Velsignet visdomsordet

Da jeg undersøgte evangeliet inden min dåb som femtenårig, hørte jeg om visdomsordet, som det blev åbenbaret til profeten Joseph Smith i 1833 (se L&P 89). Jeg påtog mig at adlyde denne befaling som et tegn på min lydighed mod Gud, uanset hvilket socialt pres jeg måtte blive udsat for.

I forretningslivet i Japan er det skik, at salgsrepræsentanter underholder mulige kunder på natklubber og barer. Som følge deraf er spiritus en fast bestanddel af forretningslivet for mange mennesker. Men jeg har set indtagelsen af spiritus blive en anstødssten. I nogle tilfælde har det ført til alvorlig sygdom. Mange forretningsfolk bruger så meget tid på at arbejde og underholde kunder efter arbejdstid, at de forsømmer deres familier. Ofte kan et overdrevent spiritusforbrug føre til tab af status og en ødelagt karriere.

Da jeg var 28, havde jeg et møde med chefen for et større firmas salgsafdeling, og der blev serveret kaffe. Jeg afslog høfligt og forklarede, at jeg er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, og at jeg hverken nyder spiritus, kaffe, te eller tobak. Det godtog salgschefen med det samme og roste mig endda for min tro.

Når jeg siden da har haft brug for at drøfte forretninger med mine kunder, har jeg udelukkende taget dem med på restaurant til et måltid mad. Jeg er aldrig blevet bedt om at ledsage dem på barer. Op mod jul inviterer jeg mine kunder på julemiddage, hvor man sætter fokus på Jesu Kristi fødsel. Jeg har ofte kunnet fortælle om evangeliet ved disse lejligheder.

Det er almindelig kendt i mit firma og inden for vores branche, at jeg er medlem af Kirken, og jeg tror, at denne viden har bidraget til min succes på arbejdet. Jeg tror fuldt og fast på det løfte, som Herren har givet dem, der vil adlyde hans lov:

»Alle hellige, der erindrer sig disse ord, følger dem og vandrer i lydighed mod disse bud, skal få sundhed i navlen og marv i benene.

De skal finde visdom og store skatte af kundskab, ja, endog skjulte skatte.

De skal løbe og ikke blive trætte; de skal gå og ikke blive matte« (L&P 89:18-20).

Jeg har et stærkt vidnesbyrd om visdomsordet. Jeg er taknemlig for de velsignelser, jeg har modtaget ved at efterleve dette princip. Det er min overbevisning, at når vi efterlever visdomsordet – på trods af det pres, vi måtte opleve fra folk omkring os – kan vi gøre os værdige til at modtage den velsignelse, som Herren lover i slutningen af denne storslåede åbenbaring: »Og jeg, Herren, giver dem den forjættelse, at dødens engel skal gå forbi dem, ligesom Israels børn, og ikke slå dem ihjel« (L&P 89:21).