2022
Adoption og slægtshistorie – Evigtvarende bånd, evige forbindelser
Marts 2022


Kun digitalt

Adoption og slægtshistorie – Evigtvarende bånd, evige forbindelser

Hvordan kan vi vide, om vi bør lave slægtshistorie for vores biologiske linjer eller adoptivlinjer?

Billede
stak af gamle fotos

Vi er velsignede med at kunne deltage i tempelordinancer, der besegler os som familier for tid og al evighed. Som præsident Russell M. Nelson har sagt: »Ophøjelse er et familieanliggende. Kun gennem Jesu Kristi evangeliums frelsende ordinancer kan familier blive ophøjet. Det ultimative mål, vi stræber efter, er, at vi bliver lykkelige som familie – at vi har modtaget begavelsen, er blevet beseglet og forberedt til evigt liv i Guds nærhed.«1 Denne mulighed gælder både dem, der er født i pagten, og dem, der er adopteret og beseglet til deres familie gennem hellige tempelordinancer.

»Kærlige, evige familier kan skabes ved adoption. Uanset om børn kommer til en familie gennem adoption eller fødsel, så er de lige så dyrebar en velsignelse. Børn, der er beseglet i templet til deres adoptivforældre, kan modtage alle velsignelserne ved at være en del af deres evige familie.«2

Når en, der er adopteret, påbegynder sin slægtshistorie, er der to mulige anetavler at følge, undersøge og overveje tempeltjeneste for.

Om man skal følge den beseglede linje (som en persons adoptivfamilie kan kaldes) eller den biologiske linje – eller begge dele – bør man søge vejledning om gennem familieråd og åbenbaring. Der er ikke et enkelt korrekt svar, og hver person, der står over for dette valg, bør gribe det bønsomt an.

Ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde: »Al den tjeneste, du yder i templet, er tid, der er brugt godt, men stedfortrædende modtagelse af ordinancerne for ens egen familie gør tiden i templet mere hellig, og der følger endnu større velsignelser. Det Første Præsidentskab har erklæret: ›Vores altoverskyggende ansvar er at finde frem til og identificere vores egne forfædre‹ [brev fra Det Første Præsidentskab, 29. feb. 2012].«3

Det er almindeligt for personer, der er adopteret, at have modstridende følelser om, hvad det betyder i forhold til deres forfædre. Mary (navnet er blevet ændret) sagde: »Slægtshistorie er meget forvirrende for mig. Jeg har fået at vide, at mine ›forfædre‹ er dem, jeg er beseglet til, og sommetider er jeg stolt af den arv, men jeg føler altid et skær af bedragersyndrom, fordi det ikke er min blodlinje. Min biologiske familie har udført omfattende slægtsforskning og vist mig nogle dagbøger og billeder. Det var surrealistisk og spændende rent faktisk at se, hvor nogle af mine fysiske træk kom fra … og føle en form for forbindelse, da jeg læste ord skrevet af mine genetiske forfædre. Men jeg føler næsten, at jeg låner den følelse af forbindelse, fordi jeg går uden for den tempelordinance.«

Susan (navnet er blevet ændret), havde ligesom mange adopterede en stor nysgerrighed om sine biologiske forældre. Hun blev som spædbarn beseglet til sin adoptivfamilie og følte kraften og bekræftelsen af, at de var hendes folk – dem hun skulle være sammen med for evigt. Hun følte sig velsignet, idet hun udførte slægtshistorie og tempeltjeneste for denne familie. Men det fjernede ikke hendes nysgerrighed eller hendes ønske om at tilbyde de frelsende ordinancer til personerne på hendes fødselslinje. Hun var bekymret for, at hun på en eller anden måde var illoyal over for sin adoptivfamilie ved at have det ønske. Men efter en kærlig samtale med sine forældre blev hun forsikret om, at følelser af kærlighed og loyalitet ikke ville blive mindsket ved at tage del i det hellige arbejde for hendes fødselslinje.

Et spørgsmål om rådgivning og åbenbaring

Familiedynamik spænder vidt, og hvad der virker for en person, er måske ikke behageligt for en anden. Hvis jeres adoptivforældre føler sig ubehageligt til mode ved, at I arbejder på jeres biologiske anetavle, er det måske bedst at sætte det arbejde på pause og koncentrere sig om andre forfædre. Tiden for jeres biologiske slægtslinje kan komme senere, da hver enkelt, der er født på jorden, vil få mulighed for at modtage tempelordinancer på et tidspunkt. Men vid, at familieopsætningen i det næste liv, der synes så forvirrende for os med vores begrænsede syn, en dag vil blive tydeliggjort.

Præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, fortalte denne historie, som en ven havde fortalt ham:

»Efter hans elskede hustru og hans børns mor døde, giftede en far sig på ny. Nogle af hans voksne børn protesterede kraftigt mod ægteskabet og søgte råd hos en nær slægtning, der var en respekteret kirkeleder. Efter at have hørt årsagerne til deres protester, der havde fokus på tilstande og forhold i åndeverdenen eller de herlighedsriger, der følger efter den endelige dom, sagde denne leder: ›I bekymrer jer om det forkerte. I bør være bekymret for, hvorvidt I kommer derhen. Koncentrer jer om det. Hvis I kommer derhen, vil det hele være mere fantastisk, end I kan forestille jer.‹

Sikke en opmuntrende belæring! Stol på Herren!«4

Muligheder i FamilySearch

I mellemtiden lader visse funktioner i FamilySearch jeres muligheder være åbne. Det er let at holde styr på både en beseglet linje og en biologisk linje i jeres anetavler, hvis I ønsker det. I Slægtstræet på FamilySearch.org kan man vælge muligheden »Tilføj forælder« til ens optegnelse. Dette vil skabe en linje med et separat sæt forældre, som man kan researche og udfylde så langt tilbage, som man ønsker. I kan vælge, hvilke forældre I foretrækker at vise, men I kan let skifte frem og tilbage. I jeres personlige optegnelse kan I også angive, om forælderforholdet er biologisk eller adoptiv, hvis I ønsker det.

Kirkens retningslinje kræver, at I kun indsender navne for dem, I er beslægtet med, så dette giver jer mulighed for at indsende tempelnavne for biologiske slægtslinjer, adoptiv- og plejefamilielinjer forbundet til jeres familier.

Adoption i Israels hus

Begrebet og praksissen med adoption gælder for næsten alle personer, der nogensinde er blevet født. Mark A. Peterson, tidligere professor på Brigham Young University, har sagt:

»Adoption er ikke begrænset til de særlige tilfælde, vi kalder ›adopteret‹. Det har med os alle at gøre. Apostlen Paulus … talte om adoption som den proces, hvorved vi bliver medlemmer af pagten, en del af Abrahams familie … For Paulus blev begrebet adoption brugt til at vise, at de, der tror på Jesus, bliver en del af en helt særlig familie. Det gælder for alle os, der bliver døbt ind i Kirken i dag. Vi bliver brødre og søstre.

Det er måske tydeligst i Galaterbrevet:

›Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus.

Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus,

og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte.‹ [Gal 3:27-29] …

At blive en del af Israels hus kommer til udtryk for os i specifikke vendinger, når vi modtager vores patriarkalske velsignelser. Derigennem får vi at vide, hvilken slægtslinje der er vores. Dette er i mange tilfælde også et udtryk for skabelsen af en familie gennem adoptionsprocessen. Nogle gange er der i en familie nogle, der er af Efraims slægtslinje, hvorimod en anden måske er af Juda eller Dan eller Manasse. Medlemskab af hver af disse slægtslinjer er ofte en del af den adoptionsproces, som Paulus talte om. Når vi vælger lydighed og omvendelse og tager del i pagtens velsignelser, bydes vi velkommen i troens husstand, Kirken. Vi er ikke længere fremmede og udlændinge, men medborgere, brødre og søstre med de hellige.«5

Den store plan for lykke

Vor himmelske Faders store plan er en plan for lykke Han ved, at det at blive beseglet i evige familieforhold kan bringe os glæde i form af familiebåndets tætte forbindelser og kærlige følelser. Gennem bøn kan I finde den vej, som jeres egen personlige rejse bør følge i forhold til biologiske slægtslinjer og adoptivslægtslinjer, når I tager del i tempeltjeneste og slægtshistorie i løbet af jeres liv.