Styrk fremtidens mødre
For en del år siden spurgte min mand og jeg vores børn om, hvad de havde syntes godt om ved den sidste generalkonference. Vores da 16-årige datter var begejstret. Hun sagde: »Jeg nød den! Jeg nød at høre inspirerede, intelligente profeter og ledere hylde moderskabet.« Så fortalte hun os, at det var en af hendes store bekymringer: »Jeg hører det ikke fra nogen andre – ikke til seminar, ikke i Unge Piger og bestemt ikke i skolen, ingen andre steder end herhjemme.«
Jeg ved ikke, om hendes erfaringer minder om andre unge pigers, men det formoder jeg. Jeg ved godt, at det en tid ikke har været på mode for kvinder at lovprise moderskabets dyder, eller for unge kvinder at udtrykke deres inderste ønske om at blive mødre.
Dette bemærkede jeg især, da jeg for nogen tid siden talte med en gruppe på cirka 20 laurbærpiger, som jeg aldrig havde truffet før. Jeg spurgte dem, hvad deres mål var. De første nævnte uddannelsesmæssige mål, såsom at blive cand.mag. Nogle sagde, at de gerne ville på mission – og det er alt sammen gode mål. Til sidst var der en pige, der genert sagde, at hun gerne ville være mor. Så talte et par piger om andre mål. Da endnu en pige nævnte moderskabet, sluttede resten af dem sig til det. Men det var ret modigt af de første to piger at indrømme, at de gerne ville være mødre. Og det skete endda under trygge forhold.
Udover at en pige kan blive latterliggjort for at indrømme, at det er hendes mål, så kan hun i fremtiden løbe ind i et nederlag. Hun ved, at hun ikke selv fuldstændig kontrollerer, om hun kan nå dette mål, og det kan få hende til at føle sig sårbar, hvis hun nævner det. Det er også et mål, der kræver stor uselviskhed. Det kan kræve, at man må skubbe andre, mere tillokkende mål fra sig. Jeg har stor forståelse for de mange udfordringer, som vore unge piger står overfor, men jeg mener stadig, at jeg skal forkynde evige principper.
Jeg vil gerne hylde moderskabet og tale om den nyeste sætning i Unge Pigers tema: »… være beredte til at styrke hjem og familie …« Jeg vil påpege fem ting, som vi som forældre og ledere skal gøre for vore unge piger.
1. Vi skal lære unge piger, hvordan de kan styrke deres nuværende hjem og familie.
Alle familier, fra de bedste til de mest belastede, har brug for at blive styrket. Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Hvis vi tror, at andre familier ikke har nogle vanskeligheder eller problemer, så kender vi dem bare ikke godt nok.«1 Vi må opmuntre pigerne til at gå til deres mødre og fædre, ikke bare for at modtage hjælp, men for at yde hjælp.
Flere af medlemmerne i vores hovedbestyrelse voksede op i hjem, hvor forældrene var mindre aktive i Kirken. En af dem havde en klog vejleder i Unge Piger, som rådede hende til at være sammen med sin familie, når de dyrkede fritidsinteresser om søndagen, men dog holde fast ved sine personlige standarder. Så hvis de tog i svømmehallen, tog hun med dem og hyggede sig med dem, men hun gik ikke selv i vandet. Det lykkedes hende at knytte kærlige bånd til sin familie.
Jeg kender en ung pige, som med bekymring så sin bror omgås de forkerte venner. En aften, hvor hun havde bedt inderligt for ham, fulgte hun en tilskyndelse til at hente ham fra den fest, han deltog i. Hun kørte rundt med ham et stykke tid og talte om hans identitet som en del af deres familie og som en del af vor himmelske Faders familie og om, at det var hans ansvar at ære disse identiteter. Det lykkedes ham at rette op på sit liv, til dels på grund af sin søsters kærlighed.
Unge føler sig ofte ensomme eller udstødte, enten socialt eller åndeligt. Venskaber og nære bånd til deres søskende er den bedste kur mod det. En teenager blev afvist af en gruppe piger på sin skole. Hendes brødre og søstre lindrede hendes kvaler ved at tage hende med i deres aktiviteter og vise hende ekstra meget kærlighed.
Alle disse er eksempler på unge piger, der styrker deres hjem og familie. At tjene familien er en måde at holde sine pagter på, og når man holder sine pagter, høster man den lovede velsignelse at kunne have Åndens vejledning. Vi skal hjælpe de unge piger der, hvor de befinder sig, uanset hvilken type familie de tilhører, så de kan styrke deres hjem og familie.
2. Vi skal udruste de unge piger med færdigheder, både timelige og åndelige, som vil være til velsignelse for deres kommende hjem.
Jeg tror, at en måde, hvorpå vi kan væbne vore piger åndeligt, er ved at hjælpe dem med at udvikle timelige færdigheder eller talenter. Vi ved, at i Herrens øjne er alt åndeligt (se L&P 29:34).
God husførelse er en døende kunst. Det bekymrer mig. Når et samfund mister sine husmødre, skaber vi en følelsesmæssig hjemløshed, der minder meget om fysisk hjemløshed, med lignende problemer, såsom fortvivlelse, narko, umoral og manglende selvværd. I en udgivelse med titlen The Family in America (Familieliv i Amerika) skriver Bryce Christensen, at antallet af hjemløse på gaderne »slet ikke afspejler omfanget af hjemløshed i Amerika. For siden hvornår har ordet hjem blot betydet en fysisk bolig, eller ordet hjemløshed blot mangel på en sådan bolig? … Hjem [betyder] ikke blot bolig, men også en følelsesmæssig forpligtelse, tryghed og et tilhørsforhold. Hjemmet er ikke blot ensbetydende med et nødvendigt tag over hovedet og en varm radiator, men også et sted, der er helliget af ægteskabets, forældres og familieforpligtelsens varige bånd. Et sted, der krævede ofre og hengivenhed, og som bød på kærlig omsorg og varm anerkendelse.«2
Så vi skal lære dem god husførelse, deriblandt de rent praktiske færdigheder såsom at lave mad, sy, lægge budget og forskønne hjemmet. Vi skal lære de unge piger, at god husførelse er agtværdigt og kan hjælpe dem både åndeligt og timeligt. Når man gør et hjem fysisk indbydende, indgyder det ens kære et ønske om at være der, og det er med til at skabe en atmosfære, som er befordrende for Ånden.
Søndagsskolen, GUF og Personlig fremgang er alle programmer, som giver tid og lejlighed til at undervise i disse nødvendige lektioner. Jeg kommer til at tænke på mine egne oplevelser som vejleder for laurbærpigerne. De unge piger, som jeg havde ansvar for, havde et år tilbage, inden de blev sendt ud i verden på egen hånd. Jeg spurgte dem, hvad de havde brug for at vide for at være parat til den uafhængighed. Udfra deres liste over behov – at afstemme et checkhæfte, ansøge om studieplads eller job, at kunne lave andet end småkager og så videre – planlagde vi vores GUF-aktiviteter. Jeg havde ikke længere problemer med tilstedeværelse, for vi udviklede færdigheder, som de unge piger havde brug for, når de skulle tackle deres vigtige, fremtidige roller. Jeg kunne se, at i løbet af processen med at lære timelige færdigheder, udviklede de samtidig åndelige færdigheder. De udviste mere oprigtigt venskab og omsorg for hinanden. Mødre fortalte mig, at den åndelige tone i deres hjem blev forbedret, når de unge piger viste deres nyvundne færdigheder.
Det er det, vi som forældre og ledere skal gøre. Vi skal hjælpe de unge piger med at udvikle praktiske og åndelige færdigheder, som kan velsigne deres kommende hjem.
3. Vi skal inspirere de unge piger til at få et ønske om at blive vidunderlige hustruer, mødre og husmødre.
De to stærkeste redskaber, som vi har til at inspirere vore unge piger, er vores eksempel og vore oprigtige ord.
Jeg har set mange inspirerende UP-ledere, der er eksempler på kvinder, som med værdighed og glæde udfylder deres rolle. Jeg husker min egen vejleder, da jeg var laurbærpige. Hun opdrog trofast sine børn i Kirken, selv om hendes mand var mindre aktiv. Jeg kender en ung pige, hvis forældre ikke var aktive i Kirken. Hun var letpåvirkelig og lærevillig og drog ved lære af sine lederes eksempel. Hun lærte at faste og at holde familieaften ved at deltage i disse aktiviteter sammen med sine ledere.
Mit bedste og mest konsekvente eksempel, når det gjaldt at lære glæden ved husførelse at kende, var min egen mor. Adskillige gange om dagen fortalte hun mig, hvor meget hun værdsatte at være mor og husmor, og hun efterlevede sine ord i praksis. Hun sang, mens hun lagde vasketøj sammen; hun glædede sig over den friske duft på et nyskrubbet badeværelse; hun lærte mig at læse og skrive, at sy og lave mad, at elske og tjene. Fordi hun udstrålede Ånden og dens frugter af kærlighed, glæde, fred, sagtmodighed, langmodighed og mildhed, fornemmede jeg det, og jeg vidste, at jeg ønskede at opnå det samme (se Gal 5:22-23). Hendes eksempel er stadig en daglig vejledning for mig.
I skal alle vide, at jeg finder stor glæde i at være mor, hustru og husmor. Vi bør ofte give udtryk for vores glæde i ord, handlinger og fremtoning.
4. Vi skal hjælpe vore unge kvinder med at få mod til at møde en verden, som fornedrer familien og familieværdierne.
På det seneste har det været oprørende at opleve Satans rasende angreb på familien. Alternative samlivsformer, abort, papirløse forhold, skilsmisse, umoral og vold er emner, der skriger os i møde overalt.
Skønt jeg føler mig oprørt, føler jeg ingen frygt. Frygt er det modsatte af tro. Paulus skrev til Timotheus, at »Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed« (2 Tim 1:7).
Jeg har tro på Jesus Kristus og hans gengivne evangelium. Jeg føler mig styrket af evangeliets sandheder, som de kommer til udtryk i familieproklamationen. Den har et klart standpunkt med hensyn til hvert af de emner, jeg lige har nævnt, så vel som andre emner. For eksempel:
Alternative samlivsformer: »En persons køn er et fundamentalt særkende ved den enkeltes førjordiske, jordiske og evige identitet og hensigt …
… Vi erklærer endvidere, at Gud har befalet, at formeringens hellige kraft kun skal anvendes mellem en mand og en kvinde, der er lovligt viet som ægtemand og hustru.«
Abort: »Vi bekræfter livets hellighed og dets vigtighed i Guds evige plan.«
Papirløse forhold: »Ægteskabet mellem mand og kvinde er grundlæggende i [Guds] evige plan.«
Skilsmisse: »Ægtemand og hustru har et stort ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden og for deres børn.«
Umoral: »Vi advarer om, at personer, som bryder deres løfte om troskab … skal stå til ansvar over for Gud.«
Vold: »Vi advarer om, at personer … som misbruger deres ægtefælle eller deres børn … en dag skal stå til ansvar over for Gud.«3
Ikke alene føler jeg mig styrket af disse sandheder, jeg føler mig elsket af en vis og alvidende Fader i himlen, som har velsignet os med profeter og apostle til at lede denne kirke. Hvis vore unge kvinder kan føle hans kærlighed, hvis de kan få evangeliets sandheder forankret i deres hjerte, så vil de ikke frygte. Med stærke vidnesbyrd og en solid kundskab om evige lærdomme får vore unge piger mod til at møde en verden, som fornedrer familien.
5. Vi skal gøre moderskabets ansvar og privilegier klart for de unge piger og hjælpe dem til at forstå, at enhver af dem kommer til at skabe et hjem og påvirke børn, uanset om de selv får mulighed for at få børn i dette liv eller ej.
Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) talte om den indflydelse som stærke, troende kvinder øver på verden: »Meget af den store vækst, som Guds kirke opnår i de sidste dage kommer på grund af, at verdens mange gode kvinder (i hvem, der ofte findes en indre sans for åndelighed) bliver draget til Kirken i stort antal. Det vil ske i det omfang, at Kirkens kvinder afspejler retskaffenhed og udviser den i deres livsførelse og i det omfang, at Kirkens kvinder ses som enestående og anderledes – på en god måde – fra verdens kvinder.«4
Vi er enestående og anderledes på en god måde, fordi vi ved, hvem vi er i al evighed. Vi er alle guddommeligt udpeget til disse kvinderoller, som omfatter moderskab og omsorg.
Min kusine Carrie var et strålende eksempel på en enlig søster, som var en lykkelig, gavmild og kærlig kvinde, der velsignede alle, hun kom i nærheden af. Hun omkom ved et færdselsulykke, da hun var sidst i trediverne, men hendes sidste gode gerning, inden sin alt for tidlige død, var at færdiggøre en scrapbog til hver af sine niecer og nevøer. Hun fuldførte sin mission i det omfang, som hendes omstændigheder tillod det.
Og nu et par ord til alle jer vidunderlige ledere i Unge Piger. Jeg håber, at Ånden vil hjælpe jer til at forenkle – og med det mener jeg, at udnytte jeres dyrebare tid på det, der er vigtigt. Forkynd principper og lærdomme. Udvis kærlighed. Vær eksempler. Gør jeres undervisning indbydende og så enkel som muligt.
Skønt det, vi udretter med de unge piger nu, er af afgørende betydning for denne verdens frelse, så er det, vi udretter i vores evige kaldelser, af endnu større betydning. Vi bærer også kappen, der repræsenterer vores kaldelse som hustruer, mødre og husmødre. Vi må påkalde Herren og bede hans Ånd hjælpe os i disse roller. Vore hjem kan blive vores sidste og eneste tilflugtssted, som vore profeter har profeteret. Jeg bønfalder jer om at være eksemplariske leder, men samtidig ikke at forsømme jeres ansvar i hjemmet.
Hvor er vores rolle som forældre dog betydningsfuld! Hvor er vores rolle som ledere dog vigtig! Hvor er det dog af afgørende betydning, at vi oplærer fremtidens retskafne Guds kvinder ordentligt! Jeg ved, at dette værk, som vi arbejder for, er hans værk, og jeg er taknemlig for det vidunderlige privilegium, som vi alle har ved at være hans redskaber.
Tilpasset fra en tale ved Unge Pigers åbenthusarrangement i marts 2004.