Enkle og dyrebare sandheder

Lærdomme

Fra Bibelen

Fra nutidige skrifter og profeter

1. Faderen, Sønnen og Helligånden er tre særskilte personer.

»For der er tre, som vidner: Ånden og vandet og blodet, og de tre bliver til ét« (1 Joh 5:7; se også Matt 3:16-17; ApG 7:55).

»Jeg har altid erklæret, at Gud er en særskilt person, at Jesus Kristus er en selvstændig og særskilt person i forhold til Faderen, og at Helligånden er en særskilt person og en Ånd, og at disse tre udgør tre særskilte personer og tre Guder« (Joseph Smith, Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2008, s. 42-43).

2. Faderen og Sønnen har legemer af kød og ben; Helligånden er en ånd.

»Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har« (Luk 24:39; se også 1 Mos 5:1; Joh 14:9; Filip 3:21).

»Faderen har et legeme af kød og knogler ligeså håndgribeligt som menneskets; Sønnen ligeså; men Helligånden har ikke et legeme af kød og knogler, men er en person, der består af ånd. Hvis det ikke var således, kunne Helligånden ikke bo i os« (L&P 130:22; se også 3 Ne 11:13-15).

3. De tre medlemmer af Guddommen er fuldkommen forenede i hensigt.

»Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi« (Joh 17:11).

»De er adskilte personer, men de er ét i formål og indsats. De er forenede som én i at tilvejebringe den store, evige plan for frelse og ophøjelse af Guds børn« (Gordon B. Hinckley, »Jeg tror på disse tre«, Liahona, juli 2006, s. 8; se også 3 Ne 11:27).

4. Guds gerning og herlighed er at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket.

»… som nu er åbenbaret ved vor frelser Kristi Jesu tilsynekomst, ved ham, der tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet« (2 Tim 1:10; se også Joh 3:16-17; 1 Kor 15:22; Hebr 9:11-12, 28).

»For se, dette er min gerning og herlighed: At tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39; se også L&P 29:43).

5. Jesus Kristus var i begyndelsen hos Faderen og er den Førstefødte.

»I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

Han var i begyndelsen hos Gud« (Joh 1:1-2; se også Rom 8:29; Hebr 1:5-6).

»Jeg var i begyndelsen hos Faderen og er den Førstefødte« (L&P 93:21; se også 3 Ne 9:15; Moses 2:26).

6. I den førjordiske verden valgte vor himmelske Fader Jesus Kristus til at være Frelseren.

»… dertil var [Kristus] bestemt, før verden blev grundlagt, men han blev først åbenbaret nu ved tidernes ende af hensyn til jer« (1 Pet 1:20; se også Åb 13:8).

»… min elskede søn, som var min elskede og udvalgte fra begyndelsen, sagde til mig: Fader, din vilje ske, og æren være din for evigt« (Moses 4:2; se også Eter 3:14).

7. Under sin Faders ledelse skabte Jesus denne verden.

»Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er« (Joh 1:3; se også Es 40:28; Kol 1:16).

»Se, jeg er Jesus Kristus, Guds søn. Jeg skabte himlene og jorden og alt, som er i dem« (3 Ne 9:15; se også Mosi 3:8; Moses 1:33).

8. Jesus Kristus er Det Gamle Testamentes Jahve.

»Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født« (Joh 8:58; se også 1 Mos 22:14; 1 Kor 10:1-14; 1 Kor 10:1- 4).

»Vi nærer i vores hjerte en fast og urokkelig overbevisning om Herren Jesu Kristi guddommelige mission. Han var Det Gamle Testamentes store Jahve, Skaberen, som under sin Faders ledelse skabte alt« (Gordon B. Hinckley, »En tid til taknemlighed«, Liahona, dec. 1997, s. 4; se også Abr 2:8).

9. Jesus er Faderens Enbårne i kødet.

»Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed« (Joh 1:14; se også Joh 3:16).

»… jeg ved, at Jesus Kristus skal komme, ja, Sønnen, Faderens Enbårne, fuld af nåde og barmhjertighed og sandhed. Og se, det er ham, der kommer for at borttage verdens synder, ja, de synder, der er begået af enhver, som standhaftigt tror på hans navn« (Alma 5:48; se også Alma 9:26; L&P 93:11).

10. Jesus er menneskehedens fuldkomne eksempel.

»Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer« (Joh 13:15; se også 1 Pet 2:21).

»Et af hovedformålene med vores eksistens er, at vi må blive som ham, der opholdt sig i kødet uden skrøbeligheder – ulastelig, ren og uplettet! Kristus kom ikke alene for at sone for verdens synder, men for at vise et eksempel for alle mennesker og for at fastsætte standarderne med hensyn til Guds fuldkommenhed, Guds lov og lydighed mod Faderen« (Joseph F. Smith, Kirkens profeters lærdomme: Joseph F. Smith, 1999, s. 151; se også 2 Ne 31:16; 3 Ne 18:16).

11. Da Herren begyndte sit jordiske virke, indstiftede han sin kirke.

»Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op« (Ef 4:11-12; se også Matt 16:18; Luk 6:13).

»Vi tror på den samme organisation, som fandtes i den oprindelige kirke, nemlig apostle, profeter, hyrder, lærere, evangelister og så videre« (TA 1:6; se også 3 Ne 12:1).

12. Frelseren gav sit liv for at sone for alle menneskers synder.

»… dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse« (Matt 26:28; se også Es 53:5-6; 1 Joh 2:1-2).

»For se, jeg, Gud, har lidt dette for alle, for at de ikke skal lide, hvis de vil omvende sig; …

hvilken lidelse fik mig, selv Gud, den største af alle, til at skælve af smerte og til at bløde fra hver pore og til at lide på både legeme og ånd – og jeg ønskede, at jeg ikke skulle drikke det bitre bæger, men undlade det -

dog, æret være Faderen, så drak jeg og fuldendte mine forberedelser for menneskenes børn« (L&P 19:16, 18-19; se også 1 Ne 11:32-33).

13. Kun Jesus var i stand til at betale prisen for vore synder.

»Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved« (ApG 4:12).

»Han var i stand til at udføre sin mission, fordi han var Guds Søn og besad Guds kraft …

Intet jordisk væsen havde kraft eller evner til at forløse alle andre dødelige fra deres fortabte og faldne tilstand, ej heller kunne nogen anden frivilligt nedlægge sit liv og derved udvirke en altomfattende opstandelse for alle andre dødelige.

Kun Jesus Kristus var i stand til og villig til at udrette en sådan forløsende kærlighedsgerning« (Ezra Taft Benson, »Jesus Kristus – vor Frelser og Forløser«, Stjernen, dec. 1990, s. 5; se også Alma 34:8-10).

14. Jesus har brudt dødens lænker.

»Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen« (1 Kor 15:20; se også Joh 14:19; 1 Kor 15:54).

»Se, der er en død, som kaldes en timelig død; og Kristi død skal løse denne timelige døds bånd, så alle bliver oprejst fra denne timelige død« (Alma 11:42; se også Mosi 16:7-8; Alma 22:14).

15. Jesus er verdens Frelser og Forløser.

»Vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser« (1 Joh 4:14; se også Luk 2:11).

»Og han kommer til verden, så han kan frelse alle mennesker, hvis de vil lytte til hans røst; for se, han lider alle menneskers smerter, ja, hver eneste levende skabnings smerter, både mænds, kvinders og børns« (2 Ne 9:21; se også L&P 66:1; Moses 1:6).

16. Jesus er Det Nye Testamentes Messias.

»Kvinden sagde til ham: ›Jeg ved, at Messias skal komme‹ – det vil sige Kristus; ›når han kommer, vil han fortælle os alt.‹

Jesus sagde til hende: ›Det er mig, den der taler til dig‹« (Joh 4:25-26; se også Luk 4:16-21).

»Ja, seks hundrede år fra den tid, da min far forlod Jerusalem, ville Gud Herren lade en profet fremstå blandt jøderne – ja, en Messias, eller med andre ord, en frelser for verden« (1 Ne 10:4; se også 2 Ne 2:26; Moses 7:53).

17. Herren virkede blandt sine »andre får« i oldtidens Amerika.

»Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde« (Joh 10:16).

»Og sandelig siger jeg til jer, at I er dem, om hvem jeg sagde: Jeg har andre får, som ikke er af denne fold; også dem må jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én fold og én hyrde« (3 Ne 15:21; se også 3 Ne 19:2-3; 26:13, 15).

18. Jesus er vores Mellemmand og Talsmand hos Faderen.

»For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus« (1 Tim 2:5; se også 1 Joh 2:1).

»Opløft jeres hjerte og vær glade, for jeg er midt iblandt jer, og er jeres talsmand hos Faderen« (L&P 29:5; se også 2 Ne 2:27-28; L&P 45:3-5).

19. Herren er verdens Lys og Liv.

»Atter talte Jesus til dem og sagde: ›Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys‹« (Joh 8:12; se også Sl 27:1; Joh 1:9).

»… for sandelig siger jeg jer, at jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden, verdens lys og liv – et lys, som skinner i mørket, og mørket begriber det ikke« (L&P 45:7; se også Mosi 16:9; L&P 12:9).

20. Jesus kan hjælpe sit folk i deres svagheder.

»For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes« (Hebr 2:18; se også Es 53:5).

»Og han vil påtage sig døden, så han kan løse dødens bånd, som binder hans folk; og han vil påtage sig deres skrøbeligheder, så hans indre kan fyldes med barmhjertighed, hvad angår kødet, så han, hvad angår kødet, kan vide, hvorledes han kan bistå sit folk, hvad angår deres skrøbeligheder« (Alma 7:12; se også L&P 62:1).

21. Frelseren kan ændre den menneskelige natur.

»Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!« (2 Kor 5:17; se også 1 Joh 5:4).

»Vær ikke forundret over, at hele menneskeslægten, ja, mænd og kvinder, alle folkeslag, stammer, tungemål og folk må fødes på ny, ja, fødes af Gud, forandres fra deres kødelige og faldne tilstand til en tilstand af retfærdighed, idet de er forløst af Gud og bliver hans sønner og døtre;

og således bliver de nye skabninger; og medmindre de gør dette, kan de på ingen måde arve Guds rige« (Mosi 27:25-26; se også Mosi 5:2, 7; Alma 5:14).

22. Herren har genoprettet sin oprindelige kirke i disse sidste dage.

»… og han skal sende den Salvede, som forud var bestemt for jer, og det er Jesus;

han skal bo i himlen, indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt gennem sine hellige profeters mund« (ApG 3:20-21; se også Matt 17:11).

»Og ligeledes at de, til hvem disse befalinger blev givet, måtte få magt til at lægge grundvolden til denne kirke og at bringe den frem, ud af dunkelhed og ud af mørke, den eneste sande og levende kirke på hele jordens overflade, hvori jeg, Herren, har velbehag« (L&P 1:30; se også L&P 20).

23. Jesus leder sin kirke gennem sine udvalgte profeter.

»I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten« (Ef 2:20).

»Overhovedet for Kirken er Jesus Kristus. Det er hans kirke. Men den jordiske leder er vores profet« (Gordon B. Hinckley, »Kirken er på rette kurs«, Stjernen, jan. 1994, s. 55; se også L&P 21:1-5).

24. Jesus skal en dag vende tilbage til jorden.

»Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen« (ApG 1:11; se også 1 Thess 4:16; Åb 1:7).

»… for jeg vil åbenbare mig fra himlen med magt og stor herlighed sammen med alle dens hærskarer og bo hos menneskene i retfærdighed på jorden et tusind år, og de ugudelige skal ikke bestå« (L&P 29:11; se også L&P 34:6; Moses 7:62-64).

25. Herren dømmer verden i retfærdighed.

»… for han har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed« (ApG 17:31; se også Sl 9:8; Es 11:3-4).

»… den, der omvender sig og bliver døbt i mit navn, skal blive fyldt; og hvis han holder ud til enden, se, da vil jeg holde ham skyldfri over for min fader på den dag, da jeg skal stå frem for at dømme verden« (3 Ne 27:16; se også L&P 19:1-3).