Forbered et sted til Herren

Lad os for det første være beredte til at møde ham i hans eget hus – templet. Hvem iblandt os har ikke drømt om at besøge de steder, hvor Frelseren blev født, boede og gik omkring og udøvede sit jordiske virke. Mange er, på bekostning af meget, rejst til det hellige land. Men hvor vigtigt er det, at vi besøger de steder, han måske vender tilbage til en dag? En af de bedste måder, vi som disciple, kan forberede os på Frelserens andet komme er regelmæssigt at komme til hans hellige hus og binde os til ham gennem hellige pagter.

For det andet kan vi gøre vore hjem til et sted, hvor Herren ville ønske at være. I skrifterne læser vi utallige beretninger om venlige mennesker, som bød Frelseren velkommen i deres hjem, hvor de beværtede ham. Så lad os stille os selv disse spørgsmål: Er mit hjem antageligt for Herren? Er der et trygt, fredfyldt og åndrigt sted, hvor han kunne føle sig behageligt til mode? Vore hjem behøver hverken være store eller luksuriøse. Et ydmygt hvilested, der er centreret om evangeliet og fyldt med kærlige familiemedlemmer og venner, vil gøre ham glad.

For det tredje kan vi indsamle hans udvalgte fra overalt i verden – selvom det betyder, at vi må forlade vore hjem for en stund for at opbygge hans rige på jorden. Historien om Guds folk er en historie om hellige, der altid har været rede og villige til at tage hen, hvor Herren ønsker det. Jeg tænker på gamle profeter som Abraham, Isak, Jakob, Josef, Moses, Lehi og mange andre. Jeg tænker på Herrens apostle i tidens midte, som ufortrødent spredte evangeliet overalt i Middelhavsområdet.

Sidste dages profeter og apostle har tillige med tusindvis af missionærer fortsat med at bringe budskabet om Kristus ud til de fire verdenshjørner. De er villige til lade hjemmets komfort bag sig for at tjene Herren i hans vingård.

Og endelig er en vidunderlig måde at forberede et sted til Herren på at hjælpe de af vore medmennesker, som ikke har et hjem. Genoprettelsens første tid rummede også dage, hvor de hellige stod uden tag over hovedet. I deres søgen efter Zion blev de ofte tvunget af deres fjenders intolerance og ondskab til at forlade deres hjem.

Præsident Brigham Young (1801-1877) udtalte disse rørende ord for at beskrive deres vanskelige situation: »Vi er gang på gang blevet fordrevet fra vore fredelige hjem, og vore kvinder og børn er blevet tvunget til at leve på prærien, i skove, på veje og i telte midt om vinteren, de har lidt møje af enhver art, ja selv døden.«²

En af de mest bevægende episoder fra den æra sætter fokus på den lille by Quincy i Illinois under vinteren 1839. På det tidspunkt talte denne by, der lå ned til Mississippifloden, omtrent 1500 indbyggere primært nybyggerne og bønder, der levede under svære forhold. Midt i en barsk vinter, stod de pludseligt ansigt til ansigt med ca. 5000 medlemmer af Kirken, som var flygtet fra den udryddelsesordre, som guvernøren i Missouri havde udstedt. De hellige var i en frygtelig forfatning, de havde krydset den tilfrosne Mississippiflod til fods. Med en ufattelig generøsitet tog indbyggerne i Quincy imod dem med åbne arme, de åbnede deres hjem og delte deres beskedne midler.

En af indbyggerne i Quincy beskrev ankomsten af disse flygtninge således: »Mange af de hellige var glade for at finde ly i mit hus. Mange nætter var der så tæt pakket med senge, at det var umuligt at sætte en fod noget sted uden at træde på en seng.«³

For de af os, der er velsignede med at leve under mere rolige og velstående forhold, har disse beretninger stor betydning. De lærer os, at vi som folk altid må være beredt på at række ud mod den hjemløse og nødlidende. Uanset om vi lever i områder, der oplever en stor tilstrømning af flygtninge eller i små, isolerede samfund, er der mange måder, hvorpå vi kan hjælpe dem, som kæmper for at skaffe sig livets basale fornødenheder. Vi kan bidrage til Kirkens humanitære fond. Vi kan arbejde sammen med andre om at sikre kærlig hjælp til dem, der står i behov for den. Vi kan blive venner med dem, der er kommet til vores samfund, og føler sig langt væk hjemmefra. Vi kan byde de fremmede, der besøger vore menigheder, oprigtigt velkommen.

En af vore smukkeste salmer beretter om den fremmede, der fandt ly hos en mand med stor næstekærlighed.

Jeg er stolt af at tilhøre en kirke, der aldrig fejler med hensyn til at række ud mod de fattige og nødlidende på denne jord. Jeg tænker ydmygt på de utallige næstekærlige handlinger – store som små – der hver eneste dag udøves af Kirken og dens medlemmer. Disse handlinger vil altid være en essentiel del af Kirkens mission, for det er Jesu Kristi Kirke og vi stræber efter at følge hans eksempel.

Jesus er vor Frelser og Forløser. Jeg vidner om, at han blev født i tidernes midte, at han lever, og at han en dag vil komme tilbage i herlighed for at regere over sit rige på jorden.

Apropos forberedelse, opfordrer jeg jer til at tage oftere til hans hellige hus, skabe en tryg, kærlig og fredfuld atmosfære i jeres hjem og deltage i indsamlingen af hans udvalgte fra de fire verdenshjørner. Jeg beder også for, at I vil føle et særligt ønske om at række ud i kærlighed til dem iblandt os, som er fattige og nødstedte. Ved at gøre det, vil I forberede en plads i jeres hjerte og hjem, der står åben for Frelseren, og hans genkomst vil i sandhed blive en stor og forunderlig dag.