2008
Tro på Jesus Kristus
Marts 2008


Tro på Jesus Kristus

Billede
Elder Russell M. Nelson

Min lange vej til at fuldføre mit lægestudium var kun begyndelsen. Derefter fulgte flere år med hospitalsarbejde, forskning, specialisering og yderligere eksaminer. Så fulgte mange år med undervisning, tjeneste og udfordringerne ved en ny form for hjertekirurgi, som alt sammen bibragte mig en dyb ærbødighed for menneskelegemets struktur og funktioner. Jeg blev overbevist om, at det var guddommeligt skabt.

Det enestående menneskelige legeme

Tænk på det menneskelige legemes begyndelse. Det begynder med foreningen af to celler – en fra moderen og en fra faderen. Til sammen indeholder disse celler alle oplysninger om det nye menneskes arvemasse. Det hele rummes i celler, der er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje. 23 kromosomer fra hver af forældrene forenes i en ny celle. Disse kromosomer indeholder tusinder af gener, som afgør det ufødte menneskes fysiske karaktertræk. Cirka 22 dage efter at disse celler er smeltet sammen, begynder et lille hjerte at banke. Efter 26 dage begynder blodkredsløbet. Celler formerer sig og deles. Nogle bliver til øjne, der kan se, andre bliver til ører, der kan høre, eller fingre, der kan føle alt det vidunderlige omkring os.

Hvert organ er et enestående skaberværk. Øjnene har selvfokuserende linser. Nerver og muskler gør det muligt for to øjne at skabe et enkelt tredimensionelt billede. Ørerne omdanner lydbølger til hørlige toner, der opfanges af hjernen.

Hjertet har fire fine kamre, som styrer blodomløbets retning. De åbnes og lukkes mere end 100.000 gange om dagen – 36 millioner gange om året. Medmindre de nedbrydes af sygdom, kan de klare dette pres næsten uendeligt. Intet menneskeskabt materiale kan bevæges så hyppigt og så længe uden at gå i stykker. Hver dag pumper det voksne hjerte væske nok til at fylde en beholder på 7500 liter. Øverst i hjertet findes en strømkilde, der sender energi ud gennem særlige forbindelser, som får myriader af muskelfibre til at arbejde sammen.

Tænk på kroppens reservesystemer. Hvert dobbeltorgan har en reserve i det andet organ. Enkeltorganer, såsom hjernen, hjertet og leveren, får næring fra to blodtilførsler. Det beskytter organet, hvis den ene blodtilførsel skulle stoppe.

Tænk på kroppens evne til at forsvare sig. Kroppen opfatter smerte, og derved beskyttes den mod farer. Som reaktion på en eventuel infektion skaber den antistoffer. Ikke alene er de med til at bekæmpe et øjeblikkeligt problem, de styrker også kroppens forsvar mod fremtidige infektioner.

Tænk på, hvordan kroppen heler sig selv. Brækkede knogler vokser sammen og bliver stærke igen. Sår i huden heler sig selv. En lækage på blodomløbet kan lukke sig selv. Kroppen fornyer de celler, som bliver for gamle.

Kroppen regulerer sine egne livsnødvendige ingredienser. Vigtige elementer og bestanddele reguleres konstant. Og uanset hvor meget temperaturen i omgivelserne svinger, så holder kroppens temperatur sig inden for meget snævre grænser.

Mange års erfaring har lært mig, at der udelukkende finder helbredelse sted, når de love, som henhører til den velsignelse, adlydes.1 Kroppens sammensætning og funktioner styres af love. Et vers fra skriften siger det klart: »Og hvert rige har fået en lov; og til hver lov er der også knyttet visse begrænsninger og betingelser.«2

Videnskabsfolk inden for mange andre felter har bemærket en lignende manifestation af lov og orden, hvad enten det så er i tidevandets forudsigelighed, månens faser eller stjerners position på himlen. Sådanne love og en sådan orden gennemsyrer hele skaberværket. De love kan opdages og defineres. Deres konsekvenser kan måles. En sådan orden vidner om en storslået Skaber.3

Men det, der angår troen, kan ikke måles. Men forbindelsen mellem tro på Gud og universets lov og orden åbenbares i skriften:

»[Gud] har givet alle ting en lov, hvorefter de bevæger sig i deres tider og deres tidsrum;

og deres baner er blevet lagt fast, nemlig banerne for himlene og jorden, hvilke omfatter jorden og alle planeterne …

Se, alle disse er riger, og enhver, der har set et eller det mindste af disse, har set Gud bevæge sig i sin storhed og kraft.«4

Skabelsens guddommelighed

Skriften erklærer, at himlen, jorden og alt, som findes på jorden, er guddommeligt skabt.5 Skriften hjælper os også til en bedre forståelse af samarbejdet mellem Gud og hans Søn, Jesus Kristus, i selve skabelsesprocessen. De første ord i Bibelen er: »I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden,«6 og »Gud skabte mennesket i sit billede … som mand og kvinde skabte han dem.«7 Abrahams bog fortæller os, at »Guderne steg ned for at organisere mennesket i deres eget billede, for at forme det i Gudernes billede, for at forme dem som mand og kvinde.«8

Skriften beretter om vor himmelske Faders følelser for sin elskede Søn og for hvert eneste menneske: »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.«9

Johannesevangeliet begynder med denne udtalelse:

»I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

Han var i begyndelsen hos Gud.

Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.«10

Dette skriftsted fortæller, at Guds Ord11 er Jesus Kristus – som er udpeget af Gud til at regere over dette univers, og som er Skaberen af alt liv.

Denne kendsgerning blev bekræftet over for Moses af vor himmelske Fader, som sagde:

»Og ved min magts ord, hvilket er min enbårne Søn, som er fuld af nåde og sandhed, har jeg skabt dem [jorden og menneskene på den].

Og utallige verdener har jeg skabt; og også dem har jeg skabt i min egen hensigt; og ved Sønnen, som er min Enbårne, har jeg skabt dem12

Mange andre skriftsteder bekræfter, at Jesus Kristus er Skaberen, der står under Faderens ledelse.13 Et af de mest gribende er hans eget personlige vidnesbyrd: »Se, jeg er Jesus Kristus, Guds søn. Jeg skabte himlene og jorden og alt, som er i dem. Jeg var hos Faderen fra begyndelsen.«14

Dynamikken i troen på Jesus Kristus

For at kunne godtage den tanke må man have en levende tro. Tro er grundlaget for et personligt vidnesbyrd. Evangeliets første principper begynder med tro på Herren Jesus Kristus.15 Paulus sagde, at »Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.«16 Han bad til, »at Kristus ved troen må bo i jeres hjerte, og at I må være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I … får styrke til at fatte … og til at kende Kristi kærlighed.«17 Paulus bønfaldt os om at nå »frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn.«18

Fra Mormons Bog erfarer vi, at »vi er blevet gjort levende i Kristus på grund af vor tro … Og vi taler om Kristus, vi fryder os i Kristus, vi prædiker om Kristus, vi profeterer om Kristus, og vi skriver i overensstemmelse med vore profetier, for at vore børn kan vide, til hvilken kilde de kan se hen for at få forladelse for deres synder.«19

De velsignelser, som udspringer af tro på ham, åbenbares også i Mormons Bog. Der kan vi læse: »Derfor må I trænge jer frem med standhaftighed i Kristus og have et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker. For se, hvis I trænger jer frem, idet I tager for jer af Kristi ord og holder ud til enden, se, så siger Faderen: I skal få evigt liv.«20 Det er »den største af alle Guds gaver.«21

Dynamisk tro på Herren fører til fuldstændig omvendelse og en inderlig forpligtelse over for hans hellige værk. Vi bliver pagtens børn; vi bliver hans børn. Skriften bekræfter det: »Og se, på grund af den pagt, I har sluttet, skal I kaldes Kristi børn, hans sønner og hans døtre; for se, i dag har han født jer åndeligt; for I siger, at jeres hjerte er forandret ved tro på hans navn; derfor er I født af ham og er blevet hans sønner og døtre.«22

Dynamisk tro på Herren fører til omvendelse, en mægtig forandring i hjertet,23 en ændret tankegang, fra verdens synspunkt til Guddommens synspunkt. Det får en til at omvende sig med »hjertets faste forsæt.«24 Alma tilføjede: »Prædik omvendelse og tro på Herren Jesus Kristus for dem; lær dem at ydmyge sig og at være sagtmodige og ydmyge af hjertet; lær dem at modstå alle Djævelens fristelser med deres tro på Herren Jesus Kristus.«25

Mormons Bog eksisterer til dels for at overbevise jøder og ikke-jøder om, at Jesus er Kristus, den evige Gud.26 De, der læser Mormons Bog og beder i tro for at få at vide, om bogen er sand, opnår et vidnesbyrd om dens sandhed. De skal også »komme til vished om, at Jesus Kristus er verdens Frelser [og] at Joseph Smith er hans åbenbarer og profet i disse sidste dage.«27

Tro på Jesus Kristus: Afgørende for frelse og ophøjelse

Ikke alene skænker troen på Jesus Kristus os velsignelser i dette liv, den er også afgørende for vores evige frelse og ophøjelse. Skriften erklærer: »… alle mennesker må omvende sig og tro på Jesu Kristi navn og tilbede Faderen i hans navn og holde ud i tro på hans navn til enden, ellers kan de ikke blive frelst i Guds rige.«28 Herren gør også forældre ansvarlige for at lære deres børn at have »tro på Kristus, den levende Guds Søn.«29

Jeg bærer vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus, den levende Guds Søn. Han er vor Skaber, Frelser og Forløser,30 Formidler hos Faderen,31 Befrier32 og Det Gamle Testamentes Jahve.33 Han er den lovede Immanuel,34 den salvede Messias35 og vores store Forbillede.36 En dag vender han tilbage og hersker som kongernes Konge og herrernes Herre.37 Til sin tid, på Dommens dag, skal vi alle stå foran ham.38 Jeg beder for enhver af os, at vores personlige tro på ham må blive antaget.

Noter

  1. Selve den tanke blev fastslået af Herren, da han sagde: »… når vi opnår en hvilken som helst velsignelse fra Gud, er det ved lydighed mod den lov, på hvilken den er baseret« (L&P 130:21).

  2. L&P 88:38.

  3. Se Alma 30:44.

  4. L&P 88:42-43, 47.

  5. Se Kol 1:16; Mosi 4:2, 9; 5:15; Alma 18:28; 22:10; Moses 3:5.

  6. 1 Mos 1:1.

  7. 1 Mos. 1:27.

  8. Abr 4:27.

  9. Joh 3:16.

  10. Joh 1:1-3.

  11. På græsk er Logos (som betyder »ord«) et andet navn for Kristus.

  12. Moses 1:32-33; fremhævelse tilføjet.

  13. Se Ef 3:9; Mosi 3:8-11; Hel 14:12; Morm 9:8-14.

  14. 3 Ne 9:15. Herren har desuden sagt: »Se, jeg er Jesus Kristus, den levende Guds søn, som skabte himlene og jorden, et lys, som ikke kan skjules i mørket« (L&P 14:9).

  15. Se TA 1:4.

  16. Hebr 11:1.

  17. Ef 3:17-19.

  18. Ef 4:11-13; se også Gal 3:26-29.

  19. 2 Ne 25:25-26.

  20. 2 Ne 31:20; se også En 1:8; Mosi 3:12.

  21. L&P 14:7.

  22. Mosi 5:7.

  23. Se Alma 5:12-14.

  24. 2 Ne 31:13; se også Jakob 6:5; Mosi 7:33; 3 Ne 10:6; 12:24; 18:32.

  25. Alma 37:33; se også Morm 9:37; Moro 7:25-26, 33-34, 38-39.

  26. Se Mormons Bogs titelblad.

  27. Indledningen til Mormons Bog.

  28. L&P 20:29.

  29. L&P 68:25; se også Moses 6:57-62.

  30. Se Es 49:26; 60:16; 1 Ne 21:26; 2 Ne 6:18.

  31. Se L&P 29:5; 110:4.

  32. Se 2 Sam 22:2; L&P 138:23.

  33. Se L&P 110:3.

  34. Se Es 7:14.

  35. Se 2 Ne 25:14-19.

  36. Se Joh 13:15; 3 Ne 27:21.

  37. Se Åb 17:14; 19:16.

  38. Se Åb 20:12; 1 Ne 15:33; 2 Ne 9:22, 44; 28:23; Alma 5:15; 3 Ne 27:14; Morm 3:20; 9:8-14.