I sætter ind med alt, hvad I har

Billede

seniormissionspar med indfødte i Laos

Foto brugt med tilladelse af forfatteren

Et par måneder efter min mand og jeg vendte tilbage fra en humanitær mission, begyndte jeg at tænke tilbage. Hvorfor var vores mission stadig så meningsfuld?

Når vi bliver bedt om at tale om vores oplevelser, er det som om et vandfald af godhed skyller ind over mig, og strømmen fører mig tilbage til den tid og de oplevelser, vi delte med de vidunderlige mennesker i Laos.

Jeg husker en fjollet sang, vi plejede at synge sammen med dem. Det hedder »Hokey Pokey,« og det sidste vers indeholder sætningen, »I sætter ind med alt, hvad I har, og strammer jer an.« Når vi sang sangen, var folk vilde efter at være med. De hoppede og dansede og klappede i hænderne af lykke.

Jeg tror, at den sang indkapsler vores følelser for vores mission – vi lægger hele vores sjæl i Herrens arbejde. Vi lærte hurtigt, hvor velsignede vi var, da vi sluttede os til den laotiske kultur. Som humanitære missionærer skulle vi hjælpe dem ved at undervise dem i engelsk. Vi snakkede, dansede og havde masser af oplevelser i vores klasser. Og vores belønning var kærkommen. Vi fandt ud af, at ligesom vi holdt af dem, holdt de også af os.

Vores mission blev en speciel tid i vores liv, som vi virkelig kunne kalde vores egen. Det fik vores gyldne år til at lyse op. Vi har brugt et helt liv på at opdrage vores børn, tjene til livets ophold, købe et hjem og gøre alle de ting, der virker så vigtige undervejs. Så kom pensionsalderen og spørgsmålet: »Hvad gør vi nu?«

Mit budskab er, at hvis I ønsker at finde varig lykke, så skal I tage afsted og hjælpe nogen på vej. Det er dér sand glæde kommer fra – tjeneste. Og den vidunderlige overraskelse er, at skønt I giver, får I også tilbage i overflod. Vi fandt ud af, at mange blandt det laotiske folk ikke ejede en masse materielle goder. Men de var rige på livsglæde, en glæde de frit delte med os. De højnede vores evne til at glædes.

Billede

folkedans

Illustration: Carolyn Vibbert

Så vær ikke bange for at »sætte ind med alt, hvad I har«, selv om det betyder, at I er nødt til at »stramme jer an«. Syng, og dans med en anden kultur, og I vil også opdage, at et vandfald af godhed vil strømme ind over jer. Det er en af hemmelighederne bag den humanitære missionsindsats – I både giver og modtager. Jeg takker min himmelske Fader hver dag for, at vi blev velsignet med at være en del af en så vidunderlig mulighed for at udbrede evangeliets ånd til vores brødre og søstre i Laos.