Bered jer på at møde Gud

Der er mange måder at bruge vores tid på at forberede os til at møde Gud. På en ugentlig basis tror jeg, at vi kan være enige om, at den vigtigste time på ugen, er den time, vi bruger på at tage nadveren, forny vore pagter med vor himmelske Fader, reflektere over den kærlighed vi føler fra ham, og det håb, vi alle kan have, takket være hans Søns, Jesu Kristi sonoffer.

Jeg tror også, at den time vi bruger i søndagsskoleklasserne kan have en større indflydelse på vores forberedelse, end vi indser. Men for at vi kan drage fordel af den mulighed, er vi nødt til at undersøge, hvordan vores tilgang til Søndagsskolen er.

Formålet med Søndagsskolen er at »styrke den enkelte og familiens tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus gennem undervisning, indlæring og fællesskab.«¹ Disse væsentlige bestanddele i omvendelse er afgørende for vore forberedelser til at møde Gud. Det glæder os at lærere overalt i Kirken arbejder på at forbedre deres evne til at bruge Undervisning på Frelserens måde og lærerrådsmøder.

Men bedre undervisning gør det ikke alene. Det må suppleres af vore bestræbelser på at lære på Frelserens måde. Han har sagt, at vi skal lære »ved studium og også ved tro« (L&P 109:7). Tro er et princip om handling. Vi er nødt til at handle, hvis vi ønsker at kende (se Joh 7:17).

Vore søndagsskoleklasser kan anspore til denne form for undervisning og læring, når de bliver steder, hvor man trygt kan fortælle om oplevelser, man har haft, og inspiration, vi har følt i ugens løb, idet vi har lært og anvendt skrifterne i vores forberedelse til klassen. Når vi »undervise[r] hinanden i rigets lære« … kan alle blive »opbygget af alle« (L&P 88:77, 122).

For nylig har Det Første Præsidentskab opfordret os hver især til at kalde »sabbatten frydefuld« (Es 58:13). Søndagens tretimersmødeblok hjælper os til at nå det mål.

Lad mig i den ånd stille endnu et spørgsmål: Hvorfor er det, at vi sommetider vælger ikke at tage imod alt det, som Søndagsskolen har at tilbyde?

I de senere år har jeg set en masse forskellige søndagsskole-»alternativer« i søndagsskoletiden, det være sig besøg i gangene, menighedsledere der interviewer, stavsledere der træner deres tilsvarende i menigheden, og ungdomsledere der lufter bekymringer over programmerne.

Med så mange ting, der lægger beslag på deres tid, forstår jeg godt, hvorfor ledere bruger søndagsskoletiden på at gøre andre ting. Men det er også en stor velsignelse for alle involverede, når menighedslederne tager tiden til at deltage i diskussioner om evangeliet med medlemmer af flokken.

Jeg er sikker på, at I har oplevet andre eksempler på »pjæk« fra Søndagsskolen. Af en eller anden grund har mange af os til tider følt, at vi ikke har fået det ud af søndagsskoleklasserne, som vi gerne ville. Jeg har erfaret at udbyttet af min søndagsskoleoplevelse afhænger lige så meget af mine forberedelse og deltagelse, som den afhænger af læreren. Bror Tad R. Callister, hovedpræsident for Søndagsskolen har skrevet: »For hver gang vi studerer skriften, kommer lidt bedre forberedt til klassen, deltager i klassediskussionerne, stiller spørgsmål og nedskriver hellige tilskyndelser, bliver vi mere som Gud, og således øges vores evne til at opleve den glæde, han føler.«²

Forbered jer til og tag vare på søndagsskoletimen Hvert medlem af menigheden, inklusive vore ledere, bør nyde den velsignelse, det er at forberede sig til at møde Gud i den vigtige time hver uge.