2014
Et fastgjort anker
April 2014


Budskab fra Det Første Præsidentskab

Et fastgjort anker

Billede
Præsident Dieter F. Uchtdorf

For ikke så længe siden fik jeg mulighed for at sejle på et stort skib langs Alaskas storslåede kyst. Mens kaptajnen gjorde skibet klar til at ligge an for natten i en fjerntliggende uberørt bugt, vurderede han omhyggeligt beliggenheden og forholdene, fx tidevandets rytme, vandets dybde og distancen til farlige hindringer. Da han var tilfreds, kastede han anker, så skibet forblev sikkert og fast forankret og gav passagererne en mulighed for at betragte Guds skønne skaberværk.

Da jeg betragtede kystlinjen, opdagede jeg, at skibet drev næsten umærkeligt ved den mindste smule vind og understrøm. Ikke desto mindre lå skibet fast og forblev inden for en bestemt radius, der blev bestemt af længden på ankerets line og ankerets styrke.

Kaptajnen holdt ikke kun ankeret på skibet parat til at sænke det ned i tilfælde af storm. Nej, han forankrede skibet som en forebyggende foranstaltning, der beskyttede skibet fra at bevæge sig ind på usikre vande eller fra at drive langsomt på grund, mens både passagerer og besætning følte sig trygge.

Mens jeg grundede over dette, slog det mig, at hvis dette ikke tjente som mulighed for en lignelse, så havde jeg aldrig fløjet et fly.

Vi har brug for ankre

Hensigten med et anker er at holde skibet sikkert og trygt på et bestemt sted eller hjælpe med at kontrollere skibet i dårligt vejr. Imidlertid er det ikke nok at have et anker for at opnå disse vigtige ting. Ankeret må være solidt, driftsikkert og anvendes rigtigt på rette tid og rette sted.

Enkeltpersoner og familier har også brug for ankre.

Modgang kan komme som en vældig storm, der blæser os ud af kurs og truer med at slå os mod klipperne. Men sommetider er vi også i fare, når alt synes trygt og sikkert – når vinden er mild og vandet smult. Faktisk kan vi være i større fare, når vi flyder og bevægelsen er så let, at vi næsten ikke lægger mærke til det.

Evangeliet er vores anker

Ankre må være solide, stærke og velholdte, så de er klar til brug. Derudover må de være forbundet til et fundament, der er i stand til at stå imod presset fra udefrakommende kræfter.

Jesu Kristi evangelium er selvfølgelig et sådant anker. Det blev beredt i en guddommelig hensigt af universets Skaber og skabt til at give sikkerhed og vejledning til hans børn.

Når alt kommer til alt, er evangeliet så ikke Guds plan om at forløse sine børn og bringe dem tilbage til hans nærvær?

Når vi ved, at det er naturligt, at alle ting kan drive af sted, må vi kaste anker på et fundament af evangelisk sandhed. Vi må ikke skødesløst kaste ned i stolthedens sand eller kun lige lade det røre overfladen af vore overbevisninger.

Denne måned har vi muligheden for at lytte til Guds tjenere til Kirkens generalkonference. Deres ord udgør sammen med skriften og Helligåndens tilskyndelser et sikkert og stabilt fundament af evige værdier og principper, som vi kan kaste anker på, så vi kan forblive standhaftige og sikre i livets kampe og prøvelser.

Profeten Helaman lærte os: »Det er på klippen, vor forløser, som er Kristus, Guds Søn, at I skal bygge jeres grundvold, så når Djævlen udsender sine mægtige vinde, ja, sine pile i hvirvelvinden, ja, når alle hans hagl og hans mægtige uvejr skal ramme jer, at det ingen magt skal få over jer til at drage jer ned i elendighedens og den uendelige jammers kløft på grund af den klippe, som I er bygget på, som er en sikker grundvold, en grundvold, hvorpå menneskene, hvis de bygger derpå, ikke kan falde« (Hel 5:12).

Værdien af fastgjorte ankre

Livet har en tendens til at afprøve vore ankre og friste os til at drive af sted. Ikke desto mindre vil vore ankre, hvis de er rigtigt placeret på klippen, vor Forløser, holde – uanset vindens styrke, tidevandets kraft eller bølgernes højde.

Et skib er selvfølgelig ikke skabt til at forblive i havn, men til at lette anker og sejle ud på livets hav. Men den lignelse må vente til en anden gang.

Lige nu finder jeg trøst i at vide, at evangeliets anker og vor Forløsers klippe vil holde os fast og sikre.

Et sådant anker vil holde os fra at drive ind i fare og ulykke. Det giver os en vidunderlig mulighed for at nyde den uforlignelige skønhed ved livets evigt foranderlige og storslåede landskab.

Livet er smukt og værd at leve. Vinde, storme og stærke strømme kan friste os til at drive ind i tydelige eller utydelige farer. Men evangeliets budskab og dets guddommelige kraft kan holde os på vores vej tilbage til vor himmelske Faders sikre havn.

Lad os derfor ikke kun lytte til talerne til aprilkonferencen, men også anvende deres budskaber som et fast anker i vores dagligdag.

Må Gud velsigne og vejlede os i denne betydningsfulde og livsvigtige stræben!

Undervisning ud fra dette budskab

Overvej at drøfte vigtigheden af ankre med udgangspunkt i Lehis familie, der sejlede til det forjættede land (se 1 Ne 18). Du kan fremhæve 1 Ne 18:11-15, hvor Nefi bliver bundet, liahonaen ophører med at virke, og skibet driver omkring i voldsomt uvejr. Hvilke konsekvenser har det, når vi ikke er fast forankret til evangeliet? Du kan også fremhæve 1 Ne 18:21-22 og drøfte, hvordan vi finder sikkerhed ved at vende os til Frelseren.