Kom til Kristus
Ordene »kom til Kristus« er en indbydelse. Det er den mest betydningsfulde indbydelse, du kan give noget menneske, og den mest betydningsfulde indbydelse, som nogen kan modtage. Lige fra begyndelsen af evangeliets gengivelse i denne uddeling har det været den formaning, som Jesus Kristus har givet sine repræsentanter. Det har været deres ansvar at »advare, forklare, formane og undervise og opfordre alle til at komme til Kristus.«1
Ethvert medlem af Kirken bliver efter antagelsen af sin dåbspagt discipel og lover at stå som vidne om Jesus Kristus til alle tider og på alle steder, som han eller hun måtte befinde sig på.2 Formålet med vores vidnesbyrd er at indbyde folk til at komme til ham.
Vi burde alle være ivrige efter at lære, hvordan vi mest effektivt kan udstede denne indbydelse. Vi ved af erfaring, at nogle ikke vil tage imod den. Kun få tog imod Frelserens indbydelse, da han udstedte den under sit jordiske virke. Men hans glæde var stor over dem, der genkendte hans røst. Og vores glæde har været stor, når de, som vi har indbudt, er kommet til ham.
Vid, at han er vejen
Det er værd at fundere over de tilfælde i vores eget liv, hvor folk har taget imod budskabet. Jeg har personligt set et mønster, når folk har taget imod indbydelsen. I hvert eneste tilfælde har Helligånden bekræftet mindst tre sandheder for dem. Det er ikke altid sket i den rækkefølge, som jeg opregner det her, men alle de, der virkelig kommer til Kristus, har oplevet det.
For det første får de en følelse af, at den eneste måde, hvorpå de kan opnå den lykke, de allermest ønsker sig her i livet og i verden, er gennem Kristus. De har fået tro på disse ord fra Mormons Bog: »… så sandt som Gud Herren lever, er der ikke givet noget andet navn under himlen, hvorved mennesket kan blive frelst, end denne Jesus Kristus, om hvem jeg har talt.«3
Den vished er ikke let at føle i en verden, hvor mange stemmer siger, at der ikke findes nogen Gud, at der ikke er noget, der hedder synd, og at lykken findes i nydelsen. Men vore stemmer kan blive meget kraftigere, hvis vi kan opnå den gave det er at bære et sikkert vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus og verdens Frelser. Det vidnesbyrd opnås stærkest, når det udspringer af dine egne oplevelser med Jesu Kristi forsonings kraft. Hvis du ofte funderer over, hvordan hans forsoning har ændret dig, og hvis du ofte takker for det, opdager du, at dit vidnesbyrd om ham får større kraft til at røre andres hjerte. Når dem, du indbyder, fornemmer denne vished i dit vidnesbyrd, tager de imod ham som deres Herre og Frelser. Og når denne accept finder sted, varmer den både deres og dit hjerte.
Indgå pagter og adlyd
For det andet har de, som jeg ved virkelig er kommet til Kristus, indgået pagter om at adlyde og følge ham. Det kan begynde med enkle forpligtelser såsom at læse Mormons Bog eller komme til et nadvermøde. Det skal udspringe af deres tro på, at Jesus er Kristus og Frelseren. Når de overholder forpligtelser på det grundlag, føler de noget. De kan måske ikke beskrive følelsen med ord, men de får det bedre. Lydighed, selv i det små, medfører den velsignelse fra Gud. Og med tiden får de et angergivent hjerte og deraf et ønske om at indgå dåbspagten, påtage sig Frelserens navn og blive renset fra synd.
Folk træffer den vigtige beslutning af mange årsager. Til at begynde med kunne en mand, vi underviste, ikke se behovet for dåb. Han havde trods alt bestræbt sig på at være god hele sit liv. Han havde ikke begået nogen alvorlige synder. Han var blevet døbt som barn i et andet trossamfund. Men så var der to ting, som gik op for ham. Den ene var, at Frelseren var blevet døbt af lydighed, selv om han aldrig havde syndet. Og den anden var, at han ville indgå den forpligtelse over for Frelseren gennem det sande præstedømmes myndighed, ligesom Frelseren gjorde, da han lod sig døbe af Johannes.
En anden ung mand, som vi underviste, valgte at blive døbt, fordi hans hjerte var sønderknust af sorg over hans synder. Da han trådte op af dåbens vande, slog han armene om halsen på mig og sagde, med tårerne strømmende ned ad kinderne: »Jeg er ren. Jeg er ren.«
Deres beslutning om at indgå dåbspagten udsprang af en fælles tro. De vidste, at hvis de ville holde en pagt om at adlyde Frelserens befalinger, så ville han holde sin pagt om at lede dem til evigt liv. De var parate til at komme til ham, så de kunne blive forandret og ført af ham og med tiden blive som han.
Stræb efter at blive som ham
Det fører mig til det tredje, som jeg har set hos dem, der virkelig kommer til ham. De stræber efter at blive som han. De begynder at gøre mod andre, som de ved, at han ville gøre. Både I og jeg har set det ske med mennesker kort efter, at de er blevet døbt og har modtaget Helligånden. Engang tog jeg med min missionærkammerat hen for at besøge en familie, som vi havde undervist og døbt nogle få uger tidligere. Forældrene førte os ned i deres kælder for at vise os et værelse. Værelset havde tilhørt en af deres to døtre. Men hun var nu flyttet ind hos sin søster. Det værelse, hun havde forladt, var nu fyldt med alt, hvad familien ville få brug for i en nødsituation.
Vi havde ikke lært dem noget om den form for beredthed. Da vi spurgte, hvorfor de havde gjort noget, der var så vanskeligt så hurtigt, svarede de, at de havde læst i et af Kirkens tidsskrifter, at Herren ønskede, at familier skulle være beredt på at sørge for sig selv og andre. De sagde: »Gør sidste dages hellige måske ikke det?«
Den enkle tro omfattede alt det, som de mente, at Frelseren ønskede, at de skulle gøre. Og deres ønske om at følge ham varede ved. Og det forandrede dem. De havde altid været venlige og stræbt efter at hjælpe andre. Men deres evne til at udvise barmhjertighed øgedes. Og det har været det faste mønster hos alle dem, som jeg har kendt, der er kommet til ham.
Vi taler nogle gange om at holde på medlemmerne, som om vi spærrede dem inde. Vi kan og skal være venner for dem, der har truffet beslutningen om at følge ham. De kan blive modløse, når prøvelserne melder sig, som de altid gør. Og dog skal vi huske på, at de bedste og mest pålidelige venner, som de har, er Frelseren og hans Fader, som også er deres Fader. Vor himmelske Fader og Frelseren sender dem Helligånden, så han kan trøste dem og bekræfte deres tro, hvis de ydmygt adlyder. Så hvis du for eksempel, når du tager ud på kreds eller hjemmelærerbesøg med et nyt medlem, giver ham eller hende mulighed for at bede eller undervise eller arrangere aftalen, kan du give ham eller hende mere styrke end ved blot at udtrykke kærlighed. Det nedkalder himlens kræfter. Og det bærer dem gennem prøvelserne og beskytter dem mod stolthed, når velsignelserne kommer, som de altid gør.
En forandring i hjertet
Der sker noget andet vidunderligt. Når du af hjertet indbyder mennesker til at komme til Kristus, forandres dit hjerte. Du udfører hans værk for ham. Du vil opdage, at han holder sit løfte om at være ét med dig, når du tjener ham. Du kommer til at lære ham at kende. Og med tiden bliver du som han og bliver fuldkommengjort i ham.4 Når du hjælper andre med at komme til ham, opdager du, at du selv er kommet til ham. Hvis du vil holde dig nær til ham og føle hans fred, gør du det bedst i hans tjeneste.
Det var ham, der sagde:
»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.
Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.
For mit åg er godt, og min byrde er let.«5
Jeg bærer vidnesbyrd om, at han holder det løfte over for dem, vi indbyder. Og han holder det løfte over for dem, der tjener ham ved at indbyde andre.