2014
Find håb for fremtiden
April 2014


Til vi ses igen

Find håb for fremtiden

Forfatteren bor i Arizona, USA.

De vinde, der slår mod os og truer med at overvælde os, er de samme vinde, der sår forandringens frø og skaber vækst.

Den 12. september 2001 vandrede min hustru og jeg på gangene på hospitalet i Tucson i Arizona i USA, og fik de mange timer til at gå, mens vi ventede på, at vores søn skulle blive født. På vores fjernsyn og alle andre fjernsyn i bygningen blev der vist optagelser og billeder fra dagen før i New York – billeder af de to tårne, der engang havde udgjort en del af byens skyline, faldt sammen som grus og støv. Billederne, der blev vist i flere timer, efterlod os med fortvivlelse. Det virkede som det værste tidspunkt at bringe en baby til verden på – en verden, der syntes så mørk og truende.

Tidligt næste morgen blev vores søn født. Mens jeg holdt vores lille barn, overvejede jeg de sidste dages ødelæggende begivenheder. Begivenheder, der fik mig til at tænke tilbage på brandene i Yellowstone nationalpark i 1988. Flammerne havde opslugt næsten 323.750 ha skov. Ødelæggelsen af parken syntes total. Nye billeder viste kun den svedne jord og tyk, sort røg på himlen. Ingen menneskelig indsats ville hurtigt kunne genvinde det, der var gået tabt. Det virkede til, at selv naturens utrættelige genskabelse og kraft ikke kunne hamle op med ildens fortærende styrke.

Men foråret efter skete der dog et stille mirakel – små planter og blomster begyndte at presse sig op gennem den forkullede jord. Gradvist begyndte flere og flere blomster og buske og træer at blomstre fra jorden. Parkens genfødsel tog tid og var fyldt med små, vidunderlige detaljer, og med tiden blev resultaterne dramatiske.

I øjeblikke med frygt, der synes at opsluge os som de voldsomme brande i Yellowstone, og når vores tro og håb er presset til det yderste, må vi huske på, at der findes et stille, urokkeligt fundament under os, der er langt stærkere end nogen ond kraft, vi måtte møde. Helaman forklarer, at dette fundament er »klippen, vor Forløser, som er Kristus, Guds Søn«. Hvis vi forankrer os til ham, »når Djævelen udsender sine mægtige vinde, ja, sine pile i hvirvelvinden, ja, når alle hans hagl og hans mægtige uvejr skal ramme jer, [skal det] … ingen magt få over jer til at drage jer ned i elendighedens og den uendelige jammers kløft på grund af den klippe, som I er bygget på, som er en sikker grundvold, en grundvold, hvorpå menneskene, hvis de bygger derpå, ikke kan falde« (Hel 5:12).

Når vi står over for den ondes rasende styrker og verdens fristelser, kan vi tro, at evangeliets lille og enkle indflydelse kan overlistes og overvældes. Vi kan føle tvivl og tabe modet, mens vi forgæves venter på, at uret skal blive gjort ret, at smerte skal lettes og udfordringer løses. De selv samme vinde, der slår mod os, sår dog forandringens frø og skaber vækst, og evangeliets umådelige kraft arbejder i det stille under jordelivets muld og forbereder tusinde små frø af håb og liv.