Løftet gav mig håb

Kort tid efter at min mand og jeg var blevet gift, blev vi velsignet med en søn. Da jeg så hans smil og så ind i hans øjne, følte jeg mig i stor gæld til Herren. Jeg syntes, at vores søn var helt perfekt. Min mand og jeg takkede Herren dagligt for så kostbar en gave.

Den 19. februar 2009 var jeg i gang med at pakke som forberedelse til at vende tilbage til mit sidste år på skolen. Min mand og jeg vidste ikke, at vores elskede søn den næste dag ville få feber og forlade dette jordiske liv.

Det var en meget svær oplevelse for mig at bære. Medlemmerne i vores menighed kom hjem til os og trøstede os med skriftsteder og salmer og for at bede med os. Jeg satte pris på deres medfølende kondolence, men min sorg over min søn varede ved. Hver gang jeg tænkte på ham, fyldtes mine øjne med tunge tårer.

Fire dage efter hans død, blev jeg inspireret til at studere Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith. Da jeg holdt bogen, åbnede den sig på kapitlet med titlen »Håbefulde og trøstende ord i dødens time«. Jeg begyndte at læse og blev dybt rørt af de tragiske tab, som Joseph og Emma havde lidt, da de begyndte at stifte deres familie. Da jeg nåede til et uddrag af en tale, som profeten havde givet ved en begravelse for en toårig pige, faldt der en ro over mig, som dulmede mine sorgfulde tanker.

Jeg ringede til min mand. Sammen læste vi: »[Jeg] har … stillet spørgsmålet, hvordan kan det være, at små børn, uskyldige børn, bliver taget væk fra os … Herren tager mange væk, selv i den spæde alder, så de må slippe for … den nuværende verdens sorger og onder. De var for rene, for prægtige til at leve på jorden. Hvis vi betragter det i det rette lys, har vi derfor grund til at glæde os i stedet for at sørge, da de er udfriet fra det onde, og vi vil snart få dem igen.«

Profeten tilføjede så: »Man kunne stille et spørgsmål: ›Vil mødre have deres børn hos sig i evigheden?‹ Ja! Ja! Mødre, I skal have jeres børn hos jer, for de skal have evigt liv, for deres gæld er betalt.«¹

Lige siden vi læste de smukke ord, har vore familiebønner været fulde af taksigelse for løftet om, at vi gennem Jesu Kristi forsoning kan være sammen med vores søn igen.

I dag har vi tre vidunderlige børn, søskende til vores søn, der gik bort. Vi underviser dem i det sande og evige evangelium, som vil lede dem tilbage til deres himmelske Fader og deres Frelser, Jesus Kristus.

Jeg ved, at profeten Joseph Smiths budskab om liv efter døden er sandt. Jeg vil til evig tid være taknemlig for det håb, den fred, glæde og lykke, som det bringer vores familie – på begge sider af sløret.