2014
»Det er så let, bedstefar!«
April 2014


»Det er så let, bedstefar!«

Fra en tale ved aprilkonferencen 2013.

Billede
Ældste Enrique R. Falabella

»I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig« (Joh 5:39).

Jeg elsker Mormons Bog og min Frelser Jesus Kristus. En dag spurgte jeg mit barnebarn Raquel, hvad hun syntes om at sætte sig et mål om at læse Mormons Bog. Raquel havde for nyligt lært at læse.

»Men, bedstefar,« sagde hun, »det er så svært. Det er en stor bog.«

Så bad jeg hende om at læse en side for mig. Jeg tog et stopur frem og tog tid på det. Det tog hende kun tre minutter at læse siden.

Vi læser Mormons Bog på spansk, og på spansk har Mormons Bog 642 sider. Jeg fortalte hende, at det ville tage hende 1.926 minutter at læse hele bogen.

Det kunne have skræmt hende endnu mere, så jeg dividerede det tal med 60 minutter. Jeg fortalte hende, at det kun ville tage hende 32 timer at læse hele bogen. Det var mindre end 1 ½ dag!

Så sagde hun: »Det er så let, bedstefar!«

Det tog Raquel, hendes bror, Esteban, og vore andre børnebørn lidt længere tid at læse Mormons Bog. Det er fordi, vi tager os tid til at bede og tænke over det, vi læser.

Ligesom Raquel og Esteban kan vi alle lære at elske skrifterne. Så kan enhver af os sige: »Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund« (Sl 119:103).