2022
Brødretur i Københavns Stav 2022
Oktober 2022


Brødretur i Københavns Stav 2022

Long time – no see

I år havde vi endelig igen muligheden for at holde Brødre/Far/Søn tur efter 3 lange år, hvor det ikke har været muligt, og det var fantastisk endelig at være sammen som brødre i staven igen – unge som gamle! Igen i år var vi afsted i Kristi Himmelfartsdagene (26.-27. maj) ved Stevns NaturCenter. De seneste ture har også foregået ved naturcenteret på Stevns, og det er nok netop, fordi det er et dejligt praktisk sted, hvor der var mulighed for, at brødrene kunne vælge mellem at sove indenfor i køjesenge eller udenfor i egne telte. Og da vi igen i år havde ægte dansk sent forårsvejr med en god regnbyge i ny og næ, så var det meget praktisk, at vi allesammen kunne bevæge os indendørs, når der var behov for det. I år var vi 51 deltagere afsted, og det var skønt at se en bred fordeling af menigheder og aldersgrupper til stede.

En kortere tur

På de seneste ture har der været kutyme for at arrangementet varer fra torsdag til lørdag (med 2 overnatninger) i Kristi Himmelfartsdagene. Af forskellige årsager (blandt andet ændringer i lejeperioderne på naturcentret) var vi kun afsted med en enkelt overnatning i år. Det betød også at programmet for turen i år var mere løst end normalt. Det gjorde dog ikke så meget, da der var fri adgang til gymnastiksal, havespil, fodboldbane, bordfodbold og selvfølgelig lejrbål og riste til at grille pølser mm. Med et enkelt døgn dernede var det derfor rigeligt tid til at afprøve diverse aktiviteter, spise en god omgang pizza sammen i opholdsstuen til aftensmad, og hygge og grille ved bålet til langt ud på aftenen.

Glæder mig til at vi forhåbentlig kan gentage succesen igen næste år.