2023
Forventer vor himmelske Fader virkelig, at vi er fuldkomne?
Februar 2023


»Forventer vor himmelske Fader virkelig, at vi er fuldkomne?«, Liahona, feb. 2023.

Kom og følg mig

Matthæus 5; Lukas 6

Forventer vor himmelske Fader virkelig, at vi er fuldkomne?

Under sin bjergprædiken sagde Jesus: »Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!« (Matt 5:48). Men hvordan er det muligt? Denne befaling kan virke overvældende, og vi kan blive mismodige, hvis vi ikke standser op og husker på, hvordan og hvornår vi opnår fuldkommenhed.

Billede
puslespilsbrikker

Aktivitet: Fuldkommenheds-puslespil

Del 1

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Vores eneste håb om sand fuldkommenhed ligger i at modtage den som en gave fra himlen – vi kan ikke selv gøre os ›fortjent‹ til den.«1

Slå som familie eller for jer selv definitionen på fuldkommen op i Guide til skrifterne i appen Evangelisk Bibliotek eller på ChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs/perfect?lang=dan. Læs de skriftstedshenvisninger, der følger med definitionen. I kan også overveje at læse præsident Russell M. Nelsons tale »Fuldkommengørelse venter« fra oktoberkonferencen 1995.2

Hvad er jeres forståelse af fuldkommenhed nu? Drøft med jeres familie eller skriv i jeres dagbog, hvordan jeres forståelse af disse vers ændrer sig med evangeliets definition på fuldkommen.

Del 2

Lav som familie et enkelt puslespil ved at klippe et stykke papir ud i flere puslespilsbrikker. Fjern en brik, før puslespillet samles, så puslespillet bliver ufuldstændigt, når det samles. Giv hvert familiemedlem de resterende puslespilsbrikker og få dem til at skrive ting, de kan gøre for at arbejde frem mod fuldkommenhed.

Når brikkerne er markeret, så saml puslespillet uden den brik, I fjernede i begyndelsen. Når puslespillet er samlet, afslører I den sidste brik. Tal om, før I placerer den, hvordan medlemmerne af Guddommen hjælper os til at forbedre os, og skriv nogle af dem på det sidste stykke papir.

Gennem Jesu Kristi forløsende kraft og hans forsoning kan vi blive fuldkomne i sidste ende.3

Noter

  1. Jeffrey R. Holland, »Så vær da fuldkomne – i sidste ende«, Liahona, nov. 2017, s. 41.

  2. Russell M. Nelson, »Fuldkommengørelse venter«, Stjernen, jan. 1996, s. 86-88.

  3. Se Jeffrey R. Holland, »Så vær da fuldkomne – i sidste ende«, s. 41-42.