Skal du bære dit vidnesbyrd?

For nyligt havde jeg muligheden for at deltage i et nadvermøde i en anden stat med kirkemedlemmer, som jeg ikke kendte. For at komme lidt i tale med broderen ved siden af mig, spurgte jeg ham, om han havde tænkt sig at bære sit vidnesbyrd, når tiden kom. Han svarede ja og spurgte: »Skal du?«

»Nej, det tror jeg ikke« svarede jeg. Så tilføjede jeg: »Men Kirken er sand og evangeliet er sandt.«

Jeg glemte snart vores lille samtale. Da muligheden for at bære vidnesbyrd kom, blev vi opfordret til at gøre det kort, idet så mange som muligt skulle have mulighed for at bære deres vidnesbyrd. Da broderen, som jeg havde talt med, gik op for at bære sit vidnesbyrd, indså han, at der ikke var nok tid til at fortælle alt det, han ønskede at sige om evangeliet, og den glæde det bringer. I stedet fortalte han det, vi lige havde talt om, en person han lige havde mødt, og hvordan min enkle erklæring opsummerede det hele: Kirken er sand og evangeliet er sandt. Det er det vigtigste.

Når jeg tænker tilbage på den oplevelse, forstår jeg, at vi kan bære vore vidnesbyrd på mange måder, og vi kan på kort tid have en positiv indflydelse på andre. Uanset hvor kort tid vi er sammen med en anden person, så kan vi efterlade et positivt indtryk af evangeliet og af os selv.

Jeg bar ikke mit vidnesbyrd fra talerstolen den dag, men mit korte vidnesbyrd blev gengivet, og min indflydelse blev fornemmet af både broderen, som jeg talte med, og af de mennesker, der lyttede til hans vidnesbyrd.