store og rummelige bygning …

Vi kan bortforklare, alt det vi vil, men faktum er, at der findes ikke en rigtig måde at gøre det forkerte på!«3

Bliv hos Kristus

Min buschauffør vidste, at det kunne få skadelige konsekvenser at afvige fra sin bane, og på grund af det veg han ikke til nogen side. At have en lignende tankegang om verdslige fristelser og forstyrrelser kan hjælpe os til at undgå situationer, der kan bringe os selv eller andre i åndelig fare.

I Det Gamle Testamente var Israels folk forpligtet til at gøre, hvad som helst Herren befalede efter at være blevet frelst fra Faraos hære (se 2 Mos 24:3, 7). Desværre glemte israelitterne hurtigt Herren, efter Moses var gået op på bjerget for at modtage de ti bud, og begyndte at tilbede en guldkalv, de havde lavet (se 2 Mos 32:7-8).

Ligesom israelitterne kan vi hurtigt komme til at vige væk fra pagtsstien, hvis vi ikke er forsigtige. Det er vigtigt at spørge os selv, hvor villige vi er til at gøre det, som Jesus Kristus har bedt os om. Det omfatter måske at overveje, om vi tager os tid til ham og vor himmelske Fader hver dag. Eller at gennemgå, hvilke vaner eller forstyrrelser vi kan give slip på. At spørge os selv, hvor forpligtede og villige vi er til at blive på pagtsstien, kan hjælpe os til at stå fast.

Nogle gange forstår vi, ligesom Nefi, ikke altid årsagen til alt, hvad vor himmelske Fader beder os om at gøre (se 1 Ne 11:17). Men vi kan stole på, at han elsker os og ønsker, at vi bliver på pagtsstien, så vi kan vende tilbage til ham. Han kender enden fra begyndelsen, hvilket betyder, at vi kan udøve og holde fast i troen på, at han ved, hvad der er bedst for os, selv når vi står over for fristelser.

Hvis vi viser vor himmelske Fader og Jesus Kristus vores hengivenhed ved at følge deres befalinger og profeter, stole på dem og invitere Ånden ind i vores liv hver dag, kan vi fortsætte tillidsfuldt og trygt ad pagtsstien til vores evige destination.