De vigtigste forandringer

Lad mig sige med det samme – jeg bringer denne artikel, men det er en oversættelse af en artikel fra LDSLiving fra august 2019 skrevet af dr. Taylor Halverson og bragt med hans tilladelse. Bror Halverson er en inspirerende mesterunderviser, der har opdaget, at hans livsformål er at hjælpe mennesker med at finde og handle efter de bedste ideer og værktøjer for at opnå varig glæde. Han er for tiden ansat som iværksætter-professor ved BYU Marriot School of Business.

Jeg læste med stor interesse hans artikel og fandt, at den rejser et så vigtigt spørgsmål, at jeg fandt det rigtigst at dele den her, hvilket som skrevet sker med hans tilladelse.

For nylig deltog jeg i et stavslederskabsmøde. Stavspræsidenten stillede et spørgsmål, der lagde op til at skabe samtale: »Hvordan har kirken ændret sig i den senere tid? Hvad betyder disse forandringer for dig og hvorfor?«

To tanker kom umiddelbart til mig, da jeg hørte disse to spørgsmål. Men inden jeg deler disse to ideer med jer, vil jeg dele den liste, vores gruppe kom frem med i løbet af 5 minutters debat.

Listen er ikke ment som en samlet dokumentation af alle de forandringer, der er sket i Kirken de seneste år. I vil formentlig tænke på andre punkter, der kunne føjes til denne liste.

1. Fokus på kirkens navn som »Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige«

2. En 2-timers mødeblok i Kirkens sabbatstjeneste for at fokusere på nadveren.

3. Ungdomsprogrammer

4. Forbindelsen mellem kirken og »Boy Scouts of America«

5. Ændring i kvorummer og klasser

6. Ny læseplan

7. Nye templer bekendtgjort

8. Ændringer i tempelbegavelsen

9. Ændringer i tempelbeseglinger

10. Ændringer i det forberedende arbejde i templet

11. Tempelkaldelse ændret fra »tjener ved forhænget« til »tempeltjener«

12. Hvis man glemmer sin anbefaling, kan man tale med en udvalgt tempelmedarbejder (fx skriveren) i stedet for at kontakte ens biskop.

13. Ændring i missionæralder

14. Ændring i missionærers påklædningsstandard

15. Ændring så missionærerne må ringe eller holde videomøde med familien ugentlig

16. Ændring i længden af tjenestetid for kirketjeneste missionærer

17. Ændring i alderskrav for de unges tempeldeltagelse

18. Ændring i alderskrav for, hvornår pigerne kan deltage i Unge Kvinders program

19. Ændring i alderskrav for, hvornår drengene kan modtage præstedømmet og deltage i Unge Mænds program.

20. Ændring i familiens studieprogram

21. Familiecentreret, kirkestøttet evangelisk læring

22. Omsorgsprogrammet

23. De unges deltagelse i omsorgsprogrammet

24. Omstrukturering af ældsternes kvorum

25. Ændring af generalkonferencernes tidsplan

26. Kvinder, der har små børn hjemme, kan tjene i templet

27. Biskopper og stavspræsidenter får mulighed for at have tempelkaldelser

28. Ændringer for menigheders missionsledere

29. Nye teknologier til at støtte slægtshistorie.

Med den liste i tankerne er her de to ideer, der kom til mig, da jeg hørte stavspræsidentens spørgsmål.

Vi tror på nutidig åbenbaring. Vi bør forvente forandringer. Vi bør forvente nye ideer. Vi bør forvente opdateringer. Vi bør forvente udvidelser. Vi bør forvente, at normen må vige for det nye.

Vi bør forvente åbenbaring.

Vi tror helt enkelt ikke på teorien om åbenbaring

Vi tror på, handler på og forventer gennemførelsen og realiteten af åbenbaring – daglig, fortsat, vedholdende, evigt-strømmende.

Under hele debatten kunne jeg ikke få disse voksende tanker ud af mit hoved:

Uanset hvor meget Kirken ændrer sig …

Uanset hvor meget åbenbaring, der modtages af kirkeledere eller af mig …

Uanset om de 116 mistede sider bliver fundet …

Uanset om de sidste to tredjedele af Mormons Bog, der nu er forseglede, bliver oversat og tilføjer mere end 1000 nye sider af skriften …

Uanset om engle vender tilbage til jorden og forkynder glade tidender …

Uanset om der bygges flere templer rundt om på jorden …

Uanset om kirkeprogrammer kommer og forsvinder …

Uanset om vores missionærstyrke vokser til hundreder af tusinder eller millioner …

Uanset om Kirken forandrer sig meget eller lidt i min levetid…

Uanset om BYU endelig besejrer University of Utah bare en gang mere inden jeg dør …

Så er det kun en ting, der tæller.

Elsker jeg Gud af hele mit hjerte, kraft, sind og styrke og min næste som mig selv?

Den eneste forandring, der virkelig tæller for vores personlige frelse, for fred i vores familier, for fred i vores samfund og nationer, er forandring i vores eget hjerte.

Mit i al vores begejstring og iver for fortsat åbenbaring og forandring i Kirken, håber jeg, at jeg er mere begejstret og entusiastisk for at betale prisen for at ændre mit eget hjerte.

Måske kan jeg da slutte mig til den lamanitiske konge, som indtrængende råbte til Gud: »Jeg vil aflægge alle mine synder for at kende dig.«

Det er en forandring, der er værd at juble over.