2017
Sådan kan et konferencebudskab ændre dit liv
October 2017


Sådan kan et konferencebudskab ændre dit liv

Forfatteren bor i Utah i USA.

Det er virkelig muligt at blive mere som Jesus Kristus. Disse redskaber vil hjælpe dig til at se hvordan.

Billede
desk with laptop and general conference issue

Føler du dig lidt i åndeligt underskud? Tænker du, at du godt kunne bruge lidt åndelig vejledning? Så er du heldig, for det er lige præcis det, generalkonferencen kan give dig! Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum sagde: »Jeg lover Kirkens unge medlemmer, at hvis I vil lytte [til generalkonferencen], vil I føle Ånden vælde frem i jer. Herren vil fortælle jer, hvad han ønsker, I skal gøre med jeres liv.«1

Og det ender ikke med konferenceweekenden – du kan fortsætte med at mærke Ånden ved også at studere talerne bagefter!

Konference hjælper os på en masse måder. Det vigtigste er måske, at den fører os tættere på Frelseren ved at lære os, hvordan vi bliver mere som ham. En god måde at få mest muligt ud af konferencen på er, at man specifikt retter sin opmærksomhed mod belæringer om kristuslignende egenskaber – det gælder både under transmissioner, og når man bagefter studerer talerne. Når du lytter eller læser med tanken på kristuslignende egenskaber, kan ordene og Ånden hjælpe dig til at lære, hvordan man bliver mere som Kristus.

Du kan tage denne hurtige quiz for at se, hvilken egenskab eller to du gerne vil fokusere på, når du studerer konferencebudskaberne. (En mere udførlig quiz finder du i oktobernummeret af New Era i 2016 eller i kapital 6 i Forkynd mit evangelium).

Vælg for hver af de ni nævnte kristuslignende karaktertræk den udtalelse, der passer bedst på dig.

  1. Tro:

    1. Jeg er usikker på, om Jesus Kristus er min Frelser.

    2. Jeg tror på Jesus Kristus og godtager ham som min Frelser.

    3. Jeg håber, at Jesus Kristus er min Frelser.

  2. Håb:

    Billede
    young man
    1. Jeg føler en fred og optimisme omkring fremtiden.

    2. Fremtiden skræmmer mig!

    3. Jeg ignorerer almindeligvis tanken om fremtiden – hvis jeg ikke tænker på den, behøver jeg ikke at bekymre mig om den.

  3. Næstekærlighed og kærlighed:

    1. Jeg prøver på at elske andre mennesker, men der er nogle mennesker, der bare altid synes at gå mig på nerverne.

    2. Jeg har så travlt med mit eget liv, at jeg har svært ved at tænke på nogen andre.

    3. Jeg ønsker inderligt andre mennesker evig trivsel og lykke.

  4. Dyd:

    1. »At være ren i tanke og handling.« Det lyder ikke ret sjovt!

    2. Jeg er ren af hjertet.

    3. Jeg har svært med at holde mig ren.

  5. Kundskab:

    Billede
    young woman reading scriptures with younger sister
    1. Der sker så meget omkring mig, at jeg ikke rigtig kan finde tid til at søge svar på mine spørgsmål.

    2. Ugh. Studere? Det kan bare være så kedeligt at lære nye ting.

    3. Jeg stræber oprigtigt efter at forstå sandheden og finde svar på mine spørgsmål.

  6. Tålmodighed:

    1. Jeg er i stand til at vente på ting uden at blive ophidset eller frustreret.

    2. Jeg kan sådan set godt vente på ting, men jeg bliver lidt hidsig over det.

    3. Jeg hader at vente på noget. Jeg vil have, at det hele skal være lige nu.

  7. Ydmyghed:

    1. Jeg ville gerne være sikker på, at jeg har gjort alting selv.

    2. Jeg stoler på, at Herren hjælper mig.

    3. Jeg glemmer ofte at bede vor himmelske Fader om hjælp, når jeg arbejder med noget.

  8. Flid:

    1. Jeg bruger stort set al min tid på at se TV, være sammen med mine venner og undgå alt ansvar!

    2. Jeg har ofte svært ved at fokusere på det vigtige i livet, men jeg forsøger.

    3. Jeg bruger min tid og energi på de vigtigste ting.

  9. Lydighed:

    1. Jeg følger villigt mine lederes og forældres råd.

    2. Jeg vil gerne selv bestemme – og har ofte svært ved at lytte til, hvad andre siger.

    3. Jeg følger mine lederes og forældres råd, men jeg brokker mig sommetider over det.

Billede
young woman

Se nu på dine svar. Hvilke egenskaber vil du gerne arbejde på? For at lære, hvordan du udvikler dem, kan du vælge en eller to og rette din opmærksomhed mod dem, når du lytter til konferencen.

Og hvis du svarede, at du klarer dig godt med dem alle sammen, skal du bare fortsætte med det! Du kan stadig godt vælge en eller to, som stak lidt ud i quizzen, og fokuserer på dem under dit studium af konferencen. Uanset, hvor du er på rejsen mod at blive mere kristuslignende, kan du altid vende dig til vores lederes lærdomme for at få hjælp med på vejen.

Du skal ikke bekymre dig over det, hvis du ikke kan beslutte dig for en egenskab lige nu! Du kan altid lytte til konferencen og se, om der er noget, der gør særligt indtryk på dig.

Når du på et tidspunkt har valgt, hvilken egenskab du vil fokusere på, kan du eventuelt skrive den ned, så du er klar til at modtage åbenbaring om den, mens du lytter til konferencen eller studerer talerne senere. Lad Ånden vejlede dig til, hvordan du specifikt kan arbejde på den egenskab, når du lytter og studerer. Se eksemplet nedenfor!

Note

  1. Robert D. Hales, »Generalkonference: Styrk troen og vidnesbyrdet«, Liahona, nov. 2013, s. 6.