2016
Den missionærtjeneste jeg havde brug for
December 2016


Den missionærtjeneste jeg havde brug for

Forfatteren bor i São Paulo i Brasilien.

Jeg er medlem af Kirken, men jeg havde også brug for en missionær.

Billede
young man praying

Da jeg blev 17, var alle mine venner væk. De var flyttet langt væk, tjente på mission eller også var vi ikke venner mere. Selv om jeg havde min familie, følte jeg mig alligevel alene. Jeg følte ikke, at jeg havde nogen støtte uden for hjemmet, og jeg passede ikke ind blandt andre, selv om jeg forsøgte.

En dag kom de nye missionærer i vores menighed hjem til os for at præsentere sig. De spurgte, hvordan de kunne hjælpe os. Jeg brød mig ikke om, hvad de sagde, for jeg kunne kun tænke på, hvor ked af det og ensom jeg var. Så sagde missionærerne, at de meget gerne ville have min hjælp til at undervise nogen. Jeg blev overrasket! Hvorfor spurgte de om hjælp fra en, der tydeligvis ikke var det bedste sted rent følelsesmæssigt?

Jeg indvilligede alligevel, og jeg tog med dem ud og undervise. Missionærerne hjalp ikke alene de mennesker, de underviste, men de havde også en god indflydelse på mig.

Da en af ældsterne blev forflyttet, indså jeg, at mit liv var blevet bedre, efter jeg var begyndt at tilbringe tid sammen med missionærerne. Jeg havde meget til fælles med den næste ældste, der kom til området, og jeg fortsatte med at tilbringe tid sammen med missionærerne. De opmuntrerede, underviste og støttede mig. De hjalp mig til at få det bedre på svære dage. Trods sprogbarrieren og deres stramme skema, gjorde missionærerne en indsats for at hjælpe mig. Missionærerne fik mig til at indse, at jeg ikke var alene. Vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, vågede over mig og hjalp mig igennem andre.

Da den nye ældste tog videre, takkede jeg ham, fordi han havde været et redskab i Herrens hænder til min redning. Jeg er taknemlig for, at han kom til lige den mission, for han var en velsignelse for mig.

Inden den tid nærede jeg ikke det store ønske om at tjene på mission, men da jeg så disse missionærer, voksede mit ønske om at tjene. Jeg tager snart af sted på mission, og jeg håber, at jeg kan give alt, jeg har i mig, til Herren, ligesom de missionærer gjorde.

Jeg kan huske, at jeg følte mig ensom en aften og bad, inden det første missionærpar kom hjem til mig. Jeg bad af hele mit hjerte, om at Gud ville sende mig bare en ven, som kunne hjælpe og støtte mig. Herren besvarede min bøn på en uventet måde – ved at sende missionærerne. Jeg ved, at Jesus Kristus lever, og at missionærerne er hans tjenere.