Profeter og apostle – Vores tydelige og pålidelige vejledere

Som vi fandt ud af på denne vandretur, havde forskellige mennesker forskellige opfattelser. Alle, vi mødte på stien, fortalte os, at vi var »tæt« på toppen, men de havde alle forskellige ideer om, hvad det ville sige. Selv min vidunderlige far – der havde pakket vores snacks, fyldt vores vandflasker og fået os til starten af stien – havde husket forkert om, hvor lang vandreturen virkelig var. Uden en erfaren vejleder blev min bror og jeg så udmattede og frustrerede, at vi ønskede at give op.

Når vi går på pagtsstien hver dag, vil vi møde mange forskellige påvirkninger og opfattelser. Mange mennesker ville søge at være vores vejledere – influencere, politikere, familie, venner. Nogle af disse vejledere ønsker ikke vores bedste. Andre vejledere ønsker det bedste for os, og de kan være hjælpsomme og støttende undervejs – ligesom min far – men de har måske ikke svarene på alt.

Heldigvis er vor himmelske Fader og Jesus Kristus alvidende væsener, der kender os fuldkomment, og som kender de nuværende og fremtidige omstændigheder i den verden, vi lever i. Og de har givet os profeter og apostle til at være vores vejledere og vægtere i tårnet (se Ez 33:1-7).

Her er blot nogle få måder, hvorpå de vejleder os på pagtsstien:

Præsident Russell M. Nelson sammenfattede, hvad det kan give os at søge og handle på profeternes og apostlenes ord: »Ren sandhed, Kristi rene lære og ren åbenbaring.« I en verden, hvor »for få mennesker ved, hvor de skal søge sandheden«, kan vi føle os sikre på, at vi lærer og følger »absolut sandhed – evig sandhed«, så længe vi giver agt på vore nutidige lederes ord.¹

Vi lærer trods alt i Amos 3:7: »Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne.« Som ældste Dieter F. Uchtdorf sagde, mens han tjente i De Tolv Apostles Kvorum: »Der er en kilde til sandhed, der er fuldstændig, korrekt og uforgængelig. Vores uendeligt vise og alvidende himmelske Fader er den kilde.«²

Vor himmelske Fader er kilden til sandhed, og han kommunikerer den sandhed til sine profeter. Vi kan føle os trygge ved vores evne til at søge og genkende sandhed, når vi følger profetiske råd.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er en global kirke; vores medlemmer bor over hele verden og har forskellige livserfaringer. Hvordan forbliver vi afstemte? Hvordan kan vi føle os sikre på, at vi alle gør det, det er meningen, vi skal?

Præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har undervist om behovet for organisering i en global kirke, og hvordan det opnås gennem profeter og apostle:

»Herrens værk fordrer en organisation, der ledes af Herren gennem ledere, som han har valgt og bemyndiget, og som han leder til at føre hans hensigter ud i livet. Historier fra skriften viser, at sådanne ledere enten har været en profet eller profeter og apostle …

Hvorfor kræver det en organisation at opnå Herrens mål? Selvom vor Frelser elsker og hjælper os individuelt, handler han for at opnå sine hensigter for hele Guds børneskare – især hans pagtsfolk – igennem en organisation, der ledes af profeter og apostle.

Kun igennem en organisation kan de enkelte medlemmer af det, som apostlen Paulus kaldte ›Kristi legeme‹ (1 Kor 12:27) modtage de muligheder, de behøver for at opnå den åndelig vækst, der er formålet med deres skabelse.«³

Velsignelsen ved levende profeter og apostle forener og styrker os som kirke. Vi kan føle os sikre på, at vi ved at følge deres ord vil holde os trygt på pagtsstien og bevæge os i den rigtige retning.

Vi ved, at profeter og apostle er en vidunderlig velsignelse, men hvad nu, hvis de beder os om at gøre noget, der virker svært? Eller noget, der modsiger det, folk omkring os siger? Som præsident Henry B. Eyring, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Herren pålægger ofte sine profeter at sige ting, som er svære for folk at høre. Vores sjæls fjende prøver at få os til at gå i offensiven og tvivle på, at profeten er kaldet af Gud.«⁴

Men som ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, så bør det faktum ikke gøre os bekymrede: »Bliv ikke foruroligede, når profetens advarende røst går imod tidens populære meninger. Misfornøjede ikke-troendes hånende krudtkugler affyres altid i det øjeblik, profeten begynder at tale.«⁵

Ældste Ulisses Soares fra De Tolv Apostles Kvorum har fortalt, hvorfor vi kan føle trøst, når vi hører ledere tale, selv når deres råd kan føles udfordrende:

»Det er en trøst at vide, at vi ikke er alene i verden, trods de udfordringer vi møder i livet. At vi har profeter er et tegn på Guds kærlighed til sine børn. De fortæller om Guds løfter og om Guds og Jesu Kristi sande væsen til deres folk …

De repræsenterer Herrens sind og hjerte og er kaldet til at repræsentere ham og lære os, hvad vi skal gøre for at vende tilbage for at bo i Guds og hans Søns, Jesu Kristi, nærhed … Ved at følge dem bliver vi lykkeligere og vores liv mindre komplicerede, vores vanskeligheder og problemer bliver lettere at bære, og vi skaber en åndelig rustning omkring os, der vil beskytte os mod angreb fra fjenden i vore dage.«⁶

Det faktum, at nogle lærdomme er i modstrid med verdens lærdomme, er præcis, hvorfor vi har brug for profeter – vor himmelske Fader ønsker at vejlede sine børn og beskytte dem mod modstanderens onder.

Til slut rejste min bror sig op fra jorden og vi nåede frem til den smukke sø, vi havde gået mod hele dagen. Det var en fantastisk oplevelse, som var det hele værd.

Men hvor meget bedre ville det ikke have været, hvis vi vidste, hvad vi kunne forvente? Vandreturen ville ikke have været kortere eller mindre stejl, men vi ville have været bedre forberedt. Som præsident Nelson har forklaret: »At overvinde verden … gør alt i livet lettere«, selvom det ikke nødvendigvis gør alt let.⁷

Når vi opretholder profeter og apostle som »et personligt udtryk for, at vi vil gøre vores bedste for at værne om deres profetiske prioriteter,«⁸ som præsident Nelson har sagt, vil vi modtage råd og vejledning i vores liv.