2014
Hvis I alene har min ære for øje
April 2014


Hvis I alene har min ære for øje

Katherine Nelson bor i Utah, USA. Heidi McConkie bor i Delaware, USA.

Hvordan kan anstændighed i sprog, opførsel og fremtoning hjælpe os til at udstråle lys og samtidig ære Gud?

I rådet i himlen i forudtilværelsen, da Jesus Kristus meldte sig til at blive vor Frelser, sagde han til Faderen: »Din vilje ske, og æren være din for evigt« (Moses 4:2).

Herren har altid været et eksempel på at ære Faderen. Under sin tjenestegerning på jorden, gjorde Frelseren aldrig opmærksom på sig selv, men rettede snarere sine tilhængeres opmærksomhed mod Faderen. Frelseren sagde: »Den, der tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som har sendt mig« (Joh 12:44). Gennem sin indstilling, sin fremtoning, sine ord og gerninger, lærte Frelseren os om vigtigheden af anstændighed.

De unge voksne, der bliver citeret i denne artikel, har ud fra deres hengivenhed i at følge Frelseren reflekteret over deres indre og ydre udtryk for anstændighed og fortæller om, hvordan deres forpligtelse til at ære Gud har formet deres karakter og vejledt dem i deres handlinger.

Ær Gud og udstrål lys

Når vi forstår, hvad anstændighed i virkeligheden er, forstår vi bedre, hvordan anstændighed ærer Gud. Tro mod sandheden forklarer: »Sømmelighed er en indstilling præget af ydmyghed og anstændighed i tøjet, udseende, sprog og opførsel. Hvis du er sømmelig, tiltrækker du dig ikke upassende opmærksomhed. I stedet søger du at ære »Gud med [dit] legeme« (1 Kor 6:20).«1

Når vi lærer at udvise anstændighed som Frelseren, bringer vi Ånden ind i vores liv, hvilket opfylder løftet om, at »hvis I alene har [Guds] ære for øje, skal hele jeres legeme blive fyldt med lys« (L&P 88:67). Når du læser, hvordan unge voksne forstår anstændighed, kan du overveje, hvordan du vil øge dit eget åndelige lys ved at foretage justeringer, der forbedrer din indre forpligtelse og dit ydre udtryk af anstændighed.

Vær anstændig i sprog og opførsel

»Dine ord og handlinger kan have en stor virkning på dig og andre. Udtryk dig i et rent, positivt og opløftende sprog og i gerninger, som bringer glæde til dem, som er omkring dig. Din indsats for at være [anstændig] i ord og gerning leder til øget vejledning og trøst fra Helligånden.«2

Dar’ja Sergeevna Shvydko fra Volograd i Rusland, forklarer, at vi er anstændige i vores sprog, når vi behandler andre med respekt og bruger »en mild stemme og udtrykker vore tanker på en rolig måde, uden brug af grove eller upassende ord.« Et anstændigt sprog er fri for sladder, hån, spot og sarkasme. Det nedværdiger aldrig andre eller gør andre opblæste; det viser helt enkelt venlighed over for vor himmelske Faders børn og anerkender deres guddommelighed.

Vores tale bør også vise respekt over for Guddommen: »Undgå beskidt sprogbrug og den tilfældige uærbødige brug af Herrens navn, som er så almindelig i verden … Den uærbødige natur i et sådant sprogbrug … svækker [vores] evne til at modtage de stille tilskyndelser fra Helligånden.«3

Ligesom et uanstændigt sprog, som sladder og spot, kan skade forhold, kan et anstændigt sprog fremelske en dybere forpligtelse mod Gud og, som Kelly Prue fra Utah i USA forklarer, »så øges vores evne til at opbygge positive forhold til andre. Vores anstændige sprog kan hjælpe os til at få det bedste frem i andre.«

Anstændighed i sprog og opførsel går hånd i hånd. »Det er vigtigt at være anstændig i sprog og opførsel, da det viser, hvem du er og hvilke værdier du har,« siger Mike Olsen fra Utah. Mennesker lægger mærke til, når ord og handlinger ikke stemmer overens. Vores sprog, der opløfter andre og ærer Gud, bør være ledsaget af komplementerende handlinger. Gennem tjeneste og venlige handlinger viser vi, at vores forpligtelse til at opløfte andre og til at ære Gud rækker længere end blot vore ord. Gennem ord og handling kan vores eksempel på at være en Kristi discipel øve en god indflydelse.

»Jeg sætter virkelig pris på anstændighed i opførsel og tale,« siger Carrie Carlson fra Colorado i USA. »Der er noget tiltalende ved en, der er ydmyg og som ikke gør noget for at få opmærksomhed. De, der taler anstændigt bliver mægtige talerør for Herren.«

Vær sømmelig i påklædning og fremtoning

»At være sømmelig klædt fremhæver det bedste i os ved at hjælpe os med at fokusere på det åndelige i stedet for det naturlige menneske,« siger Paul Cave fra Utah. Ved at klæde os sømmeligt opmuntrer vi andre til at lære os at kende og til at påskønne os for vores personlighed og karakter frem for, hvordan vi ser ud.

Måden, vi klæder os på, giver ikke blot andre signal om, hvordan de bør behandle os, men det påvirker også, hvordan vi ser på – og behandler os selv. »Evangeliet lærer os, at vores legeme er en gave fra Gud,« siger Lius Da Cruz jun. fra Brasilien. »Vores legeme hjælper os med at gå fremad og blive som vor Fader. Af denne grund er det vigtigt at klæde sig sømmeligt. Derved viser vi Gud og andre, at vi både respekterer denne gave og andre mennesker.«4

Carrie forklarer: »Usømmelig påklædning har til hensigt at fremstille kroppen som et fysisk objekt, der er adskilt fra en ånd, der har personlighed og karakter. At være sømmelig – selvom det har kostet mig både flere penge og helt sikkert mere tid – har været med til at lære mig, at min krop er et »kar« for en værdifuld ånd, der har guddommeligt potentiale og en guddommelig skæbne, født og opfostret af himmelske Forældre. Den fortjener langt mere omsorg og respekt, end verden vil give den.«

Tro mod sandheden lærer os: »Ud over at undgå tøj, som er afslørende, bør du undgå ekstremer i tøj, udseende og frisure. Sørg altid for at være soigneret og ren i dit tøj, udseende og manerer, og vær aldrig sjusket eller upassende klædt.«5 Gennem måden, vi klæder os på og fremstiller os selv, kommunikerer vi vores respekt over for Gud, os selv og andre.

Forpligt dig til at være vedholdende

Idet vi stræber efter at følge evangeliets standarder vedrørende anstændighed og sømmelighed, viser vi vores forpligtelse gennem vedholdenhed og ved at holde os til Herrens befalinger til alle tider og ikke kun, når det er belejligt.

Sand hengivenhed er altid rodfæstet i evangeliske principper. Anthony Roberts fra Utah forklarer: »Anstændighed er en sindstilstand, et ønske om dagligt at være bevidst om en forståelse af evangeliet og om frelsesplanen.« Når vi fordyber os i evangeliet, kan vores omvendelse blive dybere og øge vores ønske om at efterleve evangeliets principper.

Forstå dit guddommelige ophav

En konstant praktisering af anstændighed hjælper os til at forstå og påskønne vores fødselsret, og en viden om vores guddommelige natur kan inspirere os til at blive mere anstændige. Raffaella Ferrini fra Firenze i Italien forklarer: »Anstændighed har velsignet mit liv, fordi det får mig til at føle mig som en særlig datter af vor himmelske Fader, og den viden giver mig til gengæld et ønske om at være anstændig.«

Det kan skade vores selvværd at lade verden definere, hvem vi er. Julianna Auna fra Utah beskriver sin oplevelse: »Inden jeg fik et vidnesbyrd om principperne ved anstændighed, var jeg ked af det og befandt mig på et åndeligt usikkert sted. Det var deprimerende og åndeligt svækkende at lade verden definere mig, fordi verdens besættelse af timelige og fysiske ting er hård og ubønhørlig. Da jeg først besluttede mig for ikke at høre på verden og i stedet lade mit forhold til Gud definere mig, blev livet lettere, friere og lykkeligere.« Når vi søger anerkendelse fra vor himmelske Fader og ikke fra verden, vil vi finde større glæde i livet og større motivation til at være anstændige.

Lev et anstændigt liv

»Anstændighed viser sig i alt, hvad vi gør: Vores tale, vores ydre fremtoning, vores opførsel og selv de steder, vi besøger,« siger Galina Viktorovna Savchuk fra Novosibirsk i Rusland. En anstændig levevis er tæt knyttet til vores hengivenhed for evangeliet og vores forhold til Gud.

Sand anstændighed er en kombination af både opførsel og indstilling. Når vi arbejder på at forbedre vores opførsel, forbedrer vi samtidig vores tankegang, og omvendt. Hvis vi er anstændige i vores opførsel og fremtoning, men ikke udvikler en livslang forpligtelse, forhindres vi i at modtage de fulde velsignelser ved at leve anstændigt. Det er selvbedrag at tro, at man er et anstændigt menneske, hvis ikke ens handlinger stemmer overens.6

Med udgangspunkt i anstændighed betyder det, at vi alene har Guds ære for øje, at vi både udvendigt og indvendigt er forpligtede til at leve anstændigt. Ligesom øjet må være rettet mod Gud, må vores ydre fremtoning og handlinger være i overensstemmelse med anstændighedens principper. Men blot at have øjet rettet mod Gud gør ikke, at vi kun har hans ære for øje; øjet må fokusere på ham. Ligeså må sømmelig påklædning og udseende være ledsaget af en vision af evige principper.

Når vi vender vores øje mod Gud, bliver vi bedre i stand at fokusere på ham. Og på samme måde vil vores øje naturligt drages i Guds retning, når vi fokuserer på ham.

Når vi bestræber os på at leve anstændigt, vil vi føle Åndens indflydelse tiltage i vores liv. Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum har lært os: »Anstændighed er af afgørende betydning for ens værdighed til at have Ånden hos sig. At være anstændig er at være ydmyg, og ydmyghed indbyder Ånden til at være hos os.«7 Når Ånden vejleder vore tanker og handlinger, vil vi have Guds ære for øje, og vi vil blive fyldt med lys.

Noter

  1. Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2004, s. 143.

  2. Tro mod sandheden, s. 145.

  3. Tro mod sandheden, s. 145.

  4. Se Tro mod sandheden, s. 144.

  5. Tro mod sandheden, s. 144.

  6. Se Lynn G. Robbins, »Hvad slags mænd og kvinder burde I derfor være?« Liahona, maj 2011, s. 103.

  7. Robert D. Hales, »Ærbarhed: Ærbødighed for Herren«, Liahona, aug. 2008, s. 18.