JEG FØLTE, JEG BLEV LEDT

Mens jeg arbejdede som ung missionær i Norge, kaldte min missionspræsident missionærerne sammen og fortalte os, at vi var blevet bedt om at synge til to sessioner ved indvielsen af templet i London i 1958. Jeg blev bedt om at akkompagnere.

Da vi ankom til templet, opdagede jeg til min overraskelse, at jeg skulle spille på et orgel, ikke et klaver. Jeg havde ingen erfaring med dette orgel, så jeg måtte spørge, om der var nogen, som kunne hjælpe mig med at indstille det. Vor himmelske Fader hørte min bøn, og en søster kom mig til undsætning og indstillede orglet, så jeg kunne spille præludium og også akkompagnere koret.

Midt i min nervøsitet fornemmede jeg en ro at falde overmig. Og mens jeg spillede på det ukendte orgel, som jeg ikke havde øvet mig på, følte jeg Frelseren lede mig. Efter et kornummer så præsident David O. McKay over på vores missionspræsident og sagde: »Det var flot.« Jeg blev overvældet af følelser, fordi vores præstation var blevet velsignet. Den havde været fejlfri.

Jesus Kristus er Guds Søn, Faderens Enbårne. Han er den hellige Messias, Freds Fyrsten. Han lever og vender tilbage.